Musse betydning

Ordet dækker flere beslægtede betydninger. Overblik:

“Musse” er afledt af substantivet mus med en kærlig/fortækkende endelse -e/-se, som i talesprog ofte danner kæleformer og øgenavne (jf. “basse”, “nisse”, “Lasse”). Formen fungerer derfor som en hypokorisme (kæleform) snarere end en fast bøjningskategori. Slangbetydningen (sense 3) er en metaforisk overførsel fra dyrenavnet, ligesom flere dyrerelaterede kæleord i dansk kan have dobbelte betydningslag.

På tværs af skandinaviske sprog ses beslægtede mønstre; eksempelvis hedder Disney-figuren Mickey Mouse på svensk “Musse Pigg”, hvor “Musse” ligeledes er en kæleform af “mus”.

• Udtale: [ˈmusə] (to stavelser: MUS-se).
• Køn: fælleskøn i appellativ brug (en musse).
• Bøjning: en musse - mussen - musser - musserne.

Som egennavn (stednavn/personnavn) bøjes det normalt ikke.

Kæle- og hverdagsbrug (sense 1-2):

• “Sov godt, musse.”
• “Min lille musse, skal du have en historie?”
• “Katten fangede en musse i haven.”
• “Klik med mussen,” sagde læreren i 1. klasse.
• “Kom nu, musse, vi når toget, hvis vi skynder os.”
• “Han kalder sin datter for ‘musse’, når han er kærlig.”
• “Hunden hedder Musse og svarer faktisk, når vi kalder.”

Slang/eufemistisk (sense 3) - bemærk register og kontekst:

• “Mor, jeg har ondt ved min musse” (barnesprog til sundhedspersonale).
• “Pas på sproget; ‘musse’ kan opfattes intimt i nogle sammenhænge.”

Egennavne (sense 4-5):

• “Vi var i Musse Sogn på Lolland for at se kirken.”
• “Musse Herred er et historisk herredsnavn på Lolland.”
• “Musse Ali holder oplæg i aften.”

• Kælenavn (sense 1): skat, søde, pus, guldklump, lille ven, mus.
• Diminutiv for dyret (sense 2): lille mus, musedyret (børnesprog).
• Slang/eufemisme (sense 3): tissekone (børnesprog), mis (eufem.), kusse, fisse (vulgært; undgås i formelle sammenhænge).
• Beslægtede ord: mus (grundord), misse (kæleform for kat), MUS (forkortelse for medarbejderudviklingssamtale - ikke relateret i betydning).

Ordet har ingen egentlige leksikalske antonymer. Som kontrast i tiltale kan man - afhængigt af kontekst - tænke på ikke-kærlige eller neutrale adresseringer (“du der”, “hr./fru [efternavn]”), men det er ikke semantiske antonymer.

• Brugen som kæleform er typisk for 1900- og 2000-tallets talesprog og skrift i uformelle genrer (breve, sms, sociale medier).
• Metaforisk/ekspressiv overførsel fra dyrenavn til intim anatomi er velkendt i nordeuropæiske sprog og afspejler en bredere tendens til at bruge dyrekælenavne som eufemismer.
• Som stednavn på Lolland er “Musse” ældre og knyttet til lokalhistorien (Musse Sogn og Musse Herred).

• Geografi: Musse er navnet på en landsby og et sogn på Lolland og har givet navn til det historiske Musse Herred.
• Personnavn: Musse forekommer som fornavn/efternavn, bl.a. som variant af Musa i visse navnetraditioner.
• Nordisk popkultur: På svensk er Musse Pigg navnet på Disney-figuren Mickey Mouse, hvilket illustrerer kæleformens produktivitet i skandinavisk.

• musse må ikke forveksles med mousse (dessert eller skum).
• MUS (medarbejderudviklingssamtale) er en forkortelse og har ingen relation til “musse”.
• Stavning: “musse” med dobbelt-s; enkelt-s (“muse”) giver andre betydninger på dansk/engelsk.

• Brug som kælenavn fungerer bedst i nære relationer; vær opmærksom på, at tiltaleord kan virke formindskende, hvis modtageren ikke bryder sig om dem.
• Den anatomiske/slangbetydning er kontekstsensitiv. Undgå den i formelle sammenhænge og over for personer, der kan finde den upassende.
• Som sted- og personnavn følges almindelige navnebrugskonventioner (stor begyndelsesbogstav).