Neuroticisme betydning

Neuroticisme betegner graden af negativ følelsesmæssig reaktivitet og sårbarhed for stress. Begrebet bruges især i personlighedspsykologi og psykometri, hvor det indgår som en af de fem store personlighedsfaktorer (Big Five). Det er et kontinuum, hvor man kan ligge højere eller lavere:

• Høj neuroticisme: hyppigere og stærkere negative følelsesreaktioner (fx nervøsitet, irritabilitet, bekymring), større stressfølsomhed, tendens til ruminering og oplevelse af usikkerhed.
• Lav neuroticisme (ofte kaldet emotionel stabilitet): rolig, robust og sjældent overvældet af negative følelser; mere modstandsdygtig over for stress.

I moderne modeller beskrives neuroticisme gennem facetter som angst, depression, følelsesmæssig volatilitet, selvbevidsthed/forlegenhed, impulsivitet (svækket følelsesregulering) og sårbarhed over for stress.

Ordet neuroticisme er afledt af neurotisk + suffikset -isme. Neurotisk går via neurose tilbage til græsk neûron (nerve) og endelsen -osis (tilstand). Den moderne psykologiske betydning er dog løsrevet fra den ældre kliniske “neurose”-diagnostik og betegner i dag en normalfordelt personlighedstræk-dimension.

• 1900-tallets begyndelse: “Neurose” var en klinisk kategori i psykoanalytisk og tidlig psykiatrisk tradition.
• Midten af 1900-tallet: Hans J. Eysenck introducerede Neuroticism som en af sine hoveddimensioner i personlighed (P-E-N-modellen: Psykoticisme, Ekstroversion, Neuroticisme).
• 1980’erne og frem: Big Five-bølgen (lexikal forskning) konsoliderede Neuroticisme som en af fem brede faktorer. Costa & McCraes NEO-PI-R/NEO-PI-3 beskrev velkendte facetter. I HEXACO-modellen findes en delvist overlappende faktor kaldet Emotionality, men den er ikke identisk.

• Typiske facetter (NEO-traditionen): angst, vrede/irritabilitet, depression, selvbevidsthed/forlegenhed, impulsivitet (affektregulering), sårbarhed for stress.
• BFI-2 (Big Five Inventory-2) fokuserer fx på: angst, depression og følelsesmæssig volatilitet.
• HEXACO Emotionality overlapper delvist (ængstelighed, afhængighed/tilknytning, sentimentalitet), men vægter andre aspekter end klassisk neuroticisme.
• Ikke en diagnose: Neuroticisme er et normalt personlighedstræk og ikke en klinisk lidelse.

Neuroticisme måles typisk med selvrapporterede spørgeskemaer:

• NEO-PI-3 / NEO-PI-R - klassiske instrumenter med facetter.
• BFI / BFI-2 - kortere mål, anvendelige i surveyforskning.
• IPIP-baserede skalaer - åbne itembanker, varierende længde.

Høj neuroticisme er i forskning associeret med øget stressfølsomhed, lavere gennemsnitlig livstilfredshed, højere sandsynlighed for internaliserende symptomer (fx angst og depression) og visse negative sundhedsrelaterede udfald via stressmekanismer. Samtidig kan moderat neuroticisme være forbundet med årvågenhed, risikoundgåelse og omhu i visse situationer. Sammenhænge er på gruppeniveau og siger ikke alt om det enkelte individ.

• “Hun scorer højt på neuroticisme i NEO-PI-3, især på angst- og sårbarhedsfacetterne.”
• “Lav neuroticisme var en stærk prædiktor for jobtilfredshed i denne kohorte.”
• “Effekten forsvandt, når vi kontrollerede for neuroticisme og uddannelsesniveau.”
• “Studiet fandt, at neuroticisme modererede sammenhængen mellem stress og søvnkvalitet.”
• “Teamet havde fordel af medlemmer med lav neuroticisme under krisehåndteringen.”
• “Skalaen måler tre facetter af neuroticisme: angst, depression og følelsesvolatilitet.”
• “I daglig tale kalder man det nogen gange nervøsitet, men i fagsprog bruges neuroticisme.”

• Nært fagligt: følelsesmæssig labilitet, negativ affektivitet, emotionel reaktivitet.
• Dagligsprog (mindre præcise): nervøsitet, ængstelighed, bekymrethed.
• Relateret: stressfølsomhed, sårbarhed, ruminering (ikke synonymer, men overlappende fænomener).

• Emotionel stabilitet
• Følelsesmæssig robusthed
• Resiliens (beslægtet, men ikke identisk)

Neuroticisme er et fagterm i psykologi og forskning. I daglig tale kan ordet opfattes som teknisk eller potentielt stigmatiserende, hvis det bruges om personer. Det anbefales at tale om “højere/lavere grad af neuroticisme” frem for at stemple nogen som “neurotisk”, og at huske, at der er tale om en normal personlighedsvariation.

• “Neuroticisme er en diagnose.” - Nej, det er et personlighedstræk, ikke en klinisk lidelse.
• “Neuroticisme er altid dårligt.” - Højere niveauer kan øge stress og negativ affekt, men kan også være forbundet med årvågenhed og risikoundgåelse afhængigt af kontekst.
• “Man kan ikke ændre det.” - Personlighedstræk er relativt stabile, men kan påvirkes over tid af livserfaringer, kontekst og træning i fx følelsesregulering.

• Big Five (femfaktormodellen)
• Ekstroversion, Åbenhed, Venlighed, Samvittighedsfuldhed
• Emotionalitet (HEXACO)
• Negativ affektivitet
• Følelsesregulering