Navnet lise betydning

Navnet “lise” betegner i moderne dansk først og fremmest en behagelig lindring eller lettelse – noget, der “gør godt” og bringer ro eller velvære efter anstrengelse, uro eller smerte. Ordet optræder især i vendingen “det er en lise”, men har også en række beslægtede brugsmåder og en spændende historisk baggrund.

Betydning og definition

lise (substantiv, fælleskøn) betyder “velgørende lindring; hvile; behagelig lettelse”. Ordet bruges om både fysiske, psykiske og æstetiske oplevelser, der føles som et pusterum eller en balsam.

• Grammatik: en lise – lisen – liser – liserne
• Betydningsnuancer: lindring, trøst, hvile, aflastning, velbehag, “balsam for sjælen”.

Etymologi

“Lise” kan føres tilbage til middelaldernedertysk lîse “blid, mild”. Roden er germansk og beslægtet med oldhøjtysk līzī “mild”, hvorfra også tysk leise “stille, sagte” stammer. Betydningen har udviklet sig fra “blid/mild” til “det, der mildner” – altså en lindring.

Grammatik og bøjningsformer

Eksempler på brug

Nedenfor ses både klassiske og nyere sætninger, hvor ordet forekommer:

• “Det var en lise at få skoene af efter vandreturen.”
• “Stilheden på landet er en lise for ørene.”
• “En kop te og et varmt tæppe kan være en lise på en kold vinteraften.”
• “Efter eksamen føltes ferien som den rene lise.”
• “Den kølige brise var en lise i den kvælende sommervarme.”
• “Musikken var en lise for nerverne.”
• “Det bliver en lise for beboerne, når vejarbejdet er færdigt.”

Synonymer og antonymer

• Synonymer: lindring, lettelse, trøst, hvile, velbehag, balsam, aflastning.
• Antonymer: belastning, gene, irritation, plage, pinsel, smerte.

Relaterede faste vendinger og udtryk

• “Det er en lise.” – mest udbredte form, står alene som konstatering.
• “En lise for sjælen.” – fremhæver den psykiske lindring.
• “En lise for øjnene/ørerne.” – æstetisk eller sansemæssig behagelighed.
• “Som en lise.” – bruges sammenlignende: “Den stille regn virkede som en lise.”

Historisk udvikling og frekvens

Ordet kan spores i dansk skrift fra 1500-tallet, men har aldrig været et højfrekvent hverdagssubstantiv. Det blev især udbredt i 1800-tallets litteratur, hvor forfattere som B.S. Ingemann og H.C. Andersen anvendte det. I moderne dansk opleves “lise” som noget højtideligt eller poetisk, hvilket gør det velegnet i både reklamesprog (“En lise for huden”) og kulturel formidling. I Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs korpus har forekomsten været jævnt faldende siden midten af 1900-tallet, men ordet lever videre i faste udtryk.

Lise som egennavn

Selv om Lise også er et udbredt kvindenavn (oftest kortform af “Louise” eller fransk “Élise”), er der ingen direkte forbindelse mellem egennavnet og substantivet lise. Navnet har egen etymologi fra oldfransk Heloïse/Louise, mens substantivet som nævnt stammer fra nedertysk. Ligheden er altså rent lydlig.

Andre interessante oplysninger

• I norsk og svensk findes samme ord: “lisa” (sv.) og “lise” (no.), begge med betydningen “trøst, lindring”.
• I tysk bruges “eine Wohltat” i tilsvarende betydning (“en velsignelse/lindring”).
• Ordet forekommer lejlighedsvis i medicinske, terapeutiske og wellness-relaterede sammenhænge som et tillidsvækkende, “varmt” begreb.

Litteratur og kilder

• Den Danske Ordbog, ordartiklen “lise”.
• Ods, Ordbog over det danske Sprog, bind 11, s. 10 215 ff.
• Heinrich Tiefenbach (ed.): Althochdeutsches Wörterbuch, lemma “līzī”.
• Holthausen, F.: Vergleichendes und etymologisches Wörterbuch des Altwestnordischen.
• DSL: KorpusDK – frekvenssøgning på “lise”.