Nationalforsamling betydning

En nationalforsamling er en lovgivende forsamling på nationalt niveau – ofte et lands parlament eller et af dets kamre – hvor folkevalgte repræsentanter vedtager love, godkender budgetter og fører kontrol med regeringen. Betegnelsen bruges både om enekammer-parlamenter og om underhus i tokammersystemer, alt efter landets forfatning.

Betydning og brug

Ordet nationalforsamling betegner i bred forstand en parlamentarisk forsamling for hele nationen. I nogle lande er det den enlige, samlede lovgiver (enekammer), mens det i andre betegner underhuset i et tokammersystem, ofte parallelt med et senat eller et overhus med anden sammensætning.

Brugen varierer fra land til land:

  • I Frankrig er Assemblée nationale underhuset (øverste politiske instans i lovgivningsprocessen sammen med Senatet).
  • I Sydkorea, Tyrkiet, Armenien, Vietnam og Namibia er Nationalforsamlingen navnet på hele det enkamrede parlament.
  • I Nigeria betegner National Assembly hele parlamentet som et tokammersystem (Senatet + Repræsentanternes Hus).
  • I Danmark bruges ordet sjældent som officiel betegnelse; landets parlament hedder Folketinget (historisk: Rigsdagen til 1953). Man kan dog i generisk forstand omtale Folketinget som landets nationalforsamling.

Etymologi og orddannelse

Nationalforsamling er et sammensat dansk ord af national + forsamling:

  • national: via fransk national fra latin natio (slægt, folk, nation).
  • forsamling: afledt af verbet samle – en gruppe mennesker, der er samlet om en sag.

Betegnelsen er en direkte oversættelse af udbredte internationale navne som fransk Assemblée nationale og engelsk National Assembly.

Grammatik og ortografi

  • Ordklasse: substantiv, fælleskøn.
  • Bøjning: en nationalforsamling – nationalforsamlingen – nationalforsamlinger – nationalforsamlingerne.
  • Stavning: som fællesnavn skrives det med lille: nationalforsamling; som del af officielt navn skrives med stort: Nationalforsamlingen (fx “Tyrkiets Store Nationalforsamling”).
  • Afledninger: nationalforsamlingsvalg, nationalforsamlingsmedlem, nationalforsamlingsformand.

Eksempler på brug

  • Frankrigs nationalforsamling vedtog loven efter tre behandlinger.
  • Regeringen står til et mistillidsvotum i nationalforsamlingen.
  • Valgdeltagelsen til nationalforsamlingen var den højeste i et årti.
  • Forfatningen giver præsidenten ret til at opløse nationalforsamlingen.
  • Budgettet kan ikke træde i kraft uden nationalforsamlingens godkendelse.
  • Oppositionen krævede en hasteforespørgsel i nationalforsamlingen.
  • Udvalgsarbejdet i nationalforsamlingen foregår i faste stående udvalg.
  • Formanden for nationalforsamlingen meddelte afstemningsresultatet.
  • Nationalforsamlingen er det lavere kammer, mens Senatet er overhuset.
  • Flertallet i nationalforsamlingen vil ændre valgloven.
  • Mindretallet blokerede forslaget med filibuster i nationalforsamlingen.
  • Reformen sendes nu videre fra nationalforsamlingen til senatet.
  • Den konstituerende nationalforsamling udarbejdede en ny forfatning.
  • Journalisten rapporterede direkte fra nationalforsamlingens plenarsal.
  • Partiet mistede flere mandater i nationalforsamlingen.
  • Omvalg i tre kredse kan ændre flertallet i nationalforsamlingen.
  • Nationalforsamlingen fører kontrol med regeringen gennem samråd.
  • Udenrigsaftalen kræver ratifikation i nationalforsamlingen.
  • Lovforslaget faldt ved andenbehandling i nationalforsamlingen.
  • Nationalforsamlingen afholdt en høring om klimaloven.

Relaterede termer og nærstående begreber

  • Parlament: overordnet betegnelse for en lovgivende forsamling.
  • Underhus/overhus: kamre i et tokammersystem (fx nationalforsamling og senat).
  • Senat: ofte overhus; repræsenterer regioner eller særlige interesser.
  • Konstituerende forsamling: nationalforsamling med mandat til at udarbejde/ændre forfatning.
  • Folketing, Storting, Riksdag, Bundestag: nationale parlamenter med egne navne.
  • Deputeret/MP: medlem af nationalforsamlingen/parlamentet.

Synonymer og nærsynonymer

  • parlament (generisk)
  • lovgivende forsamling
  • folkerepræsentation
  • underhus (hvor relevant)
  • rigsdag (historisk/anden tradition)

Bemærk nuance: “parlament” er bredere; “nationalforsamling” peger specifikt på den nationale, ofte folkevalgte forsamling og kan i nogle systemer være det ene kammer snarere end hele parlamentet.

Antonymer og kontrastbegreber

Der findes ikke et egentligt antonym i snæver sproglig forstand, men institutionelt kontrasteres nationalforsamlingen ofte med:

  • Regeringen (udøvende magt)
  • Domstolene (dømmende magt)
  • Kommunalbestyrelse/byråd (lokalt niveau i stedet for nationalt)
  • Overnationale organer (fx Europa-Parlamentet) som niveau-mæssig kontrast

Historisk udvikling

  • 1789, Frankrig: De franske stænder erklærer sig for Nationalforsamlingen – et nøgleøjeblik i den moderne parlamentarismes historie.
  • 1800-1900-tallet: Begrebet spredes i Europa og senere globalt, især i forfatninger inspireret af fransk eller angloamerikansk parlamentarisme.
  • Kolonitid/afkolonisering: Mange nye stater i Afrika og Asien vælger betegnelsen som del af statsopbygningen.
  • Nutid: Bruges både i parlamentariske og præsidentielle systemer, som enekammer eller underhus afhængigt af forfatningen.

Typer og strukturer

  • Enekammer: Nationalforsamlingen er hele parlamentet (fx Armenien, Vietnam, Sydkorea).
  • Tokammersystem: Nationalforsamlingen er underhus (fx Frankrig, Sydafrika, Pakistan, Kenya) eller betegner hele parlamentet (fx Nigeria).
  • Valg og mandat: Valg efter forholdstalsvalg eller flertalsvalg; faste mandatperioder; mulighed for opløsning i visse systemer.
  • Funktioner: Lovgivning, budgetkontrol, ministeransvar, samråd, høringer, international ratifikation.

Juridisk og forfatningsmæssig kontekst

I forfatningstekster defineres nationalforsamlingens kompetencer, mandatperioder, immunitet for medlemmer, udvalgsstruktur, samt forholdet til statsoverhoved og regering. I semipræsidentielle systemer (fx Frankrig) kan nationalforsamlingen vælte regeringen via mistillidsvotum; i præsidentielle systemer (fx Nigeria) udøver forsamlingen kontrol og lovgivning uden at kunne afsætte præsidenten ved simpelt flertal.

Sammenligning på tværs af lande

LandOfficielt navnRolle
FrankrigAssemblée nationaleUnderhus i tokammersystem (med Senatet)
SydafrikaNational AssemblyUnderhus i tokammersystem (National Council of Provinces som overhus)
NigeriaNational AssemblyBetegnelse for hele parlamentet (Senate + House of Representatives)
PakistanNational AssemblyUnderhus (overhus: Senate)
SydkoreaNational Assembly (Gukhoe)Enekammers parlament
VietnamQuốc hội (National Assembly)Enekammers parlament
NamibiaNational AssemblyUnderhus (overhus: National Council)
ArmenienNational AssemblyEnekammers parlament
TyrkietGrand National Assembly of TurkeyEnekammers parlament

Oversættelser

SprogBetegnelseBemærkning
EngelskNational AssemblyMeget udbredt, både som hele parlamentet eller som underhus
FranskAssemblée nationaleSpecifikt underhuset i Frankrig; generisk i frankofone lande
TyskNationalversammlungHistorisk/konstituerende forsamling; moderne parlament hedder ofte noget andet (fx Bundestag)
SpanskAsamblea NacionalBruges i mange spansktalende lande
PortugisiskAssembleia NacionalUdbredt i lusofone lande
RussiskНациональное собраниеBruges bl.a. i oversættelser (fx Armenien); Rusland selv har Statsdumaen/Føderationsrådet
Arabiskالمجلس الوطني (al-majlis al-waṭanī)Kan også oversættes som “nationalråd” afhængigt af land
Kinesisk国民议会 / 國民議會Generisk oversættelse; konkrete lande kan have andre officielle navne

Noter om brug i medier og debat

  • Journalistik bruger ofte “nationalforsamlingen” som kortform for det relevante kammer, når konteksten er tydelig.
  • Ved omtale af flere lande bør man præcisere, om der menes hele parlamentet eller kun underhuset.
  • Husk stor/lille begyndelsesbogstav afhængigt af, om ordet indgår i et officielt navn.

Se også

  • Parlament
  • Folketing
  • Rigsdag (historisk)
  • Underhus og overhus
  • Senat
  • Konstituerende forsamling