Nadver betydning

Ordet nadver betegner i dansk kontekst først og fremmest den liturgiske handling i en kristen gudstjeneste, typisk i Folkekirken og andre kirkesamfund, hvor præsten læser indstiftelsesordene, hvorefter brød og vin uddeles til de deltagende. Nadver forstås som et nådemiddel og et synligt tegn på Guds løfter.

I daglig sprogbrug optræder ordet også metonymisk om den del af gudstjenesten, hvor nadveren fejres: “Der er nadver i dag.” Man siger ofte “gå til alters” om at modtage nadver.

• Oprindelse: Dansk nadver er beslægtet med norsk nattverd og svensk nattvard, afledt af norrønt náttverðr = aftensmåltid/natmåltid (“supper”).
• Udvikling: Den religiøse betydning er en kristen specialisering af “aftensmåltid” i lyset af beretningen om Den sidste nadver.
• Relaterede germanske former: Tysk Abendmahl (ordret “aftensmåltid”), engelsk Lord’s Supper/Holy Communion.

Nadveren rummer flere lag af betydning:

• Erindring (anamnesis): Til minde om Jesu måltid med disciplene.
• Nærvær: Kristus forstås som nærværende på forskellig vis (fra symbolsk til realt nærvær afhængigt af tradition).
• Pagt og fællesskab: Nadver skaber og udtrykker fællesskab med Kristus og menigheden.
• Nåde og tilgivelse: Modtagelse af brød og vin forbindes med syndsforladelse og styrkelse i troen.

• Forberedelse: Syndsbekendelse og bønsled.
• Indstiftelsesord: Ordene fra Jesu sidste måltid (ofte citeret fra Bibelen) læses eller synges.
• Indvielsesbøn (epiklese): Bøn om Helligåndens nærvær ved brød og vin.
• Distribution: Uddeling af brød/hostie og vin (i nogle menigheder druesaft som alternativ); modtages ved alterbord, i bænke eller ved stationer.
• Former: Fælles kalk, individuelle bægre, intinktion (dypning), glutenfri oblater ved behov.
• Frekvens: Fra ved hver højmesse til månedligt eller ved højtider afhængigt af menighed og tradition.

• Ny Testamente: Udspringer af Den sidste nadver (Jesu påskemåltid).
• Oldkirken: Regelmæssig fejring; forbundet med menighedens fælles måltider (agape).
• Middelalder: Central i messen; lægfolk modtog sjældnere, ofte kun brød.
• Reformationen: I Danmark (1530’erne) bevares nadveren som sakramente; altergang for menigheden fremmes; teologiske uenigheder om Kristi nærvær tydeliggøres mellem luthersk, reformert og katolsk forståelse.
• Moderne tid: Hyppigere kommunion i mange kirker; liturgiske fornyelser, større deltagelse og inklusion (fx børn og alkoholfrie/glutenfri muligheder).

• “Der er nadver ved højmessen på søndag.”
• “Hun gik til alters for første gang efter konfirmationen.”
• “Præsten indbød alle døbte til at modtage nadver.”
• “Vi fejrede den hellige nadver ved midnatsgudstjenesten.”
• “Nadverbønnen understregede fællesskabet.”
• “Menigheden modtog kommunion i begge skikkelser, brød og vin.”
• “Der blev brugt glutenfri oblater ved nadveren.”
• “Koret sang under nadveruddelingen.”
• “I vores kirke er der ugentlig nadver.”
• “Han afstod fra nadver den dag.”
• “Børn deltog i nadveren sammen med deres forældre.”
• “Nogle menigheder praktiserer intinktion ved nadveren.”
• “Påskedag fejres ofte med festnadver.”
• “Hun læste indstiftelsesordene ved nadverbordet.”

• Kommunion: Modtagelsen af brød og vin; kan også bruges om hele handlingen.
• Herrens nadver / Den hellige nadver: Højtidelige betegnelser for nadveren.
• Eukaristi: Teologisk betegnelse (gr. “taksigelse”), især i katolsk/ortodoks/anglikansk sammenhæng.
• Altergang: Folkeligt/ældre udtryk for at gå til nadver.
• Herrens måltid: Især reformert/evangelikal formulering.

Der findes ikke et egentligt antonym til nadver, men følgende kontraster er relevante:

• Sakramentalt måltid versus profant måltid (almindelig spisning uden rituel betydning).
• Fællesskab ved alteret versus tilskuerdeltagelse (ikke at gå til alters).
• Realt nærvær versus symbolsk erindring som teologiske modpoler.

• Køn og bøjning: Fælleskøn; ental ubestemt “en nadver”, bestemt “nadveren”. Flertal bruges sjældent.
• Sammensætninger: nadvergudstjeneste, nadverliturgi, nadveruddeling, nadverbøn, nadvervin, nadverbrød, nadverbord, nadverskalk (kalk), nadverfællesskab.
• Faste vendinger: “gå til alters”, “holde nadver”, “modtage kommunion”, “fejre eukaristi”.
• Ortografi: Normalt med lille begyndelsesbogstav; i højtidelig stil ses “Den hellige Nadver”.

• Den sidste nadver er et hyppigt motiv i billedkunsten, især Leonardo da Vincis berømte fresko i Milano.
• Komponister som Bach, Mozart og Palestrina har skrevet musik til nadver-liturgien (messeled, motetter).
• I salmeskatten findes mange nadversalmer, som fremhæver taksigelse, fællesskab og Kristi nærvær.

• Inklusion: Mange menigheder inviterer alle døbte til nadver; praksis for børn og ikke-konfirmerede varierer.
• Hensyn: Glutenfri oblater og alkoholfrie alternativer bruges ofte af pastorale og helbredsmæssige grunde.
• Hygiejne: Valg mellem fælles kalk, individuelle bægre eller intinktion kan bero på sundhedshensyn.

• Sakramente: Teologisk betegnelse for en hellig handling, indstiftet af Kristus (i luthersk/k atolsk tradition).
• Messe/gudstjeneste: Den liturgiske ramme om nadveren.
• Alter, kalk, hostie: Centrale fysiske elementer og genstande i fejringen.
• Konfirmation, første kommunion: Relaterede overgangsritualer i forskellige traditioner.