Morten betydning

morten er i dansk sammenhæng først og fremmest et mandligt fornavn, oftest skrevet med stort (Morten). Navnet er en nordisk form af Martin og betyder i sin oprindelse “viet til Mars”, den romerske krigsgud. Ordet forekommer også i faste udtryk og traditioner som Mortensaften og mortensand.

Betydning og brug

Morten bruges som egennavn om en mandlig person. Som egennavn skrives det med stort begyndelsesbogstav: Morten. I almindelig skriftsprog er Morten uden kønsmorfologi, men i betydning og praksis et hankønnavn.

• Navnebærere: Personlig identifikation, tiltale, underskrift.
• Genitiv: Mortens (fx “Mortens cykel”).
• Faste udtryk: Indgår i traditionelle sammensætninger, fx Mortensaften, Mortensdag, mortensand/mortensgås.
• Stavning og kapitalisering: Som fornavn: Morten. I visse sammensætninger, der har udviklet sig til almindelige navneord, bruges små bogstaver: mortensand.

Etymologi og navnevarianter

Morten er den danske og norske form af Martin, fra latin Martinus (“viet til Mars”). Gennem middelalderens helgendyrkelse blev navnet udbredt i hele Europa, også i Norden.

• Oprindelse: Latin Martinus → middelalderlatin/romanske sprog → nordiske former.
• Beslægtede former: Dansk/norsk Morten, svensk Mårten, nederlandsk Maarten, tysk/engelsk/fransk Martin, italiensk Martino, kvindelige former: Martina, Martine.

Udtale og bøjning

• Udtale (omtrentligt): “MOR-ten” på dansk.
• Bøjning: Egennavn uden talbøjning. Genitiv: Mortens.
• Afledninger: Særligt i efternavne: Mortensen (“Mortens søn”).

Eksempler på brug

• “Morten kommer kl. 17.”
• “Har du set Mortens nøgler?”
• “Vi fejrer Mortensaften den 10. november.”
• “Menuen står på mortensand med brunede kartofler.”
• “Morten, kan du sende mig rapporten?”
• “Der er flere i klassen, der hedder Morten.”
• “På Mortensdag holdt sognet et lille gilde.”

Relaterede termer og udtryk

• Mortensaften: Aftenen før Mortensdag (traditionelt 10. november), forbundet med servering af and eller gås.
• Mortensdag: 11. november, helgendag for Sankt Martin af Tours; i dansk sammenhæng ofte kaldt Sankt Morten.
• mortensand / mortensgås: Betegnelser for den traditionelle spise på Mortensaften; i Danmark er det typisk and.
• Sankt Morten: Dansk betegnelse for Sankt Martin af Tours, som navnet Morten relaterer til.
• Mortensen: Patronymt efternavn afledt af Morten.

Historisk og kulturel baggrund

Navnets udbredelse i Norden hænger sammen med kulten omkring Sankt Martin af Tours (d. ca. 397), en romersk soldat der ifølge legenden delte sin kappe med en tigger og senere blev biskop. I nordeuropæisk tradition fortælles det, at Martin (Sankt Morten) skjulte sig i et fjøs for at undgå at blive udnævnt til biskop; gæssene skræppede op og afslørede ham, hvilket gav anledning til skikken med at spise gås – i Danmark oftest and – på Mortensaften.

Morten har været udbredt i Danmark gennem århundreder og havde særlig popularitet i dele af det 20. århundrede. Navnedag i Danmark er 11. november, sammenfaldende med Mortensdag.

Synonymer, antonymer og beslægtede navne

• Synonymer: Egennavne har som udgangspunkt ikke synonymer. Nærmeste parallel er varianten Martin.
• Antonymer: Ingen (egennavne har normalt ingen antonymer).
• Beslægtede navne: Mårten, Maarten, Martino, Martin, Martina, Martine.

Afledte efternavne og former

• Mortensen / Mortenson: “Mortens søn”; udbredt i Danmark og blandt efterkommere i udlandet.
• Mårtensson: Svensk pendant.

Retskrivning og typiske faldgruber

• Skriv fornavnet med stort: Morten.
• Genitiv uden apostrof: Mortens (ikke “Morten’s”).
• I faste sammensætninger kan små bogstaver være korrekte: mortensand, men Mortensaften ses også som proprium i højtidskontekst.

Kendte personer med navnet Morten (eksempler)

• Morten Korch – dansk forfatter.
• Morten Olsen – tidligere landstræner i fodbold.
• Morten Harket – norsk sanger (a-ha).
• Morten Lauridsen – amerikansk komponist med danske rødder.

Se også

• Martin (navn)
• Mortensdag / Mortensaften
• Mortensen (efternavn)