Nationalisme betydning

Nationalisme betegner en politisk og kulturel idéstrømning, der sætter “nationen” - forstået som et forestillet fællesskab bundet sammen af sprog, historie, kultur, værdier eller politiske institutioner - i centrum. Nationalisme fremhæver loyalitet over for nationen, søger at bevare eller styrke dens selvbestemmelse og suverænitet og kan spænde fra inkluderende borgerligt fællesskab til ekskluderende etnisk identitet.

Betydning og kerneelementer

Nationalisme er både en idé, en følelse og en politisk praksis. Som idé betoner den, at den politiske orden bør afspejle nationens vilje og identitet; som følelse handler den om tilhørsforhold, stolthed og solidaritet; som praksis udmøntes den i bevægelser, politikker og symboler, der styrker nationens sammenhængskraft og selvbestemmelse.

• Nation: Et fællesskab, der opfatter sig som politisk og kulturelt forbundet (ikke nødvendigvis identisk med staten).
• Selvbestemmelse: Stræben efter, at nationen styrer egne anliggender, ofte i form af en nationalstat.
• Suverænitet: Krav om politisk kontrol, grænser og institutioner, der beskytter nationale interesser.
• Identitet og grænsedragning: En “vi/dem”-distinktion, som kan være inkluderende (borgerligt) eller ekskluderende (etnisk).
• Symboler og ritualer: Flag, sange, helligdage, monumenter og hverdagspraksisser, der fastholder national bevidsthed.

Etymologi og ordklasse

Ordet nationalisme stammer via fransk nationalisme fra latin natio (“fødselsgruppe, folk, nation”). Begrebet fik særlig udbredelse i slutningen af 1700-tallet og især i 1800-tallet i takt med nationalstatens fremvækst.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn). Ofte ubestemt ental: “nationalisme”. Pluralformen “nationalismer” forekommer i akademisk sprog om forskellige typer.
• Afledninger: nationalist (person), nationalistisk (adjektiv), ultranationalisme, etnonationalisme, økonomisk nationalisme.
• Hyppige kollokationer: nationalistiske bevægelser/partier, nationalstat, national selvbestemmelse, nationalistisk retorik, økonomisk nationalisme.

Typer og varianter

Type	Kendetegn	Medlemskab	Mulige risici
Civisk (borgerlig) nationalisme	Fælles politiske værdier, institutioner, medborgerskab	Basere på statsborgerskab og loyalitet til forfatningen	Kan overse kulturel mangfoldighed eller minoriteters særlige behov
Etnisk/kulturel nationalisme	Fælles afstamning, sprog, kultur, religion	Defineret af herkomst og kultur	Risiko for eksklusion, diskrimination og konflikt
Økonomisk nationalisme	Beskyttelse af nationale industrier og jobs	Politik: told, kvoter, “køb nationalt”	Handelskonflikter, dyrere varer, inefficiens
Banal nationalisme	Hverdagslige symboler (flag, sportslandshold)	Implicit socialisering	Kan naturalisere ureflekteret “vi/dem”-tænkning
Ultranationalisme	Ekstrem overlegenhedstro og aggressiv eksklusion	Ofte forbundet med autoritære strømninger	Fjendebilleder, vold, undertrykkelse

Andre relaterede analytiske begreber er metodologisk nationalisme (tendensen til at tage nationalstaten for givet som analyses ramme) og supranationalisme (overstatsligt samarbejde, fx EU).

Historisk udvikling

• Oplysningstid og revolutioner (1700-1800-tallet): Idéen om folkets suverænitet (bl.a. efter den franske revolution) knyttede politisk legitimitet til nationen. Nationalstater som Italien og Tyskland blev samlet gennem nationalistiske projekter.
• Imperier og modbevægelser: I multinationale imperier (Habsburg, Osmannerriget) opstod nationalistiske krav om selvstyre og uafhængighed.
• Første halvdel af 1900-tallet: Nationalisme var både mobiliserende og destruktiv; den spillede roller i verdenskrige og i radikale ideologier.
• Afkolonisering (midten af 1900-tallet): Antikoloniale bevægelser (Indien, Afrika, Sydøstasien) brugte nationalisme til at skabe selvstændige stater.
• Efterkrigstiden og globalisering: Internationalt samarbejde (FN, EU) udfordrede og omformede national suverænitet, men nationalisme forblev en stærk identitetskraft.
• Efter den kolde krig: Opløsningen af Sovjetunionen og Jugoslavien udløste nye nationalstater og konflikter; i dag ses både inkluderende og ekskluderende former i en globaliseret økonomi.

Brug i sprog og kontekst: mange eksempler

• “Bevægelsen kombinerede civisk nationalisme med krav om demokratiske reformer.”
• “Partiet fører økonomisk nationalisme og vil beskytte strategiske industrier.”
• “I 1800-tallet var nationalismen central for samlingen af Italien og Tyskland.”
• “Kritikere mener, at ultranationalisme skaber fjendebilleder og polarisering.”
• “Fejringen af landsholdets sejr er et eksempel på banal nationalisme i hverdagen.”
• “Minoritetens etnonationalisme udsprang af oplevet marginalisering.”
• “Regeringen begrunder de nye toldsatser med nationalistisk økonomisk tænkning.”
• “Internationalister advarer mod, at aggressiv nationalisme kan underminere samarbejde.”
• “Museets udstilling viser, hvordan nationalisme former historiefortælling og symboler.”
• “Bevægelsen hævder, at nationalstatens suverænitet er truet af globaliseringen.”
• “Aktivister fremhæver national selvbestemmelse som en menneskeret.”
• “Forfatningen afspejler en borgerlig nationalisme, hvor statsborgerskab definerer fællesskabet.”
• “Debatten skelnede mellem patriotisme og nationalisme i værdiladet sprogbrug.”
• “Filosoffer diskuterer, om liberal nationalisme kan forenes med menneskerettigheder.”

Synonymer og nært beslægtede begreber

• Nært beslægtet: patriotisme (kærlighed til fædrelandet; ofte mindre politisk programmatisk), nationstanke, nationalfølelse, nation building (stats- og institutionsopbygning).
• Delvist overlappende: populisme (folkelig mobilisering mod eliter; kan antage nationalistiske former), nationalkonservatisme (politisk ideologi med vægt på tradition og national kultur).
• Specialiserede underbegreber: etnonationalisme, ultranationalisme, økonomisk nationalisme, diasporanationalisme.
• Bemærk: Der findes ikke et fuldstændigt synonym, da “nationalisme” både er ideologi, følelse og praksis.

Antonymer og modbegreber

• Kosmopolitanisme: Fokus på globalt medborgerskab og universelle værdier.
• Internationalisme: Samarbejde på tværs af nationer; klassisk i arbejderbevægelsen.
• Supranationalisme: Overstatslige institutioner og suverænitetsdeling (fx EU).
• Regionalisme: Prioritering af regional identitet frem for national (kan også sameksistere med nationalisme).
• Globalisme: Positiv vurdering af global integration og åbne markeder.

Forvekslinger og afgrænsninger

• Nationalisme vs. patriotisme: Patriotisme fremhæver kærlighed og loyalitet uden nødvendigvis et politisk program; nationalisme indebærer oftere krav om politisk orden, grænser og institutioner, som afspejler nationen.
• Nationalisme vs. chauvinisme: Chauvinisme er overdrevet, aggressiv overlegenhedstro; kun nogle former for nationalisme er chauvinistiske.
• Nationalisme vs. populisme: Populisme handler om “folket” mod “eliten”; den kan være nationalistisk, men er ikke nødvendigvis det.

Teoretiske perspektiver

• Modernisme (fx Ernest Gellner, Eric Hobsbawm): Nationer er moderne konstruktioner, opstået med industrialisering, masseuddannelse og staten.
• Etnosymbolisme (Anthony D. Smith): Moderne nationer bygger på ældre myter, symboler og etniske kerners langtidshukommelse.
• Forestillede fællesskaber (Benedict Anderson): Nationen er et “forestillet” fællesskab, gjort mulig via trykkekapitalisme, medier og fælles fortællinger.
• Liberal nationalisme (fx Yael Tamir): Forsøg på at forene national selvbestemmelse med liberale rettigheder og pluralisme.

Konnotationer og debat

Ordet “nationalisme” kan have både positive og negative konnotationer. For nogle er det et udtryk for legitim selvbestemmelse, demokratisk souverænitet og social solidaritet. For andre er det forbundet med eksklusion, fremmedfjendtlighed og autoritære tilbøjeligheder. I offentlig debat bruges ordet ofte værdiladet, hvorfor præcisering af type og indhold er vigtig.

Relaterede termer og udtryk

• Nationalstat, statsborgerskab, suverænitet, minoritet, majoritet, assimilation, integration, multikulturalisme, separatisme, føderalisme, unionisme, diaspora.

Praktiske råd til brug af ordet

• Angiv hvilken nationalisme: civisk, etnisk, økonomisk, ultranationalistisk osv.
• Skeln mellem følelse (national stolthed) og program (politisk-ideologiske krav).
• Vær opmærksom på, at ordet ofte er normativt ladet i debat og kan kræve præcis sprogbrug.