Nada betydning

I moderne dansk bruges nada især som et uformelt, forstærkende ord for intet eller ingenting:

• “Jeg fik nada for indsatsen” = jeg fik ingenting.
• “Der var nul og nada at komme efter” = absolut intet.

I spansk og portugisisk er nada det almindelige ord for “intet/ingenting”. I spansk fungerer det typisk sammen med nægtelsesordet no: “No entiendo nada” (Jeg forstår ingenting).

Bemærk, at Nada også kan være et pigenavn i visse sprog (se afsnittet “Andre betydninger”).

Nada i betydningen “intet” kommer fra spansk/portugisisk og føres almindeligvis tilbage til latin nata (“født”, perfektum participium af nasci = “at blive født”) via udtrykket (res) nata (“opstået ting/sag”). I middelalderen opstod i olds-/middelspansk formen nonada (“ikke noget som helst”, “bagatel”), som siden blev afkortet til nada. Gennem international udbredelse (bl.a. via engelsk slang) er ordet blevet optaget i flere sprog som uformelt lån, herunder dansk.

Vigtigt: Nada som pigenavn (slavisk/arabisk) og nāda som sanskritord for “(kosmisk) lyd” er uafhængige af den spansk-portugisiske betydning og har andre rødder.

• Dansk udtale (slang): [ˈnaːda] ~ [ˈnɑːda]. Uforandret form (ingen bøjning), bruges som uforanderligt ord: “det gav nada”.
• Spansk udtale: [ˈnaða] (med blødt d [ð]). Grammatik: ubestemt pronomen/substantiv; ofte sammen med no (“No hay nada”).
• Portugisisk udtale: [ˈnadɐ]. Grammatik: tilsvarende spansk.

Falsk ven: På spansk kan nada også være verbet nadar (at svømme) i 3. person ental: “él/ella nada” = “han/hun svømmer”. Dette er en anden ordklasse og betydning.

• Register: uformelt, talesprog, ofte i ungdoms- og mediesprog.
• Funktion: forstærker total negation (“overhovedet intet”).
• Stilråd: egner sig dårligt til formel skrift; brug i stedet “intet”, “ingenting” eller “slet intet”.
• Almindelige mønstre: “nul og nada”, “zip, zero, nada”, “der var nada at hente”.

• nul og nada - absolut intet: “Efter mødet var der nul og nada afklaring.”
• zip/zero/nada - engelsk-dansk blanding, forstærket negation.
• nada at komme efter - intet relevant/brugbart: “I rapporten var der nada at komme efter.”
• kostede (mig) nada - kostede ingenting.
• forstår nada - forstår ingenting.

• Dansk: “Jeg fik nada søvn i nat.”
• Dansk: “Der var nul og nada i køleskabet.”
• Dansk: “Han siger, det koster nada at prøve.”
• Dansk: “Jeg forstår nada af den manual.”
• Spansk: “No entiendo nada.” (Jeg forstår ingenting.)
• Spansk: “No hay nada que hacer.” (Der er intet at gøre.)
• Spansk: “De la nada apareció una idea.” (Ud af intet dukkede en idé op.)
• Spansk: “Nada más llegar, me llamó.” (Så snart jeg ankom/Netop ankommet ringede han.)
• Portugisisk: “Não vi nada.” (Jeg så ingenting.)
• Engelsk slang: “I got nada.” (Jeg fik intet.)

• Dansk (almene): intet, ingenting, slet intet, overhovedet ingenting.
• Dansk (slang): nul, zip, zippo, zero, zilch (eng.-præg), squat.
• Spansk: nada, perifraser som ninguna cosa, en absoluto (i visse konstruktioner).
• Portugisisk: nada, coisa nenhuma.

• Dansk: noget, alt, meget.
• Spansk: algo, todo.
• Portugisisk: algo, tudo.

• Latin: (res) nata (“opstået ting/sag”) → semantiske og morfologiske ændringer i romanske sprog.
• Old-/middelspansk: nonada (“bagatel; ikke noget som helst”).
• Moderne spansk/portugisisk: nada som standardord for “intet”.
• Internationalt: optaget i engelsk slang, bl.a. i populærkultur.
• Dansk: indlånt som uformelt slangudtryk (især fra slutningen af 1900-tallet og frem), ofte i faste vendinger.

• Filosofi (spansk): la nada = “intethed”, fx i eksistentialistiske tekster (spansk pendant til dansk “intethed”).
• Spanske vendinger:

  • para nada = slet ikke/på ingen måde.
  • de la nada = ud af ingenting (pludseligt).
  • nada más = kun; straks (afhængigt af kontekst).
  • nada que ver (con) = har intet at gøre med.

• Egenavn: Nada som pigenavn:

  • Slaviske sprog: betyder “håb” (ofte relateret til Nadežda/Nadja).
  • Arabisk: nāda betyder bl.a. “dug” og “generøsitet”.

  Disse er etymologisk uafhængige af spansk/portugisisk nada.

• Sanskrit/indisk traditionslære: nāda = “(kosmisk) lyd”, brugt i musik- og yogaterminologi. Også uafhængigt af spansk/portugisisk nada.
• Akronymer: NADA kan optræde som forkortelse i forskellige sammenhænge (fx foreninger/protokoller); disse har ingen direkte relation til ordets betydning “intet”.

• Neutral/formel dansk: foretræk “intet”, “ingenting”.
• Uformelt/talesprog: “nada” bruges for effekt eller tone (ofte sammen med “nul”).
• Undgå tvetydighed i flersprogede kontekster (spansk nada kan også læses som “svømmer”).

• intet, ingenting, null (nul), nihil, ex nihilo (latin: “af intet”).