Mut betydning

Mut er et adjektiv, der beskriver en humørtilstand præget af stilhed, tilbagetrukkenhed og en let, surmulende attitude. Ordet bruges især om midlertidige stemninger (fx efter en skuffelse), men kan også anvendes mere generelt om en persons fremtoning i en given situation.

Nuanser og konnotationer:

• Ofte mildt negativt, men ikke så stærkt som fx “bitter”, “rasende” eller “fjendtlig”.
• Kan udtrykke sårethed/forurettethed snarere end egentlig vrede.
• Bruges hyppigt om børn og unge (“en mut teenager”), men også om voksne i kortere perioder.

Udtales omtrent som “muut” med langt u; i lydskrift ofte gengivet som [muːd̥].

Mut er et almindeligt adjektiv, der bøjes som mange andre énstavelsesadjektiver, fx “træt”.

Typiske ord og vendinger der går sammen med mut:

• blive/virke/se mut: “Hun virkede mut efter mødet.”
• gå og være mut: “Han gik og var mut hele dagen.”
• sidde/stå mut: “Han sad mut i hjørnet.”
• svare mut: “Han svarede mut og kort.”
• en mut mine, et mut udtryk, en mut stemning
• forstærkere: “helt mut”, “lidt mut”, “ganske mut”

• Efter kritikken blev hun mut og sagde ikke meget resten af dagen.
• Han sad mut ved bordenden og stirrede ud ad vinduet.
• Børnene blev mutte, da udflugten blev aflyst.
• “Er du sur?” - “Nej, bare lidt mut.”
• Stemningen i rummet var mut efter nederlaget.
• Han gav et mut svar og forlod samtalen.
• Hun kom mut på arbejde, men livede op hen mod frokost.
• Publikum blev mutte af den lange forsinkelse.
• Han så mut ud, da planerne blev ændret.
• De gik mutte hver til sit uden at sige farvel.
• Det var en mut morgen med lavmælt snak og kaffekopper.
• Efter skænderiet stod de mutte i hver sin ende af stuen.
• Han blev kun muttere, jo mere de pressede ham for et svar.
• Hun er normalt munter, men i dag er hun usædvanligt mut.
• “Lad os ikke gå fra hinanden så mutte,” sagde han forsonligt.

• Synonymer (nær betydning): sur, surmulende, gnaven, tvær, muggen, forurettet, indesluttet, tavs (i betydningen fåmælt pga. humør)
• Beslægtede udtryk: surmuleri, modvilje, dårlig mine, lukket i

• munter, glad, snakkesalig, oplagt, imødekommende, livlig, udadvendt

Den præcise oprindelse er usikker. Ordet antages ofte at være påvirket af nord- og nedertyske dialekter og kan semantisk hænge sammen med ord for sind og humør. Det er ikke beslægtet med tysk Mut (navneordet for “mod”), og det skal heller ikke forveksles med engelske mute (“slå lyden fra”).

Ordet er belagt i moderne dansk fra mindst 1800-tallet og har over tid fastholdt sin kernebetydning. Brugshyppigheden er stabil i både talesprog og skriftsprog, ofte i dagligdags beskrivelser af stemninger efter skuffelser, konflikter eller træthed.

• Stilniveau: neutralt til uformelt; almindeligt i hverdagssprog.
• Pragmatik: kan virke mindre konfronterende end direkte etiketter som “sur” eller “vred”, fordi det antyder et mere afdæmpet, indadvendt ubehag.
• Varighed: beskriver typisk en forbigående tilstand frem for en fast karakteregenskab.

• Muthed: substantivisk afledning, betegner tilstanden af at være mut. Eksempel: “Der bredte sig en muthed i flokken.”
• Mutisme: klinisk betegnelse for manglende eller stærkt begrænset tale trods intakt evne til at tale; etymologisk fra latin mutus (“stum”) og -isme. Ikke semantisk relateret til adjektivet mut.
• “Mutters (alene)”: fast udtryk der betyder helt alene; historisk påvirket af tysk. Ikke direkte afledt af adjektivet mut, men ofte nævnt sammen pga. lydlig lighed.
• Tysk “Mut”: betyder “mod” (courage) på tysk og har en anden oprindelse og betydning end dansk mut.

• Mut vs. sur: “sur” kan være mere udadvendt irritabilitet; “mut” er mere stille og indadvendt.
• Mut vs. tavs: “tavs” beskriver fravær af tale; “mut” markerer grunden (surmulende/forurettet).
• Mut vs. trist: “trist” handler om sorg/nedtrykthed; “mut” er mere surmulende og kortluntet.

• I formel skrift kan “indesluttet” eller “forbeholden” være tone-neutrale alternativer.
• Ved graderinger: brug både fleksion (“muttere”, “mutteste”) og adverbier (“lidt”, “ganske”, “meget”), eller omskriv med “mere/mest mut” alt efter stil.