Navnet clara betydning

Udtrykket “navnet Clara” henviser til pigenavnet Clara, der traditionelt forstås som et navn med betydningen “klar”, “lys”, “strålende” eller “berømt”. Det er et internationalt udbredt fornavn med lange historiske rødder og mange stave- og sprogvarianter.

Betydning og konnotationer

Clara forbindes oftest med klarhed og lys – både i konkret og overført betydning. Navnet kan derfor give associationer til åbenhed, gennemsigtighed, intelligens, renhed og strålende fremtoning. I den latinske grundbetydning rummer det også nuancen “berømt” eller “velanset”.

  • Primær betydning: “klar”, “lys”, “strålende”.
  • Sekundær betydning: “berømt”, “ægte”, “tydelig”.
  • Moderne konnotationer: klassisk, internationalt, enkelt, tidløst.

Etymologi og sproglig oprindelse

Clara er den feminine form af det latinske clarus, der betyder “klar”, “lys”, “berømt”. Navnet blev udbredt i Europa i middelalderen, især gennem den hellige Clara af Assisi (italiensk: Chiara, 1194–1253), som grundlagde Clarissens orden (Poor Clares) og fik stor religiøs og kulturel indflydelse. Herfra spredte navnet sig bredt og fik lokale staveformer.

Varianter, diminutiver og beslægtede navne (synonymer i navnesammenhæng)

Strengt sprogligt har et egennavn ikke “synonymer”, men der findes nære varianter og beslægtede navne med samme rod eller betydning.

  • Direkte varianter: Clara, Klara (tysk, skandinavisk), Claire (fransk/engelsk), Chiara (italiensk), Clare (engelsk), Klara (mange slaviske sprog).
  • Afledninger/diminutiver: Clarita (sp.), Clarinha (pt.), Clary/Clarie (en.), Claretta (it.).
  • Beslægtede navne: Clarissa (latinsk udvidet form), Sinclair/St. Clair (etymologisk relateret via “clair/klart” i fransk).

Udtale og stavning

  • Dansk udtale: typisk “KLA-ra” (med dansk r-lyd). IPA omtrent: /ˈklɑːʁɑ/.
  • Andre sprog: engelsk “KLEHR-ə” eller “KLAH-rə” (Clara), fransk “klɛʁ” (Claire), italiensk “KJAH-ra” (Chiara), tysk “KLA-ra” (Klara).
  • Staveformer i Norden: både Clara og Klara er almindelige; udtalen er den samme.

Grammatik og bøjning i dansk

  • Genitiv: Claras (fx “Claras jakke”).
  • Flertalsbrug: Sjældent, men muligt i generel betydning: Claraer (fx “Der var tre Claraer i klassen”).
  • Som fællesnavn: Man kan i talesprog sige “en Clara” om en person, der hedder Clara.
  • Sammensætning: Bindestreg tillades i dobbeltnavne: “Clara-Sofie”, “Clara-Marie”.

Historisk udvikling og udbredelse

Navnet vandt indpas i middelalderen via kirkens indflydelse og blev særligt populært i katolske områder (Italien, Spanien, Frankrig). I det 19. århundrede blev Clara også udbredt i det tysktalende område og i Norden. I Danmark og flere europæiske lande har navnet haft en markant renæssance fra 1990’erne og frem, ofte i både Clara- og Klara-formen. Populariteten har typisk ligget stabilt højt i 2000’erne og 2010’erne.

Bemærk: Konkrete ranglister varierer over tid og efter stavemåde; se officielle kilder (fx Danmarks Statistik) for opdaterede tal.

Popularitet og navneskikke

  • Internationalt: Almindeligt i store dele af Europa og i spansktalende lande. I engelsktalende lande veksler moden mellem Clara og Claire.
  • Danmark: Har været blandt de mere populære pigenavne i de seneste årtier. Begge stavemåder bruges.
  • Navnetrends: Klassiske, korte og internationale navne (som Clara) foretrækkes ofte for deres enkelhed og genkendelighed på tværs af sprog.

Eksempler på brug

Eksempler på, hvordan man ser eller anvender “navnet Clara” i sætninger:

  • “Vi overvejer navnet Clara til vores datter.”
  • “Hvordan staves navnet Clara på tysk? – ‘Klara’.”
  • “Claras dåb finder sted på søndag.”
  • “Hun hedder Clara, men kaldes ofte Clari.”
  • “Navnet Clara betyder ‘klar’ eller ‘lys’.”
  • “Der var tre Claraer i parallelklasserne i år.”
  • “Clara-Sofie er et smukt dobbeltnavn.”
  • “På italiensk svarer Clara til Chiara.”
  • “Er ‘Clara’ og ‘Claire’ det samme navn? – De er beslægtede varianter.”
  • “Hun foretrækker den klassiske stavning ‘Clara’ frem for ‘Klara’.”

Navnedag og kulturelle referencer

  • Navnedag: I flere lande markeres navnedag for Clara/Klara typisk den 11. eller 12. august i tilknytning til den hellige Clara af Assisi. I Norden ses ofte 12. august på navnedagslister (praksis varierer, og navnedage bruges i begrænset omfang i Danmark).
  • Litteratur og kunst: Pigen i Nøddeknækkeren kaldes ofte Clara; figuren Clara Oswald optræder i Doctor Who; navnet forekommer i klassisk og moderne litteratur.
  • Kendte personer: Clara Schumann (pianist), Clara Zetkin (politiker), Clara Bow (skuespiller), Clara Haskil (pianist), Santa Chiara (helgen).

Antonymer eller navne med modsat betydning

Egennavne har ikke egentlige antonymer, men hvis man ser på betydningen “lys/klar”, kan man nævne navne med betydningen “mørk/sort” som semantiske modstykker:

  • Melania/Melanie (græsk oprindelse: “sort/mørk”).
  • Ciara (irsk: ofte tolket som “mørkhåret/mørk”).
  • Kali (sanskrit: “sort/mørk”, i mytologisk betydning).

Disse er ikke antonymer i grammatisk forstand, men tematisk modsatte i betydning.

Tabel over sprogvarianter

Sprog/områdeFormBemærkning
LatinClaraFeminint af clarus (“klar, berømt”).
Dansk/Norsk/SvenskClara / KlaraBegge stavemåder i brug; samme udtale.
TyskKlaraHyppigst med K.
FranskClaireMeget udbredt fransk form.
EngelskClara / ClaireBegge i brug; udtale varierer.
ItalienskChiaraDirekte afledning; helgennavn.
Spansk/PortugisiskClaraOgså som diminutiv “Clarita/Clarinha”.
Slaviske sprogKlaraFælles stavemåde i mange lande.
RussiskКлара (Klara)Cyrillisk translitteration.

Relaterede udtryk og faglige termer

  • Onomastik: læren om navne.
  • Fornavn/egennavn: grammatiske betegnelser for navnetypen.
  • Navnedag: tradition for at knytte navne til kalenderdage.
  • Variant/afledning/diminutiv: sproglige kategorier for beslægtede navneformer.

Hyppige spørgsmål og misforståelser

  • Er Clara og Klara det samme navn? Ja, det er samme navn med to stavemåder.
  • Har Clara noget med “klarhed” at gøre? Ja, det er kernen i den etymologiske betydning.
  • Er Claire et andet navn? Claire er den franske/engelske variant af samme navnerod.
  • Findes der en maskulin form? Den latinske maskuline form er Clarus (historisk); i moderne brug er den sjælden.

Samlet set er “navnet Clara” et klassisk, internationalt og betydningsmættet pigenavn med rødder i latin og stærke konnotationer til lys, klarhed og anerkendelse. Det bruges bredt, har mange smukke varianter og bærer en kulturhistorie, der rækker fra middelalderen til i dag.