Navnet betydning

“Navnet” er den bestemte entalsform af substantivet “navn” og betyder “det (konkrete) navn”, dvs. en specifik betegnelse, som allerede er kendt eller identificeret i konteksten. Ordet bruges både om en persons, tings, steds eller idéers benævnelse samt i overført betydning om ry, brand eller autoritet.

Betydning

Grundlæggende betegner navnet den præcise, kendte betegnelse for noget eller nogen. Når den bestemte form bruges, forudsættes det, at afsender og modtager ved, hvilket navn der er tale om, eller at det netop er blevet introduceret.

• Denotation: den sproglige etiket, der peger på en entitet (person, sted, produkt, institution).
• Metonymi/overført betydning: om renommé eller brandværdi (“han lever på navnet”).
• Autoritet/legitimation: handling “i X’s navn” signalerer mandat eller påberåbelse af en højere myndighed.

Etymologi

Dansk navn (bestemt: navnet) går tilbage til oldnordisk nafn, fra urgermansk *namô, som igen stammer fra urindoeuropæisk *h₁nómn̥ ‘navn’. Samme rod ses i engelsk name, tysk Name, svensk namn, latin nōmen og græsk ónoma.

Grammatik og bøjning

Form	Eksempel	Bemærkning
Køn	intetkøn	et-navneord
Ubestemt ental	et navn	“et navn på listen”
Bestemt ental	navnet	“jeg kender navnet”
Ubestemt flertal	navne	“flere navne”
Bestemt flertal	navnene	“alle navnene”
Genitiv (ent.)	navnets	“navnets oprindelse”
Fast vending	ved navns nævnelse	arhaisk genitiv (navns) i idiom
Udtale	[ˈnɑwˀnəð]	schwa + blødt d i endelsen

Den bestemte endelse -et markeres som suffiks: navn → navnet. Genitiv dannes typisk med -s: navnets betydning.

Brug og eksempler

• Identifikation: “Barnet fik navnet Alma.”
• Efterfølgende henvisning: “Vi har valgt ‘Nordlys’ som navn; navnet dækker vores profil godt.”
• Spørgsmål om identitet: “Hvad er navnet på restauranten?”
• Apposition: “Forfatteren, navnet alle taler om, udgiver nyt.”
• Overført (renommé): “Virksomheden lever stadig på navnet.”
• Autoritet: “I Guds navn.” / “Handle i mit navn.”
• IT: “Skift filnavnet til ‘rapport.pdf’.” / “Husk brugernavnet.”
• Jura/adm.: “Det registrerede navnet fremgår af CVR.”
• Forskelsmarkør: “Det er samme opskrift, men navnet er nyt.”
• Fejlhåndtering: “Jeg kan ikke lige på stående fod huske navnet.”

Faste vendinger og kollokationer

• gøre sig et navn (opnå berømmelse)
• kalde nogen ved navn (benævne direkte)
• ved navns nævnelse (eksplc. identificeret ved navn)
• i navn og gavn (både formelt og reelt)
• kun navnet til fælles (mangler reel lighed)
• tage navn efter (opkaldes efter)
• under navn af (under dække af/benævnt som)
• i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn (religiøs formel)

Relaterede termer og afledninger

• Fornavn, efternavn, mellemnavn, pigenavn/kaldenavn, øgenavn, kunstnernavn
• Domænenavn, brugernavn, filnavn, hostnavn
• Varemærke/brandnavn, varenavn, firmanavn, virksomhedsnavn
• Stednavn/toponym (bynavn, vejnavn), personnavn
• Navngive, navngivning, navneskift/navneændring, navneliste, navneskilt
• Onomastik (læren om navne), eponym (noget opkaldt efter en person), pseudonym, synonym, antonym, akronym, homonym, endonym/eksonym
• Egennavn (proprium, fx “København”), substantiv/navneord (ordklasse; “navneord” er ikke det samme som “egennavn”).

Synonymer

Direkte synonymer er kontekstafhængige:

• Som betegnelse: benævnelse, betegnelse, titel, appellation
• Som brand/ry: renommé, omdømme, mærkenavn/brand
• Som juridisk post: registreret navn, officielt navn

Antonymer og kontraster

• anonymitet, anonym, unavngiven, navnløs
• ukendt (når navnet ikke er oplyst/kendt)
• generisk, no-name (i markedsføring)

Historisk udvikling og kultur

I Danmark har navngivning traditionelt fulgt kristne dåbsskikke og senere civile registreringspraksisser. Patronymiske efternavne (som Jensen, Nielsen) blev gradvist faste familienavne i 1800-tallet. Navnepraksis og -beskyttelse er i dag reguleret af navnelovgivningen (en hovedrevision i 2006 med efterfølgende ændringer), der bl.a. styrer valg af for- og efternavn, godkendelseslister og navneændringer.

Brugen af “navnet” i formelle formler (“i Kongens navn”, “i Guds navn”) afspejler en kulturel idé om, at navnet kan bære autoritet og legitimitet.

Stil, ortografi og tegnsætning

• navnet (fællesnavn) staves med lille, mens egennavne skrives med stort: “navnet May”.
• Genitiv af navnet: “navnets betydning”. Genitiv af egennavne: normalt -s (Lars’ bil når navnet ender på s, z, x; ellers “Annas bog”).
• Egennavne sættes normalt ikke i citationstegn, medmindre der er tale om titler, brands eller ironisk markering.
• Danske sammensætninger skrives samlet: filnavn, domænenavn, navneskilt.

Semantiske noter

• Et egennavn identificerer en bestemt entitet uden at beskrive egenskaber (fx “Ribe”).
• Et fællesnavn (substantiv) beskriver en kategori (fx “by”).
• “Navnet” kan bruges metonymisk for ry eller brand, hvorfor betydningen kan skifte fra “selve ordet” til “det, ordet står for”.

Flere eksempler i sætninger

• “Navnet på arten blev senere revideret.”
• “Hvis du kender navnet, kan du finde profilen.”
• “Hun udgiver under navnet ‘Fever Ray’.”
• “Det gamle navnet hænger stadig i folks bevidsthed.”
• “Projektet får navnet ‘Grøn Omstilling’.”
• “Hvad er navnet bag forkortelsen?”
• “Tilbuddet gælder kun i navnet; prisen er uændret.”

Fejl og misforståelser

• At forveksle navneord (ordklassen substantiv) med egennavn (proprium).
• At bruge citationstegn om almindelige egennavne unødigt.
• At antage at navnet altid refererer til en person; det kan også være produkter, koncepter, steder osv.

Anvendelse i IT, jura og forretning

• IT: brugernavn, filnavn, hostnavn, variabelnavn, klassenavn. Navnekonventioner kan være afgørende for læsbarhed og kompatibilitet.
• Jura: juridisk navn, registreret virksomhedsnavn, varemærkenavn (beskyttet ved immaterialret).
• Markedsføring: brandnavn og produktnavn påvirker genkendelse og omdømme - “man lever på navnet”.

Kort sammenfatning

“Navnet” peger på en bestemt, kendt betegnelse og bruges bredt - fra hverdagens identifikation til juridisk, religiøs og brandingmæssig autoritet. Grammatikalsk er det den bestemte entalsform af “navn”, men semantisk rummer ordet både konkret benævnelse og symbolsk værdi.