Nato betydning

Ordet nato bruges oftest som egennavnet NATO, en international forsvarsalliance: Den Nordatlantiske Traktatorganisation

I dansk sammenhæng henviser det næsten altid til denne organisation; i sammensætninger optræder det som forled (fx NATO-land, NATO-øvelse). I andre sprog kan “nato” dog have andre betydninger (fx italiensk: “født”).

Betydning

  • Som egennavn: NATO er en politisk-militær alliance, stiftet i 1949, der bygger på princippet om kollektivt forsvar (angreb på ét medlemsland betragtes som et angreb på alle).

  • Som forled i sammensætninger: Bruges produktivt i dansk til at danne præcise betegnelser for ting med relation til alliancen, fx NATO-land, NATO-øvelse, NATO-standard.

  • Andre sprog: Italiensk nato = “født”; fransk forkortelse for NATO er OTAN (Organisation du traité de l’Atlantique nord).

Grundlæggende fakta

Dansk navn Den Nordatlantiske Traktatorganisation (NATO)
Engelsk navn North Atlantic Treaty Organization (NATO)
Fransk navn Organisation du traité de l’Atlantique nord (OTAN)
Stiftet 4. april 1949 (Washingtontraktaten)
Formål Kollektivt forsvar, afskrækkelse, krisestyring og kooperativ sikkerhed
Hovedkvarter Bruxelles, Belgien (civilt); SHAPE i Mons, Belgien (militært)
Medlemslande 32 (pr. 2024)
Officielle sprog Engelsk og fransk
Ledelse Generalsekretær (fra 2024: Mark Rutte); SACEUR (øverste allierede befaler i Europa)
Nøgleartikler Artikel 4 (rådføring), Artikel 5 (kollektivt forsvar)

Etymologi og skrivemåde

  • Etymologi: Akronym dannet af de engelske begyndelsesbogstaver i North Atlantic Treaty Organization (NATO). På fransk bruges akronymet OTAN.

  • Skrivemåde på dansk: Den gængse form er NATO (alle bogstaver store) eller Nato (kun N stort) i almindelig tekst. I sammensætninger anbefales NATO- med bindestreg: NATO-land, NATO-mission.

  • Genitiv: Enten NATOs (uden apostrof) eller NATO's (med apostrof) ses i praksis; mange sprogvejledninger foretrækker NATOs.

  • Udtale (da.): omtrent [ˈnæːto] eller [ˈnæto].

Grammatik og brug

  • Ordklasse: Egennavn.

  • Bøjning: Ubøjeligt som egennavn. Bestemt form (NATO’en) bruges normalt ikke i standardstil.

  • Orddannelse: Produktiv som forled i sammensætninger med bindestreg: NATO-øvelse, NATO-topmøde, NATO-standard.

Eksempler på brug

  • Danmark har været medlem af NATO siden 1949.

  • NATOs Artikel 5 fastslår princippet om kollektivt forsvar.

  • Landet ansøger om NATO-medlemskab.

  • Der blev afholdt et NATO-topmøde i Bruxelles.

  • Alliancen gennemførte en større NATO-øvelse i Østersøområdet.

  • Styrkerne blev indsat som led i en NATO-mission.

  • Udstyret er bygget efter NATO-standarder.

  • Uenigheden blev håndteret i det Nordatlantiske Råd (NAC).

  • Regeringen sigter mod at opfylde NATOs 2%-målsætning for forsvarsudgifter.

  • Finland og Sverige tilsluttede sig NATO i henholdsvis 2023 og 2024.

Synonymer og beslægtede ord

  • Synonymer/nærbetegnelser: Den Nordatlantiske Alliance, den vestlige forsvarsalliance, Atlantpagten (om selve traktaten).

  • Fransk forkortelse: OTAN.

  • Relaterede betegnelser: Nordatlantiske Råd (NAC), SHAPE, SACEUR, NATO Response Force (NRF), Partnerskab for Fred (PfP).

Antonymer og modstykker

  • Historisk modstykke: Warszawapagten (1955-1991).

  • Konceptuelle modpoler: Neutralitet, alliancefrihed (fx traditionelt forbundet med nogle lande uden for NATO).

Historisk udvikling i hovedtræk

  • 1949: NATO oprettes af 12 lande for at sikre kollektivt forsvar.

  • 1952-1955: Grækenland, Tyrkiet og Forbundsrepublikken Tyskland bliver medlemmer; alliancen konsolideres.

  • 1966: Frankrig forlader den integrerede kommandostruktur (vender tilbage i 2009).

  • 1990’erne: Efter Den Kolde Krig omstilles fokus til krisestyring; operationer i Bosnien (IFOR/SFOR) og Kosovo (KFOR); partnerskabsprogrammer med tidligere østlande.

  • 1999 og 2004: Store udvidelser med centrale og østeuropæiske lande.

  • 2001: Artikel 5 aktiveres for første gang efter 11. september-angrebene; engagement i Afghanistan (ISAF, senere Resolute Support).

  • 2011: Operation i Libyen (Unified Protector).

  • 2014→: Øget fokus på kollektivt forsvar efter Rusland-Ukraine-kriser; opbygning af fremskudt tilstedeværelse i øst.

  • 2023-2024: Finland og Sverige tiltræder; medlemskredsen udvides til 32 lande.

Relaterede begreber og institutioner

  • Nordatlantiske Råd (NAC): NATO’s øverste politiske beslutningsorgan.

  • Militær kommandostruktur: SACEUR og SHAPE leder den integrerede kommandodel.

  • Artikel 4 og 5: Rådføring vs. kollektivt forsvar udgør alliancens politiske og militære kerne.

  • NATO-standarder: Tekniske standarder for interoperabilitet (materiel, procedurer, kommunikation).

  • Budgetmål: Vejledende mål om bl.a. 2% af BNP til forsvar og 20% til investeringer i nyt udstyr.

  • NATO-rem: Uformel betegnelse for en urremtype, oprindeligt forbundet med militære forsyningsnumre; navnet har hæftet sig i dagligsprog.

Fejl og faldgruber

  • Store/små bogstaver: Skriv normalt NATO eller Nato; undgå lille “nato” i formel tekst, når alliancen menes.

  • Bindestreg: Brug bindestreg i sammensætninger: NATO-lande (ikke “NATOlane”).

  • Genitiv: NATOs foretrækkes ofte; NATO's forekommer også.

  • Forveksling: Forlad ikke dansk betydning med italiensk nato (“født”) eller japansk natto (fermenterede sojabønner).

Ordfamilie og afledninger (eksempler)

  • NATO-allieret, NATO-ambassade, NATO-enhed, NATO-indsats, NATO-kommandør

  • NATO-kapacitet, NATO-kompatibel, NATO-land, NATO-medlemskab

  • NATO-mission, NATO-øvelse, NATO-planlægning, NATO-standard, NATO-topmøde

Se også

  • OTAN (fransk forkortelse for NATO)

  • Warszawapagten (historisk modalliance)

  • EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CFSP/CSDP)

  • FN (Forenede Nationer) og OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa)

Indholdsfortegnelse