Nationalforsamling betydning

Ordet nationalforsamling betegner i bred forstand en parlamentarisk forsamling for hele nationen. I nogle lande er det den enlige, samlede lovgiver (enekammer), mens det i andre betegner underhuset i et tokammersystem, ofte parallelt med et senat eller et overhus med anden sammensætning.

Brugen varierer fra land til land:

• I Frankrig er Assemblée nationale underhuset (øverste politiske instans i lovgivningsprocessen sammen med Senatet).
• I Sydkorea, Tyrkiet, Armenien, Vietnam og Namibia er Nationalforsamlingen navnet på hele det enkamrede parlament.
• I Nigeria betegner National Assembly hele parlamentet som et tokammersystem (Senatet + Repræsentanternes Hus).
• I Danmark bruges ordet sjældent som officiel betegnelse; landets parlament hedder Folketinget (historisk: Rigsdagen til 1953). Man kan dog i generisk forstand omtale Folketinget som landets nationalforsamling.

Nationalforsamling er et sammensat dansk ord af national + forsamling:

• national: via fransk national fra latin natio (slægt, folk, nation).
• forsamling: afledt af verbet samle – en gruppe mennesker, der er samlet om en sag.

Betegnelsen er en direkte oversættelse af udbredte internationale navne som fransk Assemblée nationale og engelsk National Assembly.

• Ordklasse: substantiv, fælleskøn.
• Bøjning: en nationalforsamling – nationalforsamlingen – nationalforsamlinger – nationalforsamlingerne.
• Stavning: som fællesnavn skrives det med lille: nationalforsamling; som del af officielt navn skrives med stort: Nationalforsamlingen (fx “Tyrkiets Store Nationalforsamling”).
• Afledninger: nationalforsamlingsvalg, nationalforsamlingsmedlem, nationalforsamlingsformand.

• Frankrigs nationalforsamling vedtog loven efter tre behandlinger.
• Regeringen står til et mistillidsvotum i nationalforsamlingen.
• Valgdeltagelsen til nationalforsamlingen var den højeste i et årti.
• Forfatningen giver præsidenten ret til at opløse nationalforsamlingen.
• Budgettet kan ikke træde i kraft uden nationalforsamlingens godkendelse.
• Oppositionen krævede en hasteforespørgsel i nationalforsamlingen.
• Udvalgsarbejdet i nationalforsamlingen foregår i faste stående udvalg.
• Formanden for nationalforsamlingen meddelte afstemningsresultatet.
• Nationalforsamlingen er det lavere kammer, mens Senatet er overhuset.
• Flertallet i nationalforsamlingen vil ændre valgloven.
• Mindretallet blokerede forslaget med filibuster i nationalforsamlingen.
• Reformen sendes nu videre fra nationalforsamlingen til senatet.
• Den konstituerende nationalforsamling udarbejdede en ny forfatning.
• Journalisten rapporterede direkte fra nationalforsamlingens plenarsal.
• Partiet mistede flere mandater i nationalforsamlingen.
• Omvalg i tre kredse kan ændre flertallet i nationalforsamlingen.
• Nationalforsamlingen fører kontrol med regeringen gennem samråd.
• Udenrigsaftalen kræver ratifikation i nationalforsamlingen.
• Lovforslaget faldt ved andenbehandling i nationalforsamlingen.
• Nationalforsamlingen afholdt en høring om klimaloven.

• Parlament: overordnet betegnelse for en lovgivende forsamling.
• Underhus/overhus: kamre i et tokammersystem (fx nationalforsamling og senat).
• Senat: ofte overhus; repræsenterer regioner eller særlige interesser.
• Konstituerende forsamling: nationalforsamling med mandat til at udarbejde/ændre forfatning.
• Folketing, Storting, Riksdag, Bundestag: nationale parlamenter med egne navne.
• Deputeret/MP: medlem af nationalforsamlingen/parlamentet.

• parlament (generisk)
• lovgivende forsamling
• folkerepræsentation
• underhus (hvor relevant)
• rigsdag (historisk/anden tradition)

Bemærk nuance: “parlament” er bredere; “nationalforsamling” peger specifikt på den nationale, ofte folkevalgte forsamling og kan i nogle systemer være det ene kammer snarere end hele parlamentet.

Der findes ikke et egentligt antonym i snæver sproglig forstand, men institutionelt kontrasteres nationalforsamlingen ofte med:

• Regeringen (udøvende magt)
• Domstolene (dømmende magt)
• Kommunalbestyrelse/byråd (lokalt niveau i stedet for nationalt)
• Overnationale organer (fx Europa-Parlamentet) som niveau-mæssig kontrast

• 1789, Frankrig: De franske stænder erklærer sig for Nationalforsamlingen – et nøgleøjeblik i den moderne parlamentarismes historie.
• 1800-1900-tallet: Begrebet spredes i Europa og senere globalt, især i forfatninger inspireret af fransk eller angloamerikansk parlamentarisme.
• Kolonitid/afkolonisering: Mange nye stater i Afrika og Asien vælger betegnelsen som del af statsopbygningen.
• Nutid: Bruges både i parlamentariske og præsidentielle systemer, som enekammer eller underhus afhængigt af forfatningen.

• Enekammer: Nationalforsamlingen er hele parlamentet (fx Armenien, Vietnam, Sydkorea).
• Tokammersystem: Nationalforsamlingen er underhus (fx Frankrig, Sydafrika, Pakistan, Kenya) eller betegner hele parlamentet (fx Nigeria).
• Valg og mandat: Valg efter forholdstalsvalg eller flertalsvalg; faste mandatperioder; mulighed for opløsning i visse systemer.
• Funktioner: Lovgivning, budgetkontrol, ministeransvar, samråd, høringer, international ratifikation.

I forfatningstekster defineres nationalforsamlingens kompetencer, mandatperioder, immunitet for medlemmer, udvalgsstruktur, samt forholdet til statsoverhoved og regering. I semipræsidentielle systemer (fx Frankrig) kan nationalforsamlingen vælte regeringen via mistillidsvotum; i præsidentielle systemer (fx Nigeria) udøver forsamlingen kontrol og lovgivning uden at kunne afsætte præsidenten ved simpelt flertal.

• Journalistik bruger ofte “nationalforsamlingen” som kortform for det relevante kammer, når konteksten er tydelig.
• Ved omtale af flere lande bør man præcisere, om der menes hele parlamentet eller kun underhuset.
• Husk stor/lille begyndelsesbogstav afhængigt af, om ordet indgår i et officielt navn.

• Parlament
• Folketing
• Rigsdag (historisk)
• Underhus og overhus
• Senat
• Konstituerende forsamling