Narcissisme betydning

Narcissisme betegner en stærk orientering mod selvet – en tendens til selvfokus, beundring af egne kvaliteter og et udtalt behov for anerkendelse. Ordet bruges både i dagligsprog om selvoptagethed og i psykologien om et personlighedstræk eller, i sin ekstreme og vedvarende form, som en klinisk problematik.

Betydning

Almindelig betydning: I hverdagsbrug beskriver narcissisme en selvcentreret holdning, præget af forfængelighed, selvpromovering og tendensen til at sætte egne behov og præstationer i centrum.

Psykologisk betydning: I faglig sammenhæng betegner narcissisme et personlighedstræk kendetegnet ved grandiositet (overvurdering af egen betydning), behov for beundring og relativ mangel på empati. Narcissisme findes på et spektrum fra sund (normative niveauer af selvværd og selvtillid) til problematisk (forbundet med ustabilt selvværd, sårbarhed over for kritik og relationsvanskeligheder). I sin mest ekstreme og gennemgribende form indgår den i diagnosen narcissistisk personlighedsforstyrrelse (NPD).

Etymologi og udtale

Ordet stammer fra myten om Narkissos (lat. Narcissus) i antikkens Grækenland, som forelskede sig i sit eget spejlbillede. Den moderne term blev formuleret i slutningen af 1800-tallet (bl.a. Paul Näcke, 1899) og udbredt gennem Sigmund Freuds skrift Zur Einführung des Narzißmus (1914). Via fransk narcissisme og tysk Narzissmus er ordet kommet ind i dansk.

Udtale (DK): omtrent [narsiˈsisme].

Typer og dimensioner

• Grandios narcissisme: åbenlys selvovervurdering, dominans, karismatisk fremtoning, lav tolerance for kritik.
• Sårbar (covert) narcissisme: indadvendt, følsom over for skam og afvisning, kan virke ydmyg, men med stærkt optagethed af selvets værd.
• Kommunal narcissisme: grandios selvopfattelse som særlig moralsk/omsorgsfuld (“jeg er den mest hjælpsomme”).
• Kollektiv narcissisme: overdreven idealisering af den gruppe, man tilhører, koblet med krænkbarhed på gruppens vegne.
• Sund narcissisme: realistisk selvagtelse og grænsesætning uden nedvurdering af andre.

Brug og kontekster

• Dagligsprog: Om personer, miljøer eller praksisser præget af selvpromovering.
• Arbejdsliv/ledelse: Drøftelser af “narcissistisk ledelse” og kultur, hvor image vægtes over substans.
• Sociale medier: Debat om synlighed, likes og selvbranding.
• Psykologi/forskning: Måling af narcissisme som træk (fx NPI og PNI) og skelnen mellem grandios og sårbar narcissisme.
• Kulturkritik: Vurdering af samtidens “selviscenesættelse” og “berømmelseskultur”.

Eksempler på brug

• Hans konstante behov for ros afslørede en underliggende narcissisme.
• I debatten blev politikeren beskyldt for narcissisme, fordi han satte sig selv i centrum.
• Psykologen skelnede mellem sund narcissisme og patologisk narcissisme.
• Virksomhedens kultur belønnede en mild form for narcissisme: synlighed slog faglighed.
• Romanen skildrer en kunstners narcissisme, der langsomt isolerer ham.
• På sociale medier kan jagten på likes næres af udtalt narcissisme.
• Hendes sårbare narcissisme viste sig som skam og tilbagetrækning ved kritik.
• Diagnosen NPD forudsætter mere end blot dagligdags narcissisme.
• Terapeuten talte om narcissistisk sårbarhed fra barndommen.
• Han blev ikke styret af narcissisme, men af et ønske om retfærdighed.
• Lederen udviste grandios narcissisme med store visioner og manglende empati.
• Studiet målte deltageres narcissisme med NPI.
• Kunstværket kommenterer samtidens kollektive narcissisme.
• Hun forvekslede sund selvtillid med narcissisme.
• Filmen kritiserer berømmelseskulturens narcissisme.

Synonymer og beslægtede ord

Ord	Nuance
selvoptagethed	Generel fokus på egne forhold
selvcentrering	At sætte sig selv i centrum
egocentrisme	Vanskelighed ved at se andres perspektiv
egoisme	Egeninteresse på bekostning af andre
forfængelighed	Optagethed af udseende og ydre indtryk
selvforherligelse	At ophøje sig selv
navlebeskuelse	Ironisk om overdreven introspektion

Antonymer

• ydmyghed, beskedenhed
• altruisme, næstekærlighed
• empati, selvforglemmelse
• tilbageholdenhed

Historisk udvikling og forskning

Fra Ovids myte om Narcissus blev narcissisme i 1800-tallet et psykologisk begreb, først i sexologi og psykoanalyse, siden udbredt af Freud, der skelnede mellem primær og sekundær narcissisme. Senere teoretikere som Heinz Kohut og Otto Kernberg udviklede forståelsen af narcissistisk udvikling, sårbarhed og grandiositet.

I moderne personlighedspsykologi ses narcissisme som et spektrum, ofte målt med Narcissistic Personality Inventory (NPI) for subklinisk narcissisme og Pathological Narcissism Inventory (PNI) for mere problematiske aspekter. I kulturkritik er begrebet brugt til at beskrive tidsånd og sociale medier, fx i analyser af “selviscenesættelse”.

Grammatik og orddannelse

• Ordklasse: substantiv, fælleskøn.
• Bøjningsforhold: typisk utælleligt (ingen flertal); bestemt form: narcissismen.
• Afledninger: narcissist (sb.), narcissistisk (adj.).
• Sammensætninger: narcissistisk personlighedsforstyrrelse, narcissistisk adfærd, narcissistisk raseri, narcissistisk sårbarhed.

Kollokationer og faste udtryk

• grandios/sårbar narcissisme
• narcissistisk forsyning (behov for beundring)
• idealiserings–devaluerings-cyklus
• narcissistisk skade/raseri
• narcissistisk ledelse/kultur
• sund vs. patologisk narcissisme

Bemærkninger om brug og etik

Ordet anvendes ofte som skældsord. Det kan være stigmatiserende at stemple personer som “narcissister” uden fagligt grundlag. Skeln mellem selvtillid/selvrespekt og narcissisme, og vær opmærksom på, at alle rummer et vist mål af selvfokus, som kan være sundt og nødvendigt.

Tværsproglige ækvivalenter

• engelsk: narcissism
• tysk: Narzissmus
• fransk: narcissisme
• spansk: narcisismo
• norsk/svensk: narsissisme/narcissism

Se også

• narcissist
• narcissistisk (adj.)
• egocentrisme, egoisme, forfængelighed
• personlighedsforstyrrelse