Navnet daniel betydning

Daniel betyder overordnet “Gud er min dommer”. I en kulturel og symbolsk ramme forbindes navnet ofte med egenskaber som retsindighed, visdom, mod og trofasthed - associeret med den bibelske skikkelse Daniel, der i fortællingerne er urokkelig i sin tro og kendt for at tolke drømme og overleve “løvekulen”.

Navnet stammer fra hebraisk דָּנִיֵּאל (traditionelt translittereret som Dānīʾēl), der kan opdeles i to led:

• dan / din - “at dømme”, “dommer”
• El - “Gud”

Kombinationen giver betydningen “El (Gud) er min dommer”. Navnet blev udbredt via jødisk tradition, den græske oversættelse (Septuaginta) og den latinske kirkelige brug, hvorfra det spredte sig med kristendommen over hele Europa, herunder til Skandinavien.

På dansk udtales navnet typisk som tre stavelser: DA-ni-el. Stavningen er stabil i dansk, men andre sprog kan have afvigende stavning og tryk (fx italiensk Daniele).

Der findes mange sproglige varianter samt kæle- og kortformer:

• Kortformer: Dan, Danny, Dani
• Feminine former: Daniela, Danielle
• Andre maskuline varianter: Daniele (it.), Daniil/Danila (ru.), Danylo (ukr.), Danijel (sl.), Danilo (sydslav.), Dānyāl/Daniyal (ar./fa.)

Navnet kom til Europa gennem jødisk-kristen tradition i antikken og middelalderen. I Skandinavien blev det kendt med kristningen og forekommer i kilder fra middelalderen. Efter perioder med varierende popularitet har navnet i mange lande - også i Danmark - haft en markant udbredelse fra slutningen af 1900-tallet og ind i 2000-tallet, i takt med en generel interesse for internationale og bibelske drengenavne.

I daglig tale:

• “Min søn hedder Daniel.”
• “Har du mødt Daniel fra naboklassen?”
• “Daniel, kan du sende mig filen?”
• “Vi opkalder barnet efter bedstefar Daniel.”
• “Jeg kender ham kun som Dani.”

I skrift og medier:

• “Daniel har første arbejdsdag på kontoret mandag.”
• “Kampen blev afgjort af Daniel i overtiden.”
• “Interview med forfatteren Daniel om hans nye roman.”

Kulturelle referencer:

• Udtrykket “Daniel i løvekulen” bruges metaforisk om en farlig eller presset situation.
• Historiske og kendte personer: Daniel Defoe (forfatter), Daniel Day-Lewis (skuespiller), Daniel Craig (skuespiller), Daniel Radcliffe (skuespiller), Daniel Agger (fodboldspiller).

• Fornavn: “en dreng ved navn Daniel”.
• Genitiv: “Daniels jakke”, “Daniels boghylde”.
• Flertal om personer med navnet (informelt): “der er to Daniel’er i klassen”.

Egennavne har ikke egentlige synonymer eller antonymer. I stedet taler man om varianter og beslægtede former:

• “Synonymer” (i praksis varianter): Dan, Danny, Dani, Daniele, Daniil, Danijel, Danilo.
• Feminine modstykker: Daniela, Danielle.
• Antonymer: Ikke meningsfuldt for egennavne.

• Efternavne: Daniel (som efternavn), Danielsen, Daniels m.fl.
• Bibelske referencer: “Daniels Bog” (i Det Gamle Testamente), “profeten Daniel”.
• Toponymer og institutioner: Skoler, kirker, gader mv. kan bære navnet “Daniel” eller varianter heraf.

“Daniel” har både jødisk, kristen og muslimsk traditionstilknytning. Navnedage for Daniel forekommer i flere lande, men datoen varierer fra land til land og efter kalender. I Norden er navnedage mindre standardiserede end i visse centraleuropæiske lande; konsulter en lokal navnedagskalender for præcis dato.

• International genkendelighed: Navnet forstås og udtales i mange sprog.
• Neutral og klassisk stil: Opleves som tidløst og alsidigt.
• Kombinationer: Ofte kombineret med mellemnavne, fx “Daniel Emil”, “Marcus Daniel”, “Daniel Alexander”.

“Navnet Daniel” er et klassisk, internationalt drengenavn med rødder i hebraisk og en betydning, der udtrykker guddommelig retfærdighed: “Gud er min dommer”. Det bæres i dag på tværs af kulturer, findes i mange varianter og forbindes ofte med positive, tidløse kvaliteter.