Narrativet betydning

Ordet dækker over flere nært beslægtede betydninger:

• Fortælling i snæver forstand - en struktureret beretning om hændelser i tid, ofte med plot, personer og en rød tråd.
• Fortolkende ramme - den “historie” vi (bevidst eller ubevidst) lægger ned over fakta og begivenheder for at skabe mening; ofte kaldet det dominerende eller førende narrativ.
• Identitetsfortælling - den historie, individer eller grupper fortæller om sig selv, deres værdier og deres mål (fx i narrativ psykologi).
• Metadiskurs - større, samlende fortællinger (fx “den nationale fortælling” eller “den teknologiske fremskridtsfortælling”).

I moderne sprogbrug ser man ofte “at sætte, styre, eje eller udfordre narrativet”, især i politik, PR og medier, hvor ordet fungerer som shorthand for den overordnede forståelsesramme.

“Narrativ” stammer fra latin narrare (“at fortælle”), via fransk narratif og engelsk narrative. I dansk har substantivet og adjektivet “narrativ” især vundet udbredelse fra slutningen af det 20. århundrede i humaniora, samfundsvidenskab, kommunikation og journalistik.

Som adjektiv: “narrativ” (fælleskøn), “narrativt” (intetkøn/adverbialt), “narrative” (flertal/bestemt). Eksempler: “en narrativ tilgang”, “et narrativt greb”, “de narrative mønstre”.

Udtale (vejledende): “na-ra-TEE-vet”.

• det dominerende/førende/nationale narrativ
• at sætte/styre/eje narrativet
• at udfordre/skifte/nuancere narrativet
• et modnarrativ / kontra-narrativ
• brandnarrativ / virksomhedsfortælling
• metanarrativ / mesterfortælling
• narrativ identitet / narrativ sammenhæng
• narrativ journalistik / narrativ metode

• Regeringen forsøgte at sætte narrativet om reformen som en investering i fremtiden.
• Filmens narrativ udfolder sig gennem flashbacks og parallelle forløb.
• Virksomheden ændrede narrativet fra “billigst” til “mest bæredygtig”.
• Historikeren udfordrer det nationale narrativ om besættelsestiden.
• I kampagnen forsøgte man at eje narrativet om økonomisk ansvarlighed.
• Patientens personlige narrativ blev centralt i behandlingsplanen.
• Rapporten bryder med det fremherskende narrativ om årsagerne til frafald.
• På sociale medier kæmpede to modnarrativer om opmærksomheden.
• Seriens overordnede narrativ handler om tilgivelse og identitet.
• Forskerne analyserede narrativer i interviewmaterialet.
• Vi skal passe på, at narrativet ikke skygger for data.
• Brandets narrativ knytter produktet til fællesskab og livsstil.
• Kommentatoren mener, at mediet forstærker et sensationsnarrativ.
• Projektet udviklede et fælles narrativ for byen efter krisen.
• Kunstneren dekonstruerer det klassiske narrativ om helten.

• Fortælling (mest generelt, ofte den bedste oversættelse)
• Historie, beretning, fremstilling
• Fortælleramme, rammefortælling, storyline
• Fortællestruktur, plot (ved fokus på struktur)
• Framing, vinkling (nærliggende i medie-/kommunikationssprog)
• Mesterfortælling, metanarrativ (ved overordnede, samlede fortællinger)

Der findes ikke et entydigt leksikalsk antonym til “narrativ”. Ofte bruges kontrastbegreber afhængigt af kontekst:

• Rå data, faktaliste, kronologi uden tolkning (når “narrativ” forstås som fortolkning/rammesætning)
• Ikke-fortællende (non-narrativ) form
• Modnarrativ (modsætning til et bestemt narrativ, ikke til begrebet som sådan)

• Humaniora og narratologi: Studiet af fortællingens strukturer (fx fortæller, plot, tid, perspektiv) har rødder i 1900-tallets litteraturteori.
• “Narrativ vending”: Fra 1970’erne-1990’erne blev fortælling en central analysenøgle i sociologi, historie, antropologi og psykologi.
• Postmodern kritik: Diskussioner om “store fortællinger” (metanarrativer) og skepsis over for universelle sandheder.
• Medier, politik og PR: 1990’erne og frem: “at eje narrativet” som kerne i strategisk kommunikation og framing.
• Praksisfelter: Narrativ terapi, narrativ medicin, brugerrejser i design/UX, narrativ journalistik m.m.

• Journalistik/medier: Vinkling og fortælleformer, longform og narrativ journalistik.
• Politik/retorik: Framing af problemer og løsninger; kamp om det dominerende narrativ.
• Psykologi: Narrativ identitet; hvordan livshistorier strukturerer erfaring og handlemuligheder.
• Sundhed: Narrativ medicin anvender patienters fortællinger i diagnostik og behandling.
• Historie: Konkurrerende historiske narrativer om perioder, begivenheder og helte/skurke.
• Marketing/branding: Brandnarrativer, purpose-fortællinger, kunderejsens narrativ.
• Design/UX: “User stories” og scenarier som narrativer om brugersituationer.

• Narrativ vs. diskurs: “Diskurs” handler om mønstre i sprog/viden og magtrelationer; “narrativ” er typisk en tidslig, kausalt bundet fortælling eller ramme.
• Narrativ vs. fortælling: Ofte synonymer, men “narrativ” bruges hyppigt, når rammen/fortolkningen fremhæves frem for selve indholdet.
• Narrativt vs. deskriptivt: En ren beskrivelse kan blive narrativ, når elementer kædes kausalt og værdimæssigt meningsfuldt sammen.

• Forveksling med “narrator”: “Fortæller” på dansk er ikke “narrativ”.
• At tro, at narrativer altid er manipulative: Narrativer kan manipulere, men de kan også opklare og skabe orientering.
• Overforbrug: I hverdagssprog kan “fortælling” ofte dække lige så godt som “narrativ”.
• Bøjning: Det hedder “et narrativ / narrativet / narrativer”, ikke “en narrativ” i substantivisk brug.

• Narratologi - studiet af fortællingens teori og struktur.
• Plot og intrige - hændelsesforløbets struktur.
• Fabula og sjuzet - fortællingens rå hændelser vs. den fortalte rækkefølge.
• Framing - rammesætning i kommunikation, nært beslægtet i praksis.
• Mesterfortælling/metanarrativ - overordnet, samlende fortælling.

• Brug “narrativet” når du vil betone fortolkningen/rammen - brug “fortællingen” når du ønsker et mere alment ord.
• Angiv gerne hvilket narrativ (fx “økonomisk narrativ”, “klimanarrativ”) for klarhed.
• Vær eksplicit om data vs. tolkning, så narrativet kan efterprøves og diskuteres.

• Fortælling
• Diskurs
• Narratologi
• Framing
• Identitetsfortælling