Neurodivergent betydning

Neurodivergent beskriver et menneske, hvis hjerne fungerer på en måde, der afviger fra det statistisk typiske. Begrebet dækker blandt andet autisme, ADHD, dysleksi, tourette og andre neurologiske variationer, og ordet bruges oftest som en neutral eller positiv betegnelse for mangfoldigheden i menneskers kognitive funktioner.

Betydning

At være neurodivergent betyder, at ens neurologiske udvikling og funktion adskiller sig fra det, samfundet traditionelt har betragtet som “normalt” (det såkaldt neurotypiske). Udtrykket insisterer på, at sådanne forskelle ikke pr. definition er sygdomme eller fejl, men naturlige variationer, der kan indebære både udfordringer og styrker.

Etymologi

Ordet er sammensat af:

• Neuro- — fra græsk neûron (nerve, hjerne).
• Divergent — fra latin divergere (at bevæge sig i forskellig retning).

Begrebet opstod i 1990’erne i autistiske online-fællesskaber, især i kølvandet på sociologen Judy Singer, der populariserede paraplybegrebet neurodiversity (neurodiversitet). Neurodivergent blev hurtigt adopteret som betegnelse for enkeltindivider, mens neurodiversitet betegner hele spektret af neurologiske variationer i en population.

Relaterede termer

Eksempler på brug

• “Vores virksomhed arbejder aktivt på at skabe et neurodivergent-venligt arbejdsmiljø.”
• “Som neurodivergent har jeg brug for tydelige instruktioner og fleksible deadlines.”
• “Han identificerer sig som autistisk og dermed neurodivergent.”
• “Bogen giver stemme til neurodivergente perspektiver i klasselokalet.”
• “Programmet er udviklet af et team af neurodivergente designere.”
• “At være neurodivergent betyder ikke, at man er mindre kompetent.”
• “Hun oplever sin ADHD som en neurodivergent styrke i kreative processer.”
• “Der findes ikke én rigtig måde at være neurodivergent på.”

Synonymer

• Neurovariant
• Neurologisk atypisk
• Divergent hjerneprofil

Antonymer

• Neurotypisk
• Neurologisk konventionel

Historisk udvikling

I det 20. århundrede blev afvigende neurologi primært klassificeret som forstyrrelser eller handicap. Med 1990’ernes neurodiversitetsbevægelse skiftede retorikken:

1. 1990’erne: Første online-fora, hvor autistiske aktivister omtaler sig selv som “neurologisk anderledes”.
2. 2000-2010: Begrebet vinder indpas i akademiske kredse og handicapaktivisme.
3. 2010-2020: Udbredelse i HR-politikker, tech-industrien og populærkultur, fx tv-serier med autistiske hovedroller.
4. 2020-: Breder sig til skolesystemer, sundhedsvæsen og den brede offentlighed på sociale medier.

I dag ses neurodivergent hyppigt i både videnskabelige artikler, jobopslag og emnefelter på sociale medier (#Neurodivergent, #ND).

Typiske neurodivergente profiler

Begrebet anvendes bredt om, men er ikke begrænset til:

• Autismespektrumforstyrrelser (ASD)
• ADHD / ADD
• Dysleksi, dyskalkuli, dyspraksi
• Tourette-syndrom
• Kroniske tics eller motoriske forskelle
• Sensory Processing Disorder (SPD)
• Intellektuelle udviklingsvariationer
• Giftedness / Twice Exceptional (2E)

Sprogbrug og etikette

Person-først (fx “person med autisme”) og identitets-først (fx “autistisk person”) sprog bruges side om side. Mange foretrækker neurodivergent som paraplyord, fordi det:

• Undgår patologiserende termer som “lidelse”.
• Fremhæver styrker såvel som udfordringer.
• Giver fælles identitet og politisk handlekraft.

Praktiske implikationer

I uddannelse, arbejdspladsdesign og offentlige services opfordrer neurodiversitets-paradigmet til universal design, dvs. at strukturer skal være fleksible og tilpasse sig brugerne fremfor omvendt. Eksempler:

• Stillezoner og mulighed for noise-cancelling headsets.
• Fleksible arbejdstider og remote-work-muligheder.
• Mulighed for visuelle instruktioner frem for udelukkende mundtlige.
• Tydelig mødestruktur og forberedelsesmateriale.

Kontroverser og kritik

Nogle fagfolk frygter, at begrebet kan bagatellisere reelle funktionsnedsættelser og behov for støtte. Tilhængere svarer, at anerkendelse af neurodiversitet ikke udelukker støtte, men blot fjerner unødig stigmatisering.

Sammenfatning

Neurodivergent er et inkluderende, ikke-patologiserende begreb for mennesker, hvis hjerner arbejder anderledes end majoritetens. Det bruges i daglig tale, videnskab og politik som led i en bredere bevægelse for at anerkende kognitiv mangfoldighed som en styrke og ikke kun som en udfordring.