Nazisme betydning
Nazisme betegner den totalitære, ultranationalistiske og racistiske ideologi, der blev udviklet og praktiseret af Adolf Hitlers tyske nazistparti (NSDAP) i 1920’erne-1945. Ordet bruges i dag både om den historiske ideologi og om beslægtede nutidige strømninger (fx neonazisme), og det forbindes med autoritært styre, militarisme, antisemitisme, racistisk hierarkisering og forfølgelse af mindretal.
Betydning
Nazisme er en politisk ideologi karakteriseret ved:
- Totalitarisme: bestræbelse på total kontrol over stat, samfund og individ.
- Ultranationalisme: idéen om nationens overhøjhed og kollektivets forrang frem for individet.
- Raseteori og antisemitisme: forestillinger om biologiske hierarkier mellem mennesker, herunder en særlig antisemitisk kerne.
- Førerprincip (Führerprinzip): autoritær ledelsesform med ubetinget lydighed mod en karismatisk leder.
- Revolutionær antidemokratisme: afvisning af parlamentarisk demokrati, pluralisme og retsstatlige begrænsninger.
- Militarisme og vold: accept og brug af vold som politisk redskab.
- Økonomisk korporatisme: statsdirigeret samarbejde mellem stat, erhverv og arbejdsgivere/arbejdstagere, uden at afskaffe privat ejendomsret.
I moderne brug omtales nazisme ofte som en ekstremistisk form for fascisme med særligt fokus på racisme og antisemitisme. Begrebet bruges både snævert (NSDAP’s ideologi) og bredt (nazistisk inspirerede bevægelser og tankegods).
Etymologi
- Oprindelse: afledt af tysk Nazismus, kortform af Nationalsozialismus (national-socialisme).
- Dansk form: nazisme (substantiv), med afledningerne nazist (person) og nazistisk (adjektiv).
- Historisk udbredelse: etableret i europæiske sprog fra 1920’erne; i dansk skriftkultur fra samme periode og særligt efter 1933.
Historisk baggrund og udvikling
Nazismen opstod i Tyskland i kølvandet på Første Verdenskrig og Weimarrepublikkens kriser. NSDAP under Adolf Hitler forbandt national ydmygelse og økonomisk krise med en verdensopfattelse præget af antisemitisme og konspirationstænkning. Efter magtovertagelsen i 1933 etablerede regimet et totalitært styre med censur, ensretning og systematisk forfølgelse af politiske modstandere og minoriteter. Politikken kulminerede i Anden Verdenskrig og Holocaust, det industrielle folkedrab på jøder og andre grupper. Efter 1945 blev nazismen som historisk regime besejret, men ideologiske rester og nyorganiseringer fortsatte i form af neonazisme.
Kendetegn og ideologiske elementer
- Myte og symbolik: brug af mytologiserede fortællinger, ritualer, uniformering og symboler til at skabe fællesskab og disciplin.
- Propaganda: målrettet massekommunikation, manipulation og censur.
- Biopolitik: politik om befolknings“forædling”, tvangssterilisation og forfølgelse af “uønskede”.
- Imperialisme: ekspansion og erobring som nationalt mål.
Brug i dagligsprog og faglig kontekst
I almindelig sprogbrug kan “nazisme” optræde som historisk betegnelse, analytisk term eller polemisk metafor. Politiske debatter kan misbruge ordet som overdreven skældsord; faglig brug kræver præcisering af den ideologiske kerne.
- Historisk: “Nazismen blev statsbærende ideologi i Tyskland fra 1933 til 1945.”
- Analytisk: “Artiklen sammenligner nazisme og fascisme med fokus på raceteorier.”
- Advarende: “Museet formidler nazismens konsekvenser gennem vidnesbyrd fra overlevende.”
- Nutidig kontekst: “Myndighederne overvåger grupper med tilknytning til neonazisme.”
- Undervisning: “Kurset behandler nazisme som eksempel på totalitarisme.”
- Mediekritik: “Det er misvisende at kalde enhver streng regel ‘nazisme’.”
- Sammenligning: “Nazisme adskiller sig fra konservatisme ved dens revolutionære og totalitære sigte.”
- Retlig: “Flere lande forbyder nazisme-relaterede symboler og propaganda.”
- Kulturhistorisk: “Filmen undersøger, hvordan nazisme blev æstetiseret i propaganda.”
- Forskning: “Studiet kortlægger forbindelser mellem konspirationsteorier og nazisme.”
Synonymer og beslægtede termer
| Term | Forklaring |
|---|---|
| National-socialisme | Formelt navn på ideologien (dansk oversættelse af tysk Nationalsozialismus). |
| Hitlerisme | Mere sjældent; betoner Hitlers personkult og ledelsesstil. |
| Neonazisme | Efterkrigstidens nazistisk inspirerede bevægelser og ideer. |
| Fascisme | Overlappende, men bredere kategori; nazisme anses ofte som en særlig racistisk og antisemitisk variant. |
| Højreekstremisme | Paraplybegreb, der kan omfatte nazisme, men også andre ideologier. |
Antonymer og modbegreber
- Antifascisme
- Demokrati, liberal forfatningsstat
- Menneskerettigheder, retsstat
- Pluralisme, tolerance
- Kosmopolitisme, antiracisme
Sproglige oplysninger
| Ordklasse | Substantiv (fælleskøn); ubestemt: “nazisme”, bestemt: “nazismen”; normalt ubøjeligt i pluralis. |
| Afledninger | nazist (sb.), nazistisk (adj.), neonazisme, neonazist |
| Udtale (vejledende) | [naˈsisme] |
| Stavning og variant | “nazisme” (mest udbredt); “national-socialisme” (mere formelt/historisk). |
| Oversættelser | engelsk: Nazism; tysk: Nazismus/Nationalsozialismus; fransk: nazisme; spansk: nazismo. |
Brugs- og stilistiske noter
- Konnotation: stærkt negativ; forbundet med undertrykkelse, racisme og forbrydelser mod menneskeheden.
- Metaforisk brug: ofte hyperbolsk og misvisende om strenge regler eller autoritær adfærd; bør undgås i seriøs debat uden præcis kontekst.
- Akademisk brug: kræver afgrænsning (periode, geografi, ideologiske elementer) for at undgå begrebsudvanding.
Retlige og samfundsmæssige forhold
- Mange lande kriminaliserer nazistisk propaganda, hadforbrydelser og holocaustbenægtelse; reglerne varierer nationalt.
- Historieformidling, forskning og kritisk debat om nazisme er beskyttet i demokratiske retssamfund, men adskilles fra støtte og agitation.
Relaterede emner
- Holocaust og andre folkemord begået under nazismen
- Totalitarisme og propaganda
- Raceteori, antisemitisme og konspirationsteorier
- Modstandsbevægelser og antifascisme
Korte eksempler (variation i kontekst)
- “Bogen analyserer nazismens ideologiske rødder i mellemkrigstiden.”
- “Museet udstiller vidnesbyrd om nazismens ofre.”
- “Debatten forveksler autoritær politik med nazisme, hvilket forfladiger begrebet.”
- “Forskningsprojektet kortlægger forbindelser mellem nazisme og moderne ekstremisme.”
- “Nazismen forenede propaganda, vold og mytologi i et totalitært system.”
- “Han studerer forskellen mellem fascisme og nazisme i Europa.”
- “International ret adresserer forbrydelser begået under nazismen.”
Sammenfatning
Nazisme er den historisk forankrede, totalitære, ultranationalistiske og racistiske ideologi, der kulminerede i et autoritært styre, krig og folkedrab i det 20. århundrede. Ordet bruges i dag både om det konkrete historiske fænomen og om ideologiske efterfølgere. I sprogbrug bør begrebet anvendes præcist, da det bærer stærke historiske og etiske implikationer.