Navnet nora betydning

Udtrykket “navnet Nora” henviser til pigenavnet Nora, et kort og internationalt anvendt fornavn, som oftest fortolkes med betydningerne “lys” (via arabisk nūr) eller “ære/agtelse” (via latin honor), og som også bruges som kortform af Eleonora/Leonora

I moderne dansk er Nora et udbredt og populært navn.

Betydning og overblik

Nora er et egennavn (fornavn) primært givet til piger. Navnet forbindes ofte med positive og lyse konnotationer som:

  • Lys eller “at skinne” (fra arabisk nūr ‘lys’).

  • Ære, agtelse (via latin honor gennem Honora/Annora).

  • Som kortform af Eleonora/Leonora kan meningsindholdet være mere historisk/onomastisk end semantisk præcist.

I Norden og i mange andre lande er Nora blevet et hyppigt valg, ofte værdsat for dets enkelhed, internationalt genkendelige klang og klassiske udtryk.

Etymologi og oprindelse

  • Arabisk oprindelse: Forbundet med nūr (نور) ‘lys’. Feminine og beslægtede former ses som Nura/Noura/Noor/Noora. I nogle sprog transskriberes det som “Nora”.

  • Latin/anglo-irsk vej: Fra Honora/Annora (latin honor ‘ære, agtelse’). Den engelske kortform “Nora” blev udbredt i Irland og Storbritannien.

  • Eleonora/Leonora-kortform: Nora bruges vidt som kæle-/kortform af Eleonora og Leonora. Oprindelsen til Eleanor/Eleonora er kompleks (bl.a. via occitansk/fransk Aliénor), og den præcise grundbetydning er usikker.

Konklusionen er, at Nora er et flerstammigt navn med parallelle rødder, hvor både “lys” og “ære” er velbegrundede fortolkninger afhængigt af traditionslinje.

Udtale, stavemåder og varianter

Dansk udtale: typisk “NOH-ra”; IPA ca. [ˈnoːʁa].

Hyppige stavemåder/varianter: Nora, Norah, Nóra (hu), Noora (fi), Nura/Noura (ar), Noor/Nur (ar, bruges ofte kønsneutralt/kulturelt forskelligt).

Form Sprog/brug Bemærkning
Nora International/Dansk Standardform i Danmark og Norden
Norah Engelsk Engelsk/amerikansk stavemåde
Noora Finsk Finsk dobbeltvokal
Noura/Nura Arabisk Arabiske transskriptioner af nūr(a)
Nóra Ungarsk Ungarsk kortform af Eleonóra/Honóra
Noor/Nur Arabisk m.fl. Relateret rod “lys”; bruges som selvstændigt fornavn

Historisk udvikling og udbredelse

  • 1800-tallet: Udbredelsen i Europa understøttes af kortformer fra Eleonora/Leonora. I Skandinavien fik navnet ekstra kulturel synlighed via Henrik Ibsens drama “Et dukkehjem” (1879) med hovedpersonen Nora Helmer.

  • 1900-tallet: Stabil brug i flere lande, ofte i kredsløb med Eleonora/Leonora.

  • 2000-tallet: Markant popularitet i Norden og mange andre lande. I Danmark har Nora i 2010’erne og 2020’erne ofte ligget højt på listerne over nyfødte pigenavne.

Grammatik og bøjning i dansk

  • Navnetype: Egennavn (fornavn), intet køn bøjes grammatisk.

  • Genitiv: Noras (fx “Noras bog”).

  • Flertal: Sjældent, men kan skrives “Nora’er” eller “Noraer” i metataler (fx “to Nora’er i klassen”).

  • Artikelbrug: Normalt uden artikel; bruges med “en” kun i betydningen “en person ved navn …” (fx “en Nora ringede”).

Eksempler på brug

  • Vi overvejer at kalde vores datter Nora.

  • Nora kommer fra arabisk nūr og kan betyde “lys”.

  • Ibsens hovedfigur Nora er et ikonisk navn i nordisk dramatik.

  • Min mormor hed Nora, opkaldt efter Eleonora.

  • Staves det Nora eller Norah?

  • Nora er blevet et internationalt genkendeligt navn.

  • På dåbsattesten står der Nora Sofie.

  • Vi udtaler Nora “NOH-ra”.

  • Hvad betyder udtrykket “navnet Nora” i ordbogen?

  • Hun hedder Nora til daglig, men er døbt Eleonora.

  • Nora har navnedag i nogle lande, men ikke officielt i Danmark.

  • Kampagnen er opkaldt efter grundlæggerens datter, Nora.

  • Vi har to Nora’er i klassen i år.

  • Norah er en engelsk stavemåde af Nora.

  • I arabisk kontekst relaterer Noor/Noura til samme rod som Nora.

Synonymer, relaterede og beslægtede navne

Egennavne har ikke egentlige synonymer, men man kan tale om relaterede eller beslægtede former:

  • Kortformer/varianter: Nora, Norah, Noora, Nóra, Nura, Noura, Noor, Nur.

  • Beslægtede længere former: Eleonora, Leonora, Honora, Annora, Honorata.

  • Maskuline/beslægtede modstykker: Honoré (fr), Honorio (es), Nur/Nour (kan være mask./fem. afh. af sprog), Nuri (i nogle traditioner).

Antonymer og semantiske modsætninger

Egennavne har ikke egentlige antonymer. Hvis man ser på den semantiske fortolkning “lys”, er en løs modsætning navne med betydningsfeltet “mørk” (fx navne afledt af rødder for “mørk/sort”). Tilsvarende, hvis man betoner “ære”, ville en modsætning være “vanære” - men sådanne ord forekommer ikke som personnavne i almindelig brug. Det er derfor mest korrekt at sige, at Nora ikke har antonymer i traditionel forstand.

Udtrykket “navnet Nora” i sprogbrug

I leksikale sammenhænge betyder “navnet Nora” simpelthen fornavnet Nora, typisk i spørgsmål om betydning, oprindelse, stavemåde, udtale eller statistik:

  • “Hvad betyder navnet Nora?”

  • “Hvor stammer navnet Nora fra?”

  • “Hvordan udtaler man navnet Nora på dansk?”

  • “Hvilke varianter findes af navnet Nora?”

Kulturelle referencer og kendte personer

  • Nora Helmer - hovedperson i Henrik Ibsens “Et dukkehjem” (1879).

  • Norah Jones - amerikansk sanger og sangskriver (stavet med h).

  • Nora Ephron - amerikansk manuskriptforfatter/instruktør.

  • Nora Mørk - norsk håndboldspiller.

Disse eksempler har bidraget til navnets kulturelle synlighed og internationale genkendelighed.

Andre relevante oplysninger

  • Konnotationer: Enkel, tidløs, international, “lys” og “ære” som positive værdier.

  • Kombinationsnavne: Hyppigt i dobbeltnavne, fx Nora Sofie, Alma Nora, Nora Marie.

  • Onomastik: Studiet af navne (onomastik) placerer Nora som et eksempel på et navn med multietymologi (flere mulige oprindelser).

Se også

  • Eleonora / Leonora

  • Honora / Annora

  • Noor / Nura / Noura / Noora

  • Onomastik (navneforskning)

Indholdsfortegnelse