Navnet frida betydning

Der knytter sig to hovedbetydninger til navnet Frida, som begge har rødder i den germanske og nordiske navnetradition:

• Fred, ro, beskyttelse: Afledt af et urgermansk ord for “fred” (jf. dansk “fred”, svensk “frid”, tysk “Friede”).
• Smuk, skøn: I nordiske kilder kan Frida forbindes med oldnordisk fríðr (smuk, skøn, elskelig).

I moderne navnebrug forstås Frida typisk som et kort og selvstændigt navn med en positiv, harmonisk klang - enten med vægt på ideen om fred eller på det æstetiske skøn.

Frida kan føres tilbage til to nært beslægtede sprogrødder:

• Proto-germansk *friþuz “fred” → oldhøjtysk fridu → tysk Friede.
• Oldnordisk fríðr “smuk/skøn”.

Historisk optræder Frida både som selvstændigt navn og som kortform af sammensatte navne, der indeholder elementet -frid/-frid(a) eller -fríðr, f.eks. Elfrida/Alfrida, Gudfrid, og i bredere familie sammen med navne som Astrid og Ingrid, hvor den anden navneled i de ældste former går tilbage til fríðr.

• Udtale: [ˈfʁiːðɑ] (blødt d). Tryk på første stavelse.
• Ordklasse: Egennavn (proprium), fornavn (femininum i praksis).
• Genitiv: Fridas (f.eks. “Fridas bog”).
• Flertal (om personer med navnet): Fridaer (f.eks. “to Fridaer i klassen”).

• “Vi har besluttet, at vores datter skal hedde Frida.”
• “Navnet Frida har rødder i nordisk og germansk sprog.”
• “Der går to Fridaer i 2.B.”
• “Kan du give mig Fridas telefonnummer?”
• “I vores familie går Frida igen gennem tre generationer.”
• “Frieda er en tysk variant af Frida.”
• “Vi overvejede både Frida og Astrid.”
• “Malerierne af Frida Kahlo hænger på museet.”
• “ABBA-sangeren Frida (Anni-Frid) gjorde navnet kendt i popkulturen.”
• “I Sverige har Frida i perioder været blandt de mest populære pigenavne.”
• “Fríða er den islandske form af Frida.”
• “Betydningen af navnet Frida knytter an til både ‘fred’ og ‘skønhed’.”

Frida optræder i middelalderlige kilder som kortform af længere sammensatte navne med -frid/-frid(a). I tysktalende områder blev Frieda særligt udbredt i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. I Norden oplevede Frida en markant renæssance fra slutningen af 1900-tallet og ind i 2000-tallet, i tråd med en bredere interesse for kortere, klassiske fornavne med nordisk præg. Internationalt har navnet desuden fået kulturel tyngde via kunstneren Frida Kahlo, og i populærkulturen forbindes det ofte med sangeren Anni-Frid “Frida” Lyngstad fra ABBA.

• Elfrida/Alfrida - indeholder samme -frid-element; klassiske nordiske/tyske former.
• Freda/Frieda - stavemæssige og sproglige varianter.
• Astrid - ældre form med elementet -fríðr i anden led.
• Ingrid - i tidlige former beslægtet via -fríðr-elementet.
• Frederikke/Frederika - deler roden “fred” (dog et andet sammensætningsmønster).

Egennavne har i snæver forstand ikke synonymer, men i navnesammenhæng kan man tale om variantformer og nært beslægtede navne:

• Variantformer: Frida, Frieda, Fríða, Freda.
• Semantisk beslægtede ord (til navnets betydning): fred, ro, harmoni; skøn, smuk, yndig.

Som egennavn har Frida ingen egentlige antonymer. Hvis man ser på de semantiske rødder:

• Til “fred”: krig, uro, konflikt.
• Til “smuk”: grim, uskøn.

• Frida Kahlo (1907-1954), mexicansk kunstner, globalt ikon; har bidraget stærkt til navnets internationale genkendelighed.
• Anni-Frid “Frida” Lyngstad (f. 1945), svensk-norsk sanger i ABBA; populærkulturel profil.
• Navnet forekommer hyppigt i nordisk skønlitteratur og børnebøger, hvor det ofte signalerer et kort, venligt og klassisk pige­navn.

• Ikke det samme som Freja/Freyja: Freja er en gudindenavn fra nordisk mytologi; lydligt beslægtet, men etymologisk et andet navn.
• Ikke det samme som Frigg: Deler indoeuropæiske rødder relateret til “elsk-”, men er et andet gudindenavn.
• Frieda vs. Frida: Tysk Frieda og nordisk Frida bruges ofte parallelt, men stavning afspejler sprog og tradition.

• Stavning: I dansk registreres typisk Frida; dobbeltnavne som Anna-Frida forekommer.
• International anvendelse: Let at udtale i mange sprog; stavning kan skifte til Frieda i tysktalende kontekster.
• Popularitet: Har i de seneste årtier været et udbredt valg i Norden; den præcise placering varierer over tid og land.