Monogami betydning

Monogami betegner et forholdsmønster, hvor én person indgår i et parforhold med én anden person ad gangen – hvad enten forholdet er romantisk, seksuelt, ægteskabeligt eller en kombination heraf. Udtrykket bruges både om menneskelige relationer og om dyr, der lever med én fast mage.

Betydning

I sin kerne betyder monogami “én ægtefælle” eller “én partner”. Begrebet dækker over flere nuancer:

• Seksuel monogami – eksklusivitet i seksuelle relationer.
• Social monogami – to personer danner husstand eller deler forpligtelser, men kan i praksis have andre seksuelle partnere.
• Ægteskabelig (juridisk) monogami – lovgivningen tillader kun én juridisk ægtefælle ad gangen. Dette er normen i de fleste vestlige lande.

Etymologi

Ordet stammer fra græsk μόνος (mónos) “én, eneste” + γάμος (gámos) “ægteskab”. Det kom til latin som monogamia og derfra til de fleste europæiske sprog, including dansk monogami. Første attesterede brug på dansk er fra midten af 1800-tallet.

Tabel: Monogami og andre parforholdsformer

Eksempler på brug

• “De valgte monogami som grundlag for deres ægteskab.”
• “Biologen forklarede, at svaner er kendt for deres monogami.”
• “Nogle kulturer ser monogami som den mest stabile familiestruktur.”
• “I dag praktiserer mange unge seriel monogami – én kæreste ad gangen, men flere over livet.”
• “Debatten om monogami vs. polyamori fylder på sociale medier.”

Synonymer og relaterede termer

Synonymer er få, da ordet er specifikt, men følgende bruges i visse sammenhænge:

• Enkeltforhold (uformelt)
• Parforhold (kan dog også dække ikke-monogame par)
• Ægteskabelig eksklusivitet

Relaterede termer:

• Polygami – modsætningen, flere ægtefæller.
• Polyamori – flere samtidige kærlighedsrelationer.
• Serial monogami – flere monogame forhold på stribe.
• Åbent forhold – aftalt ikke-monogami.

Antonymer

• Polygami – juridisk/familiemæssigt flere ægtefæller.
• Polyamori – følelsesmæssigt/seksuelt flere partnere.
• Promiskuitet – mange tilfældige forhold uden forpligtelse.

Historisk udvikling

Monogami som norm har ikke altid været universel. I det antikke Grækenland var social monogami udbredt, mens mænd ofte havde elskerinder. Romerriget indførte efterhånden strengere normer om to-personers ægteskab. I kristendommens udbredelse blev monogami ophøjet til religiøs doktrin, og med reformationen og oplysningstiden blev den juridiske monogami standard i Vesten.

Sociologer peger på industrialiseringen og arveregler som drivkraft: monogami sikrede klar arvefølge og samhørighed i kernefamilien. I 1900-tallet udfordrede seksuel frigørelse og LGBT-bevægelser opfattelsen af, at monogami er den eneste legitime model, men den er fortsat lovmæssig standard de fleste steder.

Monogami i kultur og biologi

I populærkulturen fremstilles monogami ofte som “det lykkelige par” – fra eventyrets “de levede lykkeligt til deres dages ende” til moderne romantiske komedier.

Biologisk findes monogami hos bl.a. ulve, albatrosser, pingviner og svaner. Forskere skelner mellem:

• Livsvarig monogami – parret bliver sammen hele livet (f.eks. kongepingviner).
• Sæsonbaseret monogami – par dannes for én ynglesæson (f.eks. mange småfugle).

Moderne diskussioner

I dag diskuteres monogami i relation til:

• Samtykke og etik – er det vigtigste antal partnere eller aftalen mellem dem?
• Psykologi – studier om tilknytning, jalousi og forholdstilfredshed.
• Jura – debat om legalisering af polyamorøse ægteskaber.
• Digital kultur – dating-apps både fremmer seriel monogami og åbne forhold.

Referencer og videre læsning

• Barash, David P. & Lipton, Judith Eve. The Myth of Monogamy, W. H. Freeman, 2001.
• Schacht, Ryan et al. “The ecology of monogamy.” Evolutionary Anthropology 26.1 (2017): 322-331.
• Gyldendals Den Store Danske: “Monogami”.
• Danmarks Statistik: “Ægteskaber og skilsmisser” (årlige nøgletal).