Navnet rasmus betydning

Rasmus er et maskulint fornavn, som i moderne dansk navneskik bruges bredt på tværs af generationer. Navnet forekommer i daglig tale, i formelle dokumenter, i litteratur og i faste vendinger.

• Semantisk kerne: “elsk-værdig”, “den elskede”.
• Brug: almindeligt som fornavn; genitiv dannes med apostrof: Rasmus’ jakke.
• Kulturel genkendelighed: stærkt forankret i dansk kultur via litteratur, populærkultur og efternavnsdannelsen Rasmussen.

Rasmus er en nordisk/ skandinavisk kortform af det latinske Erasmus, der går tilbage til græsk erasmios (ἐράσμιος) “elsk-værdig”, afledt af verbet eran “at elske/holde af”.

Navnet blev udbredt i Europa gennem kulten omkring Sankt Erasmus (også kendt som Sankt Elmo), en tidligkristen martyr. Via middelalderens kirkelige miljøer fandt navnet vej til Norden og blev til den forenklede form Rasmus.

• Udtale (dansk rigsmål): [ˈʁɑs.mus] med tryk på første stavelse.
• Stavelse: to stavelser (Ras-mus).
• Genitiv: Rasmus’ (apostrof, ingen ekstra s).
• Kælenavne og kortformer: Ras, Ralle (DK, uformelt), Rasse (SE, uformelt).
• Afledt efternavn: Rasmussen = “Rasmus’ søn”.

Rasmus kendes i Danmark siden middelalderen via kirkens navneskik. Efter reformationen forblev navnet i brug, ofte i landlige miljøer, og fik en markant renæssance i slutningen af 1900-tallet. Navnet var særdeles populært i 1980’erne og 1990’erne og er i dag velkendt og stabilt uden at være blandt de absolut mest nydøbte hvert år.

I katolske kalendere forbindes navnet med Sankt Erasmus’ mindedag 2. juni, hvilket i nogle lande fungerer som navnedag; i Danmark er navnedage generelt mindre udbredte.

• “Han hedder Rasmus.”
• “Rasmus’ cykel står ude i gården.”
• “Vi har to nye elever i klassen: Rasmus og Emil.”
• “Kan du give bogen til Rasmus?”
• “De opkaldte deres søn efter bedstefaren, som også hed Rasmus.”
• “I årgangen 1990 var Rasmus et meget populært navn.”
• “Filmens hovedperson, Rasmus, forlader hjemmet for at finde sin egen vej.”
• “Jeg er ikke nogen Rasmus Modsat, men her er jeg uenig.”
• “I opgaven citeres Holbergs ‘Erasmus (Rasmus) Montanus’ som eksempel på lærdommens faldgruber.”

• Rasmus Modsat: Dansk idiom for en person, der sætter sig imod for modsigelsens skyld; bruges om en kontrær eller tvær type. Udtrykket stammer fra en litterær/figurlig tradition, hvor “Rasmus” bruges som emblem for det modsatte standpunkt.
• Erasmus/Rasmus Montanus: Hovedpersonen (Rasmus Berg, latiniseret til Erasmus Montanus) i Ludvig Holbergs komedie; navnet bruges metonymisk om en bedrevidende, spidsfindig akademiker.
• Rasmus Klump: Elsket dansk tegneseriefigur (bjørneunge) skabt af Carla og Vilhelm Hansen; har cementeret navnets folkelige genkendelighed.
• Rasmus på luffen: Dansk titel på Astrid Lindgrens fortælling om drengen Rasmus; udbredt i nordisk børnelitteratur.

Kendte navnebærere omfatter bl.a. musikere (f.eks. Rasmus Seebach, Rasmus Nøhr) og programmøren Rasmus Lerdorf (skaberen af PHP), hvilket har øget navnets synlighed internationalt.

For egennavnet Rasmus giver “synonymer” i snæver forstand ikke mening. Man kan dog tale om variantformer som funktionelle ækvivalenter:

• “Synonymer” (varianter): Erasmus, Erasmo, Erasme.

I idiomets sfære “Rasmus Modsat” kan man angive betydningsnære ord og modsætninger:

• Betydningsnære ord: kontrær, tvær, modsigersk, antagonistisk.
• Antonymer: medgørlig, enig, konform, ja-siger.

• Stor begyndelsesbogstav som alle egennavne: Rasmus.
• Genitiv skrives med apostrof, ikke -s: Rasmus’, ikke Rasmuss.
• Sammensætning med bindestreg i faglige tekster ved behov: Rasmus-figuren, Rasmus-fortolkning.
• Tiltale: “Kære Rasmus,” i breve og e-mails.

• Navnetyper: Klassisk nordisk form af et græsk-latinsk navn, ofte opfattet som både traditionelt og tidssvarende.
• Køn: Maskulint.
• Religiøs/kulturel tilknytning: Historisk relateret til Sankt Erasmus (mindedag ofte 2. juni).
• Efternavnsafledninger: Meget almindelig base for patronymet Rasmussen i Danmark.