Montage betydning

Ordet montage betegner grundlæggende en samling eller sammensætning af enkeltdelene til en helhed. I tekniske sammenhænge dækker det over selve processen at samle komponenter, mens det i kunstneriske discipliner, fx film, fotografi og litteratur, henviser til en bestemt æstetisk teknik, hvor forskellige elementer sættes sammen, ofte i en rytmisk eller tematisk struktur, for at skabe en ny virkelighed eller fortælling.

Betydning og anvendelsesområder

Montage bruges i dag i flere domæner:

• Teknisk og industriel kontekst: En proces, hvor mekaniske eller elektroniske komponenter samles til et færdigt produkt (fx samlebåndsmontage).
• Byggeri og håndværk: Opsætning eller installation af konstruktionselementer, fx vinduesmontage eller montage af solceller på et tag.
• Film og tv: En redigeringsteknik, hvor korte klip sættes sammen for at formidle tid, sted eller stemning hurtigt.
• Kunst og grafik: Billedcollager, digital komposition eller fotomontager, hvor flere billeder kombineres til et nyt motiv.
• Litteratur og musik: En struktur, hvor tekststykker eller lydfragmenter er sat sammen i en collage-agtig form (fx lyrisk montage).

Etymologi

Dansk montage er et låneord fra fransk montage “opsætning, sammenføjning”, afledt af monter “at montere, sætte op”. Den franske rod kommer fra latinske mons/montis “bjerg” via en gammel betydning “at stige op”, men dét er sekundært; i moderne fransk betyder monter blot “at sætte sammen/montere” eller “at gå op”.

Eksempler på brug

Synonymer

• sammensætning
• samling
• montering
• installation
• collage (i kunstnerisk sammenhæng)
• redigering (i film/medie)

Antonymer

• demontage (adskillelse af komponenter)
• adskillelse
• nedtagning
• afmontering

Historisk udvikling og kulturel betydning

I begyndelsen af 1900-tallet blev montage særlig udbredt i filmkunsten med pionerer som Sergej Eisenstein, der benyttede dialektisk montage til at skabe følelsesmæssigt og politisk ladede sammenstød mellem billeder. I mellemkrigstidens kunstscener opstod fotomontagen som en central teknik i dadaismen og senere surrealismen, hvor sammenstillingen af uventede billeder udfordrede publikums opfattelse af virkeligheden.

Efter Anden Verdenskrig bredte begrebet sig til reklame- og mediebranchen, hvor “montage” både kunne referere til selve sammenklipningen af film/lyd og til de storyboards, der planlagde dem. I det digitale årtusinde er montageprincippet blevet hvermandseje gennem videoredigeringsprogrammer, memes og sociale medier, hvor enhver kan skabe “quick cuts” og billedcollager.

Relaterede termer

• Samlebånd: Industriproces, hvor montage udføres sekventielt.
• Cut: Filmisk redigeringsgreb, der indgår i montage.
• Collage: Overordnet kunstnerisk teknik beslægtet med billedmontage.
• Mashup: Digital eller musikalsk sammenblanding, beslægtet med lydmontage.
• Assemblage: Skulpturform, hvor tredimensionelle genstande sættes sammen.
• Cut-up: Litterær metode (Burroughs/Gysin) til tekstmontage.

Sproglige noter

På dansk udtales ordet som mon-TASJ-e [mɔnˈtɑːʃə] med tryk på næstsidste stavelse. Montage bøjes efter fælleskøn: en montage – montagen – montager – montagerne. Verbet at montere er tæt beslægtet og bruges i teknisk betydning (“at samle/fastgøre”). En person, der udfører arbejdet, kaldes en montør.

Sammenfatning

Ordet montage spænder fra den lavpraktiske samling af fysiske dele til den komplekse æstetiske teknik i kunst, film og medie. Fællesnævneren er idéen om at skabe helhed af fragmenter. Gennem sin historie har montage udviklet sig fra en industriel term til et tværfagligt begreb, der i dag er dybt integreret i både vores hverdagsteknologi og kulturelle udtryk.