Navnet anna betydning

Anna er et kvindenavn, der semantisk forbindes med betydninger som nåde, yndefuld, velvilje og barmhjertighed. I daglig brug fungerer det som et selvstændigt fornavn, men det indgår også ofte i dobbeltnavne (fx Anna-Sofie, Anna-Maria) og som førsteled i sammensatte fornavne.

• Udbredelse: Meget almindeligt i Norden, Europa og i store dele af verden.
• Grammatik (dansk): Egennavn; genitiv Annas (fx “Annas bog”). Pluralis kan bruges om flere personer med navnet: Annaer (fx “to Annaer i klassen”).
• Kæleformer i dansk kontekst: Anni, Nanna (kan både være selvstændigt navn og kaldenavn afledt af Anna); i andre sprog: Anja/Anya, Ania, Ann, Annie.

Anna går tilbage til hebraisk חַנָּה (Ḥannah), der betyder “nåde/favor”. Via græsk (Ἄννα) og latin (Anna) spredte navnet sig med de bibelske og kirkelige traditioner til det meste af Europa.

• Hebraisk rod: ḥ-n-n “at vise nåde”.
• Græsk/latin form: stabiliserer stavningen Anna i kristen tradition.
• Religiøs kontekst: Forbundet med Sankt Anna (traditionelt Marias mor), hvilket har styrket navnets udbredelse.

• Dansk udtale: omtrent “AN-na” med tydeligt dobbeltn-.
• Almindelige stavemåder: Anna (dansk/latin), Anne (nært beslægtet form), Ana (spansk/portugisisk), Hanna/Hannah (parallelform til grundformen).
• Dobbeltnavne: Anna-Sofie, Anna-Maria, Anna-Kathrine osv.

Navnet spredte sig tidligt i kristen middelalder pga. helgendyrkelsen af Sankt Anna. Det har siden været stabilt populært i Europa. I Danmark har Anna i lange perioder været blandt de mest anvendte pigenavne og har bevaret sin klassiske status gennem skiftende navnemoder.

• Litteratur: Anna Karenina (Leo Tolstoj), en af verdenslitteraturens mest kendte romanfigurer.
• Kultur/popkultur: Prinsesse Anna i Disneys “Frost”; “Anna og Lotte” i dansk børnekultur.
• Toponymi: Stednavne og institutioner afledt af Sankt Anna/Sankt Annæ forekommer i dansk kulturlandskab.
• Kirkelig kalender: Sankt Annas dag markeres i den vestlige kirke den 26. juli.

• “Vi overvejer navnet Anna til vores datter, fordi det er tidløst.”
• “Min mormor hedder Anna og har givet navnet videre i familien.”
• “Anna er et internationalt navn, der er let at udtale på mange sprog.”
• “Betydningen af navnet Anna er ‘nåde’ eller ‘yndest’.”
• “De nye forældre valgte dobbeltnavnet Anna-Sofie.”
• “I klassen er der to Annaer, så vi bruger kælenavne for at skelne.”
• “Annas taske” (genitiv: -s).
• “Filmens hovedperson, Anna, står over for svære valg.”

Egennavne har ikke egentlige synonymer som almindelige ord, men man kan nævne nært beslægtede eller afledte former, som ofte fungerer som “synonymer” i navnediskussioner:

• Nære former: Anne, Ann, Ana, Hanna/Hannah.
• Diminutiver/kæleformer: Anni, Ania, Anja/Anya, Annie, Nanna.
• Afledte/sammensatte: Annette, Anita, Annika, Annelise/Anneliese, Annemette, Annemarie/Annamaria, Marianne (ombytning/komposition med Maria/Anne).

Egennavne har ikke antonymer i sproglig forstand. Man kan dog tale om maskuline parallelnavne i enkelte navnefamilier, men der findes ikke et “modsætningsnavn” til Anna.

• Ordklasse: Egennavn (proprium), fornavn.
• Genitiv: Annas (“Annas cykel”).
• Pluralis (om flere personer med navnet): Annaer (“Tre Annaer deltog”).
• Artikler: Egennavne står normalt uden bestemt/ubestemt artikel (“Anna ringer i morgen”).
• Dobbeltnavne: Bindes ofte med bindestreg (Anna-Maria); uden bindestreg bruges det typisk som to selvstændige fornavne.

• Onomastik/antroponymi: Videnskaben om navne og personnavne.
• Navnedag/helgendag: I mange lande knyttes Anna til Sankt Annas festdag 26. juli.
• Variantforhold: Forholdet mellem Anna, Anne, Hannah og sprogafledte diminutiver.

• Anne - nært beslægtet dansk/fransk form.
• Hannah - parallelform med samme hebraiske oprindelse.
• Sankt Anna - helgenfigur forbundet med navnets udbredelse.
• Anna Karenina - berømt romanfigur, der har præget navnets kulturelle resonans.