Navnes betydning

Hovedbetydning: navnes er genitiv flertal af navn og bruges til at udtrykke tilhørsforhold eller relation: “af navne”, “for navne”. Det svarer til engelske “of names”.

• Indefinit genitiv flertal: navnes (fx “studiet af navnes oprindelse”).
• Definit genitiv flertal: navnenes (fx “studiet af navnenes oprindelse”).

Valget mellem navnes og navnenes afhænger af, om der sigtes generelt (indefinit) eller til en bestemt, kendt mængde navne (definit).

nævnes (med æ) er passiv af nævne og betyder “blive nævnt/omtalt”. Dette er en hyppig kildeforveksling:

• Korrekt: “Forfatterens navn nævnes ikke.” (bliver ikke nævnt)
• Forkert: “Forfatterens navn navnes ikke.” (fejlstavning)

Huskeregel: nævnes hører til verbet nævne (med æ); navnes hører til substantivet navn (med a).

I ældre, højstemt eller dialektalt sprog kan navnes optræde som passiv af et svagt brugt verbum at navne (= at benævne/kalde). I moderne rigsdansk foretrækkes:

• benævnes (“Dette fænomen benævnes…”)
• navngives (“Arten navngives…”)
• kaldes (“I daglig tale kaldes det…”)

• navn: fra oldnordisk nafn, urgermansk *namô; beslægtet med latin nomen, græsk ónoma, engelsk name. Dansk genitiv -s er arvegods fra nordisk/germansk.
• nævne: fra oldnordisk nefna “at nævne/benævne”, af urgermansk *namnijan “at gøre til et navn, at navngive”.

Genitiv flertal (navnes)

• En undersøgelse af navnes hyppighed i 1800-tallets Danmark.
• Projektet fokuserer på bynavnes etymologi i Jylland.
• Et katalog over personnavnes varianter i kirkebøger.
• Registret omhandler lægemiddelsnavnes forvekslingsrisiko.
• En vejledning i stavningen af udenlandske navnes danske former.

Definit genitiv flertal (navnenes)

• Analysen af navnenes fordeling på tværs af regioner viser klare mønstre.
• Betydningen af bynavnenes endelser -by, -lev og -rup behandles særskilt.

Kontrast til “nævnes” (passiv af nævne)

• “Kilden nævnes ikke i artiklen.” (rigtigt)
• “Flere alternative betegnelser nævnes i rapporten.” (rigtigt)
• “Forfatterne nævnes ved navns nævnelse.” (rigtigt, fast udtryk)

Arkaisk/alternativ verbbrug

• (Højstemt/ældgammelt) “Dette værk navnes ofte ‘Kongespejlet’.”
• (Moderne anbefaling) “Dette værk benævnes/ kaldes ofte ‘Kongespejlet’.”

• navnes (genitiv flertal): kan omskrives med “af navne”, “for navne”.
• nævnes: omtales, fremhæves, anføres, opregnes.
• navnes (sjælden passiv verbum): benævnes, kaldes, navngives.
• Relaterede ord: navn, navngive, benævnelse, betegnelse, nomenklatur, toponymi, onomastik.

• Til nævnes: forbigås (i tavshed), udelades, forties, skjules, anonymiseres.
• Til “benævnes/kaldes” (navnes som verbum): forbliver unavngivet, anonymiseres.
• Genitiv-konstruktioner kan ofte kontrasteres med præpositionsled: fx “af navne” i stedet for “navnes”.

• S-genitiven har dybe rødder i nordisk; i moderne dansk er -s den productive genitivendelse i både singularis og pluralis.
• navnes som genitiv flertal er fuldt normeret og grammatisk korrekt, men i praksis vælger mange den bestemte form navnenes af stilistiske/præciserende årsager.
• navnes som passiv af et verbum “at navne” optræder historisk og dialektalt; i nutidssprog henvises til benævnes, navngives eller kaldes.

• Forveksling: Skriv nævnes (med æ), når du mener “bliver nævnt”. Navnes (med a) er genitiv flertal af navn.
• Genitiv uden apostrof: Skriv navnes - ikke “navne’s”. Apostrof bruges i dansk genitiv kun i særlige tilfælde (typisk ved navne der ender på s-lyd: “Anders’ bog”).
• Vælg bestemt/ubestemt bevidst: Brug navnes, når mængden er generel/ubestemt; brug navnenes, når mængden er kendt eller indsnævret.
• Overvej omskrivning: Hvis navnes virker tungt, kan “af navne” eller en omformulering være mere læsevenlig.

• ved navns nævnelse (“udtrykkeligt, med angivelse af navn”): Her er formen navns (genitiv singularis), ikke navnes.
• uden at nævnes ved navn: bruger verbet nævnes (ikke navnes).

Navnes er bedst forstået som genitiv flertal af navn og bruges i formelle eller faglige sammenhænge, ofte i onomastik og sprogbeskrivelse. Vær opmærksom på den hyppige forveksling med nævnes (blive nævnt). Som verbform er navnes i moderne sprog forældet og bør erstattes af benævnes, navngives eller kaldes.