Nationalitet betydning

Overordnet betydning: Nationalitet beskriver, hvilken stat en person hører til - i mange sammenhænge synonymt med statsborgerskab. Det indebærer rettigheder (fx pas, konsulær bistand, stemmeret) og pligter (fx overholdelse af lovgivning, i nogle lande værnepligt).

Hverdagsbrug: I daglig tale bruges nationalitet ofte om både lovformelt statsborgerskab og kulturel/national identitet. Man kan således høre “hun har dansk nationalitet” (juridisk) og “han føler dansk nationalitet” (identitetsmæssigt), selv om det sidste mere præcist handler om national identitet.

Forvaltnings- og dokumentbrug: På officielle blanketter og i pasoplysninger angives nationalitet som den stat, man er statsborger i. I dansk lov bruges særligt begreberne statsborgerskab og indfødsret om den juridiske status.

Ordet nationalitet kommer via fransk nationalité og bygger på latin natio (fødsel, stamme, folk). I europæiske sprog bredte ordet sig i oplysningstiden og 1800-tallet i takt med, at nationalstater og forestillinger om “nation” blev centraliserede og juridisk formaliserede.

• “Hvilken nationalitet har du?” - “Jeg har dansk nationalitet.”
• “Hun søger om dansk nationalitet gennem naturalisation.”
• “Han har dobbelt nationalitet (dansk og canadisk).”
• “Barnet blev statsløst, fordi forældrenes nationalitet ikke gav automatisk overførsel.”
• “Skibets nationalitet fremgår af dets flag.”
• “Flyets nationalitetsmærke begynder med OY-, som angiver Danmark.”
• “Virksomhedens ‘nationalitet’ er uklar, da den har hovedkontor i ét land og produktion i et andet.”
• “Nationalitet og etnicitet forveksles ofte i debatten.”
• “Pas udstedes efter ens nationalitet.”
• “Ved visumansøgning skal ansøgerens nationalitet angives.”
• “Han opgav forkert nationalitet på indrejseformularen.”
• “De internationale konventioner søger at begrænse statsløshed ved fastlæggelse af nationalitet.”

Synonymer (afhængigt af kontekst):

• Statsborgerskab (nærmest synonymt i juridisk/administrativ sammenhæng)
• Indfødsret (juridisk term i dansk ret for erhvervelse af statsborgerskab)

Beslægtede termer:

• National identitet (oplevet tilhørsforhold)
• Etnicitet (kulturel/etnisk tilknytning)
• Naturalisation (tildeling af nationalitet/indfødsret)
• Dobbelt/multipel nationalitet
• Statsløshed
• Flagstat (for skibe) og nationalitetsmærke (for luftfartøjer)

Antonymer/kontrastbegreber:

• Statsløshed (fravær af nationalitet)

• Førmodern tid: “Nation” kunne henvise til folk/grupper (fx ved universiteter), uden nødvendigvis at være knyttet til en stat.
• 1800-tallet: Nationalstaternes konsolidering gjorde nationalitet til et centralt juridisk og politisk begreb.
• Danmark: Indfødsretsforordningen af 1776 markerede et tidligt forsøg på at afgrænse “indfødte” i riget. Senere lovgivning om indfødsret/statsborgerskab regulerede, hvem der er dansk statsborger. I nyere tid er reglerne løbende revideret, bl.a. med mulighed for dobbelt statsborgerskab fra 2015.
• Internationalt: 1900-tallet bød på konventioner om reduktion af statsløshed og harmonisering af principper for tildeling og tab af nationalitet.

• Erhvervelse: Ved fødsel gennem forældre (jus sanguinis), ved fødsel på territorium (jus soli, i varierende grad), ved naturalisation, adoption eller ægteskab (i nogle lande).
• Tab/ændring: Frasigelse, administrativ inddragelse (typisk kun hvis personen har/kan få en anden nationalitet), eller automatisk tab ved erhvervelse af anden nationalitet (i nogle lande).
• Statsløshed: Personer uden nationalitet; særlige internationale regler søger at forebygge og afhjælpe dette.
• Dokumenter: Pas, nationalitetsbeviser og registrering i folkeregistre angiver nationalitet.
• Transportmidler: Skibes nationalitet bestemmes af flagstaten; luftfartøjer har nationalitetsmærker (fx OY- for Danmark).

• Bøjning: en nationalitet - nationaliteten - nationaliteter - nationaliteterne.
• Afledte/komposita: nationalitetskode, nationalitetsangivelse, nationalitetsmærke, nationalitetsbetegnelse, nationalitetstest.
• Typiske kollokationer: oplyse sin nationalitet; have/erhverve/miste nationalitet; dobbelt nationalitet; statsløs persons nationalitet; dokumentation for nationalitet.

• Nationalitet vs. etnicitet: Forveksles ofte i offentlig debat; den ene er juridisk/territorial, den anden kulturel/etnisk.
• Dobbelt nationalitet: Diskussioner om loyalitet, rettigheder og pligter på tværs af stater.
• Virksomheders “nationalitet”: Bruges i medier, men kan være uklart, om der menes ejerforhold, registrering, hovedsæde eller skattemæssigt hjemsted.

• Statsborgerskab (indfødsret)
• National identitet
• Etnicitet og herkomst
• Naturalisation
• Statsløshed
• Flagstat og nationalitetsmærke