Navnet anton betydning

Anton er et egennavn (fornavn), der primært bruges om drenge/mænd. Som de fleste personnavne har det ikke en selvstændig “ordbogsbetydning” i moderne sprogbrug; dets funktion er at identificere en person. Betydningsnuancer, som nogle knytter til navnet (f.eks. “uvurderlig” eller “blomst”), stammer fra senere fortolkninger og er ikke sproghistorisk sikre.

I dansk dagligsprog optræder navnet i almindelige sammenhænge: præsentationer, adressering, skriftlige dokumenter, navnelister, dåbsattester, osv. Genitiv dannes typisk ved -s: Antons bog. Som egennavn bøjes det ikke i køn eller tal i normal brug.

Anton går tilbage til det latinske Antonius, navnet på en romersk slægt (gens Antonia). Den dybere oprindelse er sandsynligvis etruskisk og derfor uklar. Senere kristen tradition og folkeetymologier har forsøgt at knytte Antonius/Anton til:

• Græsk anthos (“blomst”) - en populær, men sproghistorisk usandsynlig forbindelse.
• Fortolkninger som “uvurderlig” - kulturelle associationer snarere end dokumenteret etymologi.

Navnet blev udbredt via kirkens helgener, især Sankt Antonius den Store (17. januar) og Sankt Antonius af Padova (13. juni), hvilket medvirkede til navnets pan-europæiske spredning og dets mange varianter.

I dansk udtales Anton typisk som [ˈɑnˌtɔn] (omtrent “AN-ton”). Stavningen Anton er standard i moderne dansk. Ældre eller alternative stavemåder (f.eks. Anthon) forekommer historisk, men er sjældne i dag.

• Genitiv: Antons (fx Antons cykel).
• Hyphen ved dobbeltnavn: Anton-Emil, Anton-Karl (efter dansk navneskik).
• Forkortelse/initial: Anton N. Jensen → A. N. Jensen.

Anton har mange sproglige varianter og kvindelige modstykker:

Afledte efternavne omfatter bl.a. Antonsen, Antonson, Antonsson, Antonov(a), Antonelli, D’Antonio m.fl.

• Toni/Tony/Tonny - udbredte i flere sprog (i dansk sammenhæng både fra Anton og Anthony).
• Ante - særligt i sydslaviske områder.
• Anto - findes i flere lande som kortform.
• Antosh(a)/Tosha - russisk kælenavnsdannelse.

Fra antikken bredte Antonius-navnene sig via Romerriget og senere kristendommen. Navneformen Anton vandt indpas i middel- og nordeuropæiske sprog og har siden været relativt stabil. Helgenerne knyttet til navnegruppen har påvirket navneskikke, kalendere og navnedage:

• Sankt Antonius den Store (eremit, 3.-4. årh.) - markeres ofte 17. januar i flere lande.
• Sankt Antonius af Padova (13. juni) - kendt i folkereligion for bønner om at finde bortkomne ting; har indirekte påvirket navnets udbredelse i katolske områder.

I moderne tid forbindes Anton med en række kendte personer og fiktionsfigurer, hvilket holder navnet synligt i kulturen.

• Anton Tjekhov - russisk forfatter og dramatiker.
• Anton Bruckner - østrigsk komponist.
• Anton Corbijn - hollandsk fotograf og instruktør.
• Anton LaVey - amerikansk musiker og forfatter (kulturhistorisk omdiskuteret figur).
• Anton Ego - fiktiv madanmelder i filmen Ratatouille.
• Anton Chigurh - fiktiv figur i No Country for Old Men.

Anton er udbredt i store dele af Europa, herunder Norden, tysktalende områder, Centraleuropa samt i Rusland og nabolande. I Danmark har navnet siden 2000’erne ligget blandt de mere populære drengenavne, med svingninger over årene. Popularitet afhænger af mode, kendisfaktorer, samt lokale navnetraditioner.

• “Mit navn er Anton.”
• “Vi har kaldt vores søn Anton.”
• “Kan du give det videre til Anton?”
• “Antons jakke hænger i gangen.”
• “De døbte ham Anton-Emil for at kombinere familietraditioner.”
• “På deltagerlisten står der Anton Nielsen.”
• “I klassen er der to, der hedder Anton.”
• “Hun læser en novelle af Anton Tjekhov.”
• “Vi fejrer Antons fødselsdag på lørdag.”
• “Brugernavnet ‘anton’ var allerede taget.”

Som egennavn har Anton ingen egentlige synonymer eller antonymer i leksikalsk forstand. I stedet taler man om varianter, beslægtede navne og kælenavne (se tabellen ovenfor). Relaterede efternavne (patronymer) som Antonsen og Antonov viser afledning fra en forfader ved navn Anton.

• Navnelov i Danmark: Anton er et godkendt fornavn og kan registreres ved dåb/navngivning.
• Navnedag: Der er ikke en officiel, generelt anvendt dansk navnedagstradition; i flere lande markeres dog 17. januar (Skt. Antonius den Store), og i katolske områder 13. juni (Skt. Antonius af Padova). Nationale kalendere varierer.
• Køn: Maskulint; feminine modstykker er bl.a. Antonia og Antonie.

• Forveksling med Anthony (engelsk), Antoni (polsk) eller Antonio (romanske sprog) er almindelig i internationale sammenhænge.
• Fortolkninger af en “grundbetydning” (fx “blomst” eller “uvurderlig”) er folkelige eller symbolske - den oprindelige rod er usikker.
• Ældre dansk stavning Anthon ses i historiske kilder, men er ikke norm i dag.

• Antonius (romersk slægtsnavn)
• Antonia (feminint fornavn)
• Antonsen (efternavn)
• Anthony, Antonio, Antoine (varianter på andre sprog)