Nag betydning

nag er en følelse eller tilstand af langvarig forbitrelse og modvilje, ofte udløst af oplevet uret eller konflikt. Ordet betegner ikke en kortvarig vrede, men en vedholdende, ofte tavs eller indadvendt, emotionel resttilstand, der “hænger ved”.

• Semantik: langsigtet forurettelse og uforsonlighed (ofte rettet mod en bestemt person eller gruppe).
• Konnotation: negativ; forbindes med at fastholde fortidige konflikter i stedet for at tilgive.
• Brug: hyppigst i faste vendinger som bære nag, nære nag, gamle nag, uden nag.

Bemærk, at bestemt form ental (naget) og flertal bestemt (nagene) bruges sjældnere i dagligsprog.

nag er sandsynligvis beslægtet med verbet nage (“gnave, pine, plage”), som peger på idéen om en følelse, der “gnaver” i en. Det er dermed i familie med tysk nagen og engelsk gnaw, og ordet har tydelige paralleller i de øvrige nordiske sprog (norsk nag, svensk agg ‘forbitrelse’). Den metaforiske overførsel fra fysisk gnavning til psykisk nag er almindelig i germanske sprog.

• Varighed: Nag henviser til noget langvarigt; det er ikke blot øjeblikkelig vrede.
• Rettethed: Ofte rettet mod konkrete personer, men kan også være samfundsmæssigt (“et nag mod systemet”).
• Social nuance: At bære nag kan opfattes som uforsonligt eller umodent; at lægge nag fra sig opfattes positivt.
• Intensitet: Kan spænde fra stille, vedvarende modvilje til stærk, hævntørstig uforsonlighed.

• Han bærer stadig nag til sin tidligere chef.
• Lad os lægge gammelt nag bag os.
• Konflikten skabte ondt blod og efterlod et dybt nag i klubben.
• Hun nærer intet nag, selvom kritikken var hård.
• De gamle nag mellem familierne blussede op igen.
• Det handler ikke om nag, men om retfærdighed.
• Han havde svært ved at slippe naget efter bruddet.
• Der er historisk nag mellem de to foreninger.
• “Ingen nag,” sagde hun og rakte hånden frem.
• Debatten vækkede latent nag i baglandet.

• bære nag (til nogen) - holde fast i en forurettethed.
• nære nag - opretholde/fodre en bitterhed over tid.
• gamle nag - tidligere uoverensstemmelser og bitterhed, der består.
• uden nag - uden bitterhed; ingen vedvarende forurettelse.
• lægge nag fra sig - at tilgive eller slippe bitterheden.
• intet/ingen nag - fravær af uforsonlighed.

• forbitrelse
• harme
• fjendskab
• uforsonlighed
• ondt blod
• vredesfølelse (vedvarende)
• aversion (langvarig, personligt rettet)
• rancune (låneord)
• resignation er ikke synonymt og bør undgås i denne betydning

• tilgivelse
• forsoning
• overbærenhed
• storsind
• forladelse

• nage (verbum): “Det nager mig” - noget bekymrer eller piner en.
• nagende (adjektiv): fx “en nagende tvivl”.
• hævn: beslægtet tema, men ikke det samme som nag; hævn er handling, nag er følelse/tilstand.
• ond vilje, langvarig uenighed, strid: kontekstnære begreber.

I nordisk kultur og sprogbrug optræder nag hyppigt i sammenhæng med langvarige sociale relationer-familier, naboer, foreninger-hvor konflikter kan sætte sig som “gamle nag”. Samtidig har idéen om forsoning (at lægge nag fra sig) stærk kulturel vægt, fx i juridisk mægling, i foreningsliv og i moderne konflikthåndtering.

• Engelsk to nag betyder “at plage, hakke på, småskælde ud” og er ikke beslægtet i betydning med dansk nag (substantiv).
• Det engelske substantiv nag (‘gammel hest’) er helt uvedkommende.

• Brug bære/nære nag om vedvarende bitterness; undgå at bruge nag om kortvarig vrede.
• Vær opmærksom på tonen: At tilskrive andre “nag” kan virke anklagende; afbød med udtryk som “der kan ligge noget nag” eller “uden nag”.