Næstekærlighed betydning

Næstekærlighed betegner en grundlæggende medmenneskelig indstilling, hvor man søger den andens bedste. Det rummer:

• Empati - at forsøge at forstå den andens perspektiv.
• Omtanke og barmhjertighed - at handle mildt og hjælpsomt, især når nogen er sårbar.
• Respekt - at anerkende den andens værdighed og rettigheder.
• Ansvar - at være villig til at hjælpe, også når det koster noget.
• Universalisme - at gælde alle, ikke kun dem, man holder af eller er enig med.

Ordet bruges både i religiøse, etiske og hverdagslige sammenhænge og kan beskrive enkeltstående handlinger, livsholdninger eller samfundsidealer.

Ordet er sammensat af næste (den, der står én nær - i betydningen medmenneske) og kærlighed. Næste går tilbage til betydningen “den nærmeste” (afledt af nær), mens kærlighed er afledt af kær + afledningsendelsen -lig + -hed. Sammen peger ordet på kærlighed rettet mod det menneske, der er “tættest” i moralsk forstand: ens medmenneske, hvem det end er.

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn).
• Ubestemt ental: næstekærlighed; bestemt ental: næstekærligheden.
• Pluralis: normalt ikke brugt (stof- eller abstrakt substantiv).
• Genitiv: næstekærligheds- (fx næstekærlighedsbuddet).
• Afledt adjektiv: næstekærlig (næstekærligt, næstekærlige); adverbielt: næstekærligt.

• “Hun valgte af næstekærlighed at tage naboens børn med til træning.”
• “Sygeplejerskens næstekærlige indsats gjorde en stor forskel.”
• “Debatten handler om, hvordan vi omsætter næstekærlighed til konkret politik.”
• “Det var ikke medlidenhed, men næstekærlighed og respekt.”
• “Man kan vise næstekærlighed på nettet ved at kommunikere ordentligt.”
• “Organisationens arbejde bygger på næstekærlige værdier.”
• “Han appellerede til næstekærligheden i sin tale.”
• “Hun satte grænser - næstekærligt, men tydeligt.”

• Medmenneskelighed - vægt på menneskeligt fællesskab og værdighed.
• Barmhjertighed - hjælpsomhed og nåde, især over for nødlidende.
• Omsorg - praktisk og følelsesmæssig pleje og opmærksomhed.
• Altruisme - uselviskhed; mere “teknisk” etisk begreb.
• Filantropi - velgørende indsats, ofte organiseret/økonomisk.
• Solidaritet - sammenhold og ansvar på tværs af grupper.
• Empati - evne til at leve sig ind i andres følelser; forudsætning snarere end fuldt synonym.
• Agape/Caritas - klassiske teologiske termer for selvhengivende kærlighed/næstekærlighed.

• Egoisme, selvoptagethed
• Ligegyldighed, kynisme
• Fjendtlighed, had, hævnlyst
• Eksklusion, dehumanisering

Begrebet har stærke rødder i religiøse traditioner: I den jødisk-kristne arv sammenfattes loven i buddet om at elske sin næste som sig selv, og fortællingen om den barmhjertige samaritaner eksemplificerer at “næsten” ikke er begrænset til ens egne. I islam udtrykkes en beslægtet tanke i opfordringen til at ønske for andre, hvad man ønsker for sig selv, og i buddhismen svarer mettā (kærlig venlighed) og karuṇā (medfølelse) til universel omsorg. Humanistiske traditioner betoner medmenneskelighed og universelle menneskerettigheder.

I dansk historie har næstekærlighed præget diakonalt arbejde, social reform og civilsamfundets foreninger. I litteraturen har bl.a. Søren Kierkegaard udfoldet idéen om kærlighed som pligt og gerning, ikke blot som følelse.

• Pligtetik: At handle af respekt for mennesket som mål i sig selv (beslægtet med Kants tanke).
• Konsekvensetik: Næstekærlighed som vej til at maksimere trivsel og minimere lidelse.
• Omsorgsetik: Vægt på relationer, afhængighed og ansvarlig omsorg.
• Dydsetik: Næstekærlighed som karakterdygd, der opøves i praksis.

Næstekærlighed bruges som normativt begreb i diskussioner om socialpolitik, integration, sundhedsvæsen, klima- og flygtningespørgsmål, digital adfærd og arbejdsmiljø. Udfordringen er ofte at balancere nær hjælp (lokalt, konkret) med fjern hjælp (global retfærdighed) samt at forene omsorg med retfærdighed og klare grænser.

• “Gælder kun dem, man kan lide” - tværtimod retter den sig mod alle, også “fremmede”.
• “Er kun religiøst” - kan begrundes religiøst, filosofisk eller humanistisk.
• “Er det samme som konfliktskyhed” - kan indebære tydelige grænser og retfærdig kritik.
• “Er kun velgørenhed” - rummer også respekt, anerkendelse og strukturel ansvarlighed.
• “Er selvopofrelse uden grænser” - bæredygtig næstekærlighed forudsætter også egenomsorg.

• Lyt aktivt og respektfuldt - især til dem, du er uenig med.
• Hjælp praktisk: del tid, viden eller ressourcer.
• Tal ordentligt, også online; undgå nedgørende sprog.
• Inddrag dem, der let overses; vær opmærksom på inklusion.
• Støt initiativer, der bekæmper ensomhed, fattigdom og uret.
• Sæt grænser næstekærligt: kombiner venlighed med tydelighed.

• Næstekærlig (adj.) - “en næstekærlig handling”.
• Næstekærligt sindelag - en grundholdning af velvilje.
• Næstekærlighedsbuddet - buddet om at elske sin næste.
• Barmhjertighed - ofte i udtryk som “den barmhjertige samaritaner”.
• Diakoni - kirkeligt/socialt omsorgsarbejde med næstekærlighed som drivkraft.

• “Elsk din næste som dig selv.” - klassisk formulering af næstekærlighedsbuddet.
• “Hvem er min næste?” - spørgsmål fra den barmhjertige samaritaners fortælling, som udvider næstebegrebet.
• Kierkegaard: Kærlighed er en gerning - fokus på handling frem for følelse alene.

Sammenfattende er næstekærlighed en norm, et ideal og en praksis, der forener medfølelse med ansvar. Den udfolder sig i både små hverdagsvalg og store samfundsanliggender - altid med det enkelte menneskes værdighed i centrum.