Nåde betydning

• Barmhjertighed/tilgivelse: Velvilje, der skåner en person for den straf eller konsekvens, vedkommende egentlig har fortjent. Fx “vise nåde”, “bede om nåde”.
• Gunst/favor: En mægtigs velvilje, der giver adgang, beskyttelse eller fordele. Fx “falde i nåde hos nogen”.
• Teologisk nåde: Guds ufortjente kærlighed og frelse; nåden som gave, ikke som løn. Fx “frelse af nåde”.
• Juridisk/administrativ: Benådning eller lempelse af straf eller afgørelse. Fx “søge nåde”, “kongelig benådning”.
• Æstetisk (sjældnere i moderne sprog): Ynde, gratie. Fx “hun bevægede sig med nåde” (i dag oftere “ynde”).

Dansk nåde går tilbage til oldnordisk náð (gunst, velvilje). Det er beslægtet med tysk Gnade, nederlandsk genade og i betydning med latin gratia (der også ligger bag engelsk grace og fransk grâce). I nordisk tradition har ordet fra tidlig middelalder især været knyttet til kristen teologi og monarkisk myndighedsudøvelse (benådning).

• Ordklasse: Substantiv, fælleskøn.
• Udtale (omtrent): [ˈnɔːðə] (blødt d).
• Tællelighed: Fortrinsvis utælleligt. Pluralis (nåder) forekommer sjældent og mest i historiske eller faste udtryk.

Afledninger og beslægtede former: benåde (vb.), benådning (sb.), nådig (adj.), nådesløs (adj.), nådegave (sb.), nådebevisning (sb.), nådestød (sb.).

• vise/bede om nåde - udvise eller anmode om barmhjertighed
• der må være nåde for ret - retfærdighed bør mildnes af barmhjertighed
• uden nåde - uden skånsel; hårdt og ubarmhjertigt
• i nåde, falde i (u)nåde hos - opnå (miste) en mægtigs gunst
• af Guds nåde - traditionel kongelig formel om gudgiven legitimitet
• nådestød - det afsluttende, “barmhjertige” slag; i overført betydning: endelig nedlukning
• Deres Nåde - høflighedstitel i ældre sprogbrug (over for adel, biskopper m.fl.)
• at spise nådebrød - leve af andres velvilje (ældre/idiomatisk)

• Dommeren udviste nåde og gjorde straffen betinget.
• Den dømte indgav en ansøgning om benådning.
• Hun faldt i nåde hos den nye direktør efter projektets succes.
• Han er kommet i unåde efter sagens afsløringer.
• “Gud være os nådig,” bad præsten.
• Ifølge klassisk protestantisk teologi frelses mennesket af nåde alene.
• Der må være nåde for ret i denne sag.
• Hun bevægede sig med en naturlig ynde (også kaldet nåde i ældre stil).
• De handlede uden nåde og fyrede hele afdelingen.
• Monarken benådede den dømte efter anbefaling fra ministeriet.
• Kommentaren blev det endelige nådestød til forslaget.
• Han levede på sin brors nåde efter konkursen.
• Hun bad om nåde og lovede at rette op på fejlen.
• Den skarpe vinter var nådesløs.
• Med tiden genvandt han chefens nåde.

• Barmhjertigheds-/tilgivelsessansen: barmhjertighed, overbærenhed, mildhed, velvilje, tilgivelse, skånsel, clemency (fremmedord).
• Gunst-/favor-sansen: gunst, yndest, bevågenhed.
• Æstetisk sans: ynde, gratie, elegance.
• Teologisk sans: (Guds) velgerning, nådegave (delvis), nådefuldhed.

• Til barmhjertighed: ubarmhjertighed, hårdhed, strenghed, nådesløshed.
• Til gunst: unåde, mishag, misbilligelse.
• Til æstetisk ynde: klodsethed, uelegance (kontekstafhængigt).
• Til tilgivelse: hævn, straf, retsstrænghed.

I middelalderen og frem var nåde central i både kirkelig og kongelig diskurs: konger og fyrster “skænkede nåde”, og kirken forkyndte Guds nåde som frelsende. I Danmark har kongelige titelformler som “af Guds nåde” været udbredte og ses fx på mønter (forkortet D.G., Dei Gratia). I moderne sprog er den religiøse og den juridiske betydning stadig levende, mens den æstetiske betydning er trængt tilbage til fordel for ord som ynde og graciøs.

• Benådning: En myndigheds afgørelse om at ophæve eller nedsætte straf (kan ske af humanitære grunde, nye oplysninger m.m.).
• Lempelser: “nåde” kan også bruges om dispensationer og frister (fx “nådeår” som betegnelse for en ekstra frist).
• Sproglig register: Formelt og højstemt; i daglig sagsbehandling foretrækkes ofte termen benådning frem for nåde alene.

• Kristen teologi: Nåde forstås som Guds frie og ufortjente velvilje. I luthersk tradition betones “sola gratia” (ved nåde alene). Nådegaver betegner særlige åndelige gaver.
• Andre traditioner: Begreber som arabisk rahma (barmhjertighed) og latin gratia overlapper delvist betydningsfeltet, men systematiske teologiske nuancer varierer.
• Kulturel arv: Udtryk som “Gud være os nådig” og salmetekster har fastholdt ordet i det almene sprog, også udenfor aktiv religiøs praksis.

• benåde/benådning - give/handle nådigt i juridisk forstand
• nådig - mild, barmhjertig; også ældre titulatur (Deres Nådige)
• nådesløs - uden barmhjertighed; hård
• nådegave - teologisk: særlig gave fra Gud
• nådebevisning - konkret handling, der viser nåde
• nådestød - afsluttende slag/afgørende beslutning
• unåde - det modsatte af nåde i gunst-sansen

• Forveksling: “nåde” må ikke forveksles med “nåede” (præteritum af at nå); udtalen kan minde om hinanden i hurtigt tale, men betydning og stavning er forskellige.
• Register og stil: “nåde” kan lyde højstemt; i hverdagsdansk bruges ofte mere neutrale ord som barmhjertighed, mildhed eller tilgivelse afhængigt af konteksten.
• Kollokationer: typisk med verberne vise, skænke, opnå, bede om, finde; og med præpositioner som i (i nåde), uden (uden nåde), af (af nåde).

• Engelsk: grace; mercy (afhængigt af kontekst)
• Tysk: Gnade
• Fransk: grâce
• Spansk: gracia; misericordia (barmhjertighed)
• Svensk: nåd; Norsk: nåde
• Latin: gratia; Arabisk: rahma (barmhjertighed), fadl/ni‘ma (velgerning/favor)

Kort sagt: Nåde er sprogets navn for den kraft, der mildner ret med barmhjertighed, magt med velvilje og dom med tilgivelse-fra kirkens lære og kongers benådninger til hverdagens små skånsomme handlinger.