Neger betydning

Kernebetydning: Historisk fællesbetegnelse for mennesker med mørk/sort hud, især personer af afrikansk afstamning.

Nutidig konnotation: Ordet er i moderne dansk forældet og nedsættende. Det anvendes primært i:

• Historiske citater eller kildetekster
• Sproghistoriske forklaringer og akademiske diskussioner
• Beskrivelser af ordets udvikling, fx i medier eller leksika

Praksis i dag: I almindelig kommunikation anbefales det at bruge neutrale alternativer som “sort”, “sort person”, “person af/med afrikansk herkomst” eller mere specifikke etnisk-geografiske betegnelser (fx “ghanesisk”, “somalisk”, “afro-dansk”).

• Latin: niger (‘sort’)
• Via iberoromanske sprog: spansk/portugisisk negro (‘sort’)
• Gennem tysk: Neger (overleveret til dansk i 1700-1800-tallet)

Ordet blev udbredt i europæiske sprog i kolonitiden og fik med tiden sociale og raciale overtoner. I løbet af 1900-tallet - markant efter borgerrettighedsbevægelserne - skiftede konnotationen i retning af nedsættende og diskriminerende.

• 1700-1800-tallet: Udbredt i koloniale kontekster og rejseskildringer; brugt som tilsyneladende neutral kategoribetegnelse i tekster, der i dag vurderes som præget af kolonial ideologi.
• 1900-1960’erne: Fortsat almindeligt i medier og fagbøger, men med voksende kritik i takt med antiracistiske bevægelser.
• 1970-1990’erne: Ordets negative ladning bliver tydelig i dansk sprogbrug; mange medier og institutioner fravælger det.
• 2000’erne-nu: Bred enighed om, at ordet er stødende; bruges overvejende i historiske citater, sprogdebatter og forskningssammenhænge.

Den semantiske udvikling hænger sammen med ændringer i samfundets syn på race, kolonial arv og ligestilling. I dag vil brug af ordet i de fleste situationer blive opfattet som respektløst eller diskriminerende.

• Køn: fælleskøn - “en neger”
• Flertal: “negre”
• Bestemt form: “negeren”, “negrene”
• Genitiv: “negers”, “negrenes”

Bemærk: Bøjningerne er opført af sproghistoriske grunde. I nutidig praksis anbefales ordet ikke brugt.

Eksemplerne nedenfor er udelukkende illustrative og viser skift i brug og vurdering. Historiske formuleringer kan virke stødende i dag.

• Historisk, neutral i samtiden: “I kolonierne arbejdede negrene på plantagerne.” (historisk sprogbrug; i dag stødende)
• Historisk selvbetegnelse i ældre tekster: “Som neger i Europa mødte han både nysgerrighed og fordomme.” (i dag uacceptabel betegnelse)
• Problematiserende nutidig omtale: “Ordet ‘neger’ betragtes i dag som nedsættende og bør undgås.”
• Citerende brug: “I 1930’ernes aviser anvendes ‘neger’ hyppigt; dette afspejler datidens normer.”
• Produktnavne (historisk): “Betegnelsen ‘negerkys’ er erstattet af ‘flødeboller’.”
• Oversættelsespraksis: “Engelsk ‘Negro’ gengives i dag oftest beskrivende, fx ‘sort’ eller med specifik herkomst.”

Generelt: Vær så specifik, som konteksten tillader (fx “nigeriansk forfatter”, “somalisk-dansk kunstner”) og undgå brede racialiseringer.

• Neutrale alternativer (anbefalet): sort; sort person; person af/med afrikansk herkomst; afro-dansk; afrikansk; specifikke nationaliteter/etniciteter
• Udtryk der også kan være problematiske/forældede: farvet; mulat (forældet og ofte stødende); kulørt (forældet i denne betydning)
• Engelsk kontekst: Negro (arkaisk/offensivt); the N-word (groft racistisk skældsord); Black (moderne neutral selv- og fremmedbetegnelse i engelsktalende lande)

• Antonymer (deskriptivt): hvid; lyshudet. Bemærk: Disse betegnelser bør også anvendes med omtanke og relevans.
• Andre relaterede begreber: racisme; kolonialisme; sproglig diskrimination; etnicitet; afrikansk diaspora.

Nogle sammensætninger og produktnavne med ordet er dokumenteret i ældre kilder. I dag frarådes disse former. Eksempler: “negerkys” → “flødeboller”; “negerdukke” → “dukke”; “negerkonge” i ældre børnelitteratur er i nyere udgaver ofte omskrevet eller udeladt.

• Undgå ordet i nutidige tekster, medmindre det er strengt nødvendigt i citerende eller sproghistorisk kontekst.
• Mærk og kontekstualiser historiske citater tydeligt, så læseren forstår tidsbundetheden.
• Foretræk præcise og respektfulde alternativer, og undgå generaliserende racial kategorisering.
• Vær opmærksom på, at mange medier og institutioner har interne retningslinjer, der frabeder ordet.

Brug af nedsættende raciale betegnelser kan være i strid med arbejdspladsers og uddannelsesinstitutioners politikker og kan i visse sammenhænge udgøre chikane. Selve ordet er ikke i sig selv ulovligt at citere i en sproghistorisk ramme, men bør anvendes med stor omtanke.

• Racisme
• Sproglig diskrimination
• Kolonialisme og sproghistorie
• Afro-dansk
• “Negro” (engelsk, arkaisk)