Naturgrundlaget betydning

Naturgrundlaget er den samlede betegnelse for de naturlige forhold og ressourcer, som til sammen skaber muligheder og begrænsninger for liv, landskabsdannelse, arealanvendelse og samfundsudvikling. Begrebet anvendes især i geografi, natur- og miljøforvaltning, planlægning, landbrug, skovbrug og undervisning.

Typisk omfatter naturgrundlaget elementer som:

• Geologi og undergrund: bjergarter, råstoffer, jordskorpens opbygning.
• Jordbund: tekstur, frugtbarhed, drænforhold, erosion.
• Topografi og relief: højdevariationer, hældning, terrænformer.
• Hydrologi: grundvand, overfladevand, vådområder, afstrømning.
• Klima og vejr: temperatur, nedbør, vind, ekstreme hændelser.
• Biodiversitet og vegetation: arter, levesteder, økologiske processer.
• Kyst- og marine forhold: kystdynamik, salinitet, tidevand (hvor relevant).

Naturgrundlaget er den bestemte form ental af substantivet naturgrundlag (neutrum): et naturgrundlag - naturgrundlaget; flertal: naturgrundlag - naturgrundlagene. Ordet er en sammensætning af natur + grundlag. Natur er via tysk/latin (lat. natura) indlånt i dansk, mens grundlag er dannet af grund + lag og betegner et fundament eller en basis.

• Planlægning: Kommune- og lokalplanlægning tager afsæt i naturgrundlaget for at vurdere egnede områder til bolig, erhverv, rekreation og naturbeskyttelse.
• Miljøforvaltning: Kortlægning af naturgrundlaget bruges til at vurdere sårbarhed, klimatilpasning, vandkvalitet og naturrestaurering.
• Landbrug/Skovbrug: Jordbund og hydrologi i naturgrundlaget styrer dyrkningssystemer, afgrødevalg og skovtyper.
• Undervisning: Geografi og naturfag bruger begrebet som ramme for at forstå samspillet mellem natur og samfund.
• Forskning: Økologi, landskabsanalyse og GIS integrerer flere naturgrundlagselementer i modeller og scenarier.

• Planen tager udgangspunkt i naturgrundlaget for at sikre en bæredygtig arealudnyttelse.
• Ændringer i naturgrundlaget som følge af dræning har påvirket biodiversiteten negativt.
• Områdets naturgrundlag er præget af sandede jorder og lav grundvandsstand.
• Klimatilpasningsstrategien bygger på en detaljeret analyse af naturgrundlaget.
• Undervisningsforløbet fokuserer på, hvordan naturgrundlaget sætter rammer for bosætning.
• Råstofindvinding kan ændre naturgrundlaget og bør derfor miljøvurderes.
• Forvaltningen ønsker at styrke naturgrundlaget ved at genskabe vådområder.
• På øen er naturgrundlaget kendetegnet ved kystnære påvirkninger og saltpåvirkede enge.
• Drikkevandsinteresserne afhænger af et intakt naturgrundlag med god beskyttelse af grundvandet.
• Turismens pres må afpasses efter områdets sårbare naturgrundlag.

• Nærsynonymer: naturgivne forhold, naturforhold, miljømæssige forudsætninger, biogeofysiske forhold, naturressourcegrundlag.
• Relaterede begreber: økosystemtjenester, naturkapital, levesteder/habitater, landskabets struktur, bæreevne.

• Kulturgrundlag/kulturforhold: de menneskeskabte forhold og strukturer (infrastruktur, byggeri, institutioner).
• Samfundsmæssige rammer: økonomiske, juridiske og sociale forudsætninger.
• Tekniske anlæg og infrastruktur: veje, kloak, energinet m.m.

Bemærk, at disse ikke er logiske antonymer, men kontrasterende kategorier, som ofte stilles op mod naturgrundlaget i analyser.

I klassisk geografi blev naturgrundlaget brugt til at beskrive, hvordan naturens rammer påvirker bosætning og erhverv. Med miljøbevægelsens fremvækst blev fokus udvidet til ressourceforbrug, forringelse og beskyttelse af naturgrundlaget. I dag kobles begrebet ofte til bæredygtighed, klimatilpasning, naturgenopretning og økosystemtjenester, og kortlægning sker hyppigt digitalt via GIS og fjernmåling.

• det lokale/regionale naturgrundlag
• kortlægning af naturgrundlaget
• sårbart/robust naturgrundlag
• bevare/beskytte/styrke naturgrundlaget
• påvirkning/forringelse af naturgrundlaget
• udnytte/tilpasse sig naturgrundlaget
• variationen i naturgrundlaget

• Ikke kun naturbeskyttede områder: Begrebet dækker alle naturgivne forhold, også i intensivt udnyttede landskaber.
• Skel til kulturpåvirkning: Selv om menneskelig aktivitet påvirker naturen, sigter naturgrundlaget mod de naturgivne elementer som analyseudgangspunkt.
• Bestemt/ubestemt form: naturgrundlaget (bestemt), et naturgrundlag (ubestemt).

• naturgrundlagsanalyse - systematisk gennemgang af naturgrundlaget.
• naturgrundlagskort - temakort over relevante elementer.
• naturgrundlagsbeskrivelse/-rapport - dokumentation i plan- og miljøsager.

• Engelsk: natural conditions, natural baseline, biophysical base, natural environment (valget afhænger af kontekst).
• Tysk: natürliche Grundlagen, Naturgrundlagen (ofte i flertal).
• Svensk: naturförutsättningar.
• Norsk: naturgrunnlag(et).

Kort sagt: Naturgrundlaget er naturens fundament i et givet område - det sæt af naturgivne forhold, som både økosystemer og mennesker er nødt til at forholde sig til, når vi planlægger, forvalter og bruger landskabet.