Nakba betydning

Nakba (arabisk: النكبة, al-Nakba) betyder bogstaveligt “katastrofen” og bruges som en betegnelse for den massefordrivelse og de samfundsopløsninger, som ramte palæstinenserne i forbindelse med oprettelsen af staten Israel i 1948. Udtrykket favner både de konkrete historiske begivenheder – krigen, fordrivelserne og ødelæggelserne af landsbyer – og den vedvarende oplevelse af tab og eksil, som palæstinensere og deres efterkommere forbinder med året 1948.

Betydning og anvendelsesområde

Når ordet nakba bruges i dag, spænder det over flere lag:

• Historisk begivenhed: De kamphandlinger og den tvungne migration, der fandt sted fra slutningen af 1947 til begyndelsen af 1949.
• Fortsat tilstand: Den palæstinensiske oplevelse af tab af hjemland, ejendom og identitet, som anses for at pågå den dag i dag.
• Kommemorativ praksis: “Nakba-dagen” den 15. maj, hvor palæstinensere verden over markerer årsdagen for begivenhederne.
• Politisk begreb: Bruges i retorik og juridiske diskussioner om flygtninges ret til tilbagevenden, erstatning og anerkendelse.

Etymologi

Ordet stammer fra den arabiske rod n-k-b (نكب), der rummer betydninger som “at slå ud af kurs”, “ulykke” eller “uheld”. På klassisk arabisk kan nakba betegne en pludselig personlig katastrofe (fx død, ruin, sygdom), men siden 1948 har ordet næsten udelukkende fået politisk-historisk klangbund i palæstinensisk kontekst.

Første kendte offentlige brug med henvisning til 1948 tilskrives den syriske historiker Constantin Zureiq, som i sin pamflet Maʿnä al-Nakba (“Katastrofens betydning”, juli 1948) analyserede de arabiske staters nederlag.

Eksempler på brug

Nedenfor ses et udvalg af sprogbrug i både arabiske, engelske og danske kontekster:

• اليوم نحيي ذكرى النكبة وحق العودة للاجئين – “I dag markerer vi Nakbaens og flygtningenes ret til tilbagevenden.”
• “Den 15. maj holder vi Nakba-demonstration på Rådhuspladsen.”
• “Bogen analyserer sammenhængen mellem Nakba og dannelsen af den palæstinensiske nationalidentitet.”
• Nakba Day protests erupted across several European capitals.”
• “En ny dokumentarfilm viser de ødelagte landsbyer efter al-Nakba.”
• Hebraiske aviser omtaler ofte samme periode som Milhemet ha’Atzma’ut (Uafhængighedskrigen), hvilket indikerer den begrebs- og narrativkamp, som knytter sig til ordet.

Synonymer og beslægtede begreber

• Katastrofen – direkte dansk oversættelse.
• Al-Kāritha (الكارثة) – et andet arabisk ord for “katastrofe”, men sjældent brugt om 1948.
• Naksa (النكسة, “tilbageslaget”) – bruges om Junikrigen 1967.
• Al-Awda (العودة, “tilbagevenden”) – nært knyttet til flygtningenes krav om hjemvenden.

Antonymer og kontrasterende termer

• Uafhængighed (hebraisk: Atzma’ut) – brugt i den israelske fortælling om samme hændelser.
• Grundlæggelsen – set fra zionistisk synsvinkel betegner 1948 begyndelsen, ikke katastrofen.

Historisk udvikling af begrebet

Tidslinje i overblik:

Relaterede begreber

• Naksa – nederlaget i 1967, ofte set som “Nakba fase 2”.
• Intifada – palæstinensiske opstande (1987-93, 2000-05) der delvist forklares som konsekvens af Nakba-erfaringen.
• Right of Return – det internationale og palæstinensiske krav om flygtningenes tilbagevenden til de områder de forlod i 1948.
• Dezionisering – akademisk term brugt til at betegne forslag om at ophæve de strukturer, som muliggjorde Nakba.

Kontroverser om terminologien

Brugen af nakba er politisk ladet. Hvor palæstinensere og mange historikere bruger udtrykket som en nøgle til at forstå regionens konflikt, betragter visse israelske politikere begrebet som ensidigt og konflikt­skabende. I 2011 vedtog det israelske parlament en lov (“Nakba-loven”) der muliggjorde økonomiske sanktioner mod offentlige institutioner, som markerer Nakba-dagen på bekostning af Israels selvstændighedsdag.

Sammenfatning

Nakba er mere end blot et ord; det fungerer som kulturelt og politisk referencepunkt, identitetsmarkør og historisk ramme for forståelsen af Mellemøstens mest omdiskuterede konflikt. Kendskab til ordets oprindelse, dets mange lag af betydning samt de tilknyttede begreber er afgørende for enhver, der vil forstå den palæstinensiske fortælling og den bredere debat om 1948 og dets eftervirkninger.