Neoliberalisme betydning

Neoliberalisme betegner en politisk-økonomisk tænkning og et sæt af praksisser, der foreskriver, at økonomisk vækst, individuel frihed og samfundsmæssig velstand bedst fremmes gennem markedsliberalisering, begrænset statslig regulering og en udstrakt brug af konkurrence og privatisering.

Betydning og kerneprincipper

Neoliberalisme er ikke én enkelt politikpakke, men et ideologisk udgangspunkt, som udmøntes i konkrete anbefalinger og reformer. Centralt står:

• Markedets forrang: Markedet anses som den mest effektive fordelingsmekanisme.
• Minimal stat: Staten bør levere rammer (f.eks. ejendomsret, kontraktret) men ellers blande sig mindst muligt.
• Deregulering: Fjernelse eller lempelse af regler, der begrænser konkurrence.
• Privatisering: Overførsel af offentligt ejede virksomheder/ydelser til private hænder.
• Åbenhed: Frihandel, fri kapitalbevægelse og global integration.
• Individuelt ansvar: Borgere skal bære risiko og være økonomisk selvhjulpne.

Etymologi

Ordet er sammensat af neo- (græsk: “ny”) og liberalisme. Betegnelsen dukkede op ca. 1930’erne i Europa (bl.a. Walter Lippmann-kolokviet 1938) som en betegnelse for en “ny” liberalisme, der ønskede at korrigere klassisk laissez-faire for markedssvigt. I 1970’erne blev ordet imidlertid koblet til monetaristisk og udbudsorienteret økonomi (Chicago-skolen) og blev en mærkat for reformer under Thatcher (UK) og Reagan (USA).

Historisk udvikling

Eksempler på brug

Neoliberalisme optræder i både akademisk, politisk og populær diskurs:

• “Regeringens pensionsreform er udtryk for ren neoliberalisme – markedet skal styre vores alderdom.”
• “NGO’er kritiserer IMF’s neoliberale lånebetingelser for at forringe velfærden i det globale syd.”
• “Universitetet indfører performance-kontrakter; det er neoliberale ledelsesprincipper.”
• “Davids Ph.d. udforsker, hvordan neoliberalisme påvirker byplanlægning.”
• “Kritikere hævder, at platformskapitalismens ‘gig-økonomi’ er sen-neoliberal.”

Synonymer og beslægtede begreber

• Markedsfundamentalisme
• Laissez-faire 2.0
• Monetarisme (overlapper ofte)
• Udbudsorienteret økonomi
• Washington-konsensus

Antonymer eller kontrasterende ideologier

• Keynesianisme
• Socialdemokratisme
• Statsinterventionisme
• Planøkonomi
• Demokratisk socialisme

Relaterede termer

Neoliberalisme indgår ofte i konstellation med andre fagudtryk:

• Austerity – finanspolitisk stramhed for at reducere offentlige underskud.
• Public Choice – teori om hvordan offentlige beslutningstagere handler egennyttigt.
• New Public Management (NPM) – overførsel af private ledelsesprincipper til offentlige sektor.
• Finansialisering – stigende dominans af finansielle markeder/aktører.

Teoretiske hovedreferencer

Centrale teoretikere inkluderer:

• Friedrich Hayek, “The Road to Serfdom” (1944)
• Milton Friedman, “Capitalism and Freedom” (1962)
• Gary Becker, anvendelse af økonomisk metode på menneskelig adfærd
• David Harvey, “A Brief History of Neoliberalism” (2005) (kritisk)
• Wendy Brown, “Undoing the Demos” (2015) (kritisk)

Kritik og kontroverser

Neoliberalisme er et af de mest omstridte ord i moderne samfundsdebat.

• Inequality: Politikpakker menes at øge indkomst- og formueulighed.
• Demokratiunderskud: Markedslogik antages at fortrænge demokratisk beslutningsproces.
• Miljø: Modstandere hævder, at økonomisk vækst prioriteres over bæredygtighed.
• Kulturel påvirkning: Kritikere taler om “homo economicus” og hele livssfærer, der markedsgøres.
• Finanskriser: Lempet finansregulering knyttes til kriserne i 1990’erne og 2008.

Nuværende relevans

Selv om finanskrisen, klimakrise og pandemier har genaktualiseret statslig intervention, dominerer neoliberale antagelser fortsat mange policy-felter: EU’s stabilitetsregler, handelsaftaler (CETA, CPTPP), gig-økonomien og tech-platformes forretningsmodeller.

Sproglig brug og stil

Som adjektiv og substantiv:

• “neoliberal reform” (adj.)
• “han er neoliberal” (subst. om person)
• Pejorativ anvendelse er udbredt: ordet bruges ofte som kritik.

Sammenfatning

Neoliberalisme beskriver en ny variant af liberalismen, hvor marked, konkurrence og individ sættes i centrum, og statens rolle nedtones. Begrebet anvendes både neutralt, positivt og som skældsord. En forståelse af dets betydning kræver blik for historikken, de konkrete politikker og den ideologiske debat, der har formet og fortsat former global økonomi og politik.