Neurotisk betydning

Ordet “neurotisk” beskriver en tilstand, hvor et menneske har tendens til vedvarende og ofte irrationelle bekymringer, angst eller følelsesmæssig ustabilitet, uden at der nødvendigvis foreligger en egentlig psykisk lidelse af psykotisk karakter. Det bruges både klinisk og i dagligsprog om personer, reaktioner og mønstre, der præges af indre uro og overdrevet bekymring.

Betydning og nuancer

I moderne dansk har neurotisk to primære betydningslag:

• Klinisk/psykologisk: Henviser til symptomer eller personlighedstræk kendetegnet ved angst, tvangstanker, tvangshandlinger, fobier, somatiske spændinger, lav selvfølelse m.m.
• Almensprogligt: Bruges mere løst om personer, der fremstår overdrevne i deres bekymringer, perfektionisme eller følelsesmæssige reaktioner (“Han blev helt neurotisk, da toget var fem minutter forsinket”).

Etymologi

Neurotisk stammer fra det græske neuron (νεῦρον) = “nerve” kombineret med endelsen -osis (sygdomstilstand). Begrebet blev populariseret midt i 1800-tallet gennem lægevidenskaben, især den skotske læge William Cullen, som brugte neurosis om lidelser, man mente skyldtes “nervøse forstyrrelser”.

Klinisk og psykologisk forståelse

I det moderne diagnosesystem DSM-5 anvendes selve ordet neurose ikke længere, men træk genfindes i kategorier som:

• Generaliseret angstlidelse (GAD)
• Tvangslidelse (OCD)
• Socialangst
• Somatoforme lidelser
• Visse personlighedsforstyrrelser (fx ængstelig/undgående)

Fællesnævneren er en indre konflikt eller uro, som personen oplever som ubehagelig, men stadig har realitetssansen i behold – i modsætning til psykose, hvor virkelighedsopfattelsen kan være brudt.

Brug i dagligsprog

I uformelle sammenhænge kan neurotisk være et farverigt, men også værdiladet ord. Det kan signalere:

• Overdreven perfektionisme (“Hun bliver neurotisk, hvis skrivebordet roder det mindste”).
• Vedvarende bekymring (“Han er så neurotisk omkring økonomi, at han tjekker netbank hver time”).
• Kontrolbehov eller tvangspræget adfærd (“Et næsten neurotisk behov for at vaske hænder”).

Synonymer og antonymer

Relaterede termer

• Neurose: Ældre medicinsk term for en nervesygdom uden fysisk årsag; i dag mest historisk.
• Neuroticism: Personlighedstræk i “Big Five”-modellen, der måler tendens til negative følelser.
• Angst: Overordnet betegnelse for frygt- og bekymringstilstande.
• Psykose: Tilstand med realitetsbrist – modsætningsforholdet fremhæver, at neurotiske tilstande bevarer kontakt til virkeligheden.

Historisk udvikling

Fra slutningen af 1800-tallet blev neurose-begrebet centralt i psykoanalysen (Freud), hvor neurotiske symptomer blev set som resultat af fortrængte konflikter. I 1950-60’erne dominerede begrebet i psykiatrien, men fra 1980 (DSM-III) valgte man at opdele “neuroser” i mere specifikke angst- og tvangslidelser for større diagnostisk præcision.

Eksempler på sætninger

• “Jeg ved godt, det lyder neurotisk, men jeg skal låse døren tre gange, før jeg kan gå hjemmefra.”
• “Hans neurotiske bekymringer dræner hele familien.”
• “Instruktøren var næsten neurotisk i sin jagt på den perfekte optagelse.”
• “Hun forsøger at skjule sin nervøsitet, men hendes neurotiske finger­trumlen afslører hende.”
• “Filmen skildrer en neurotisk hovedperson, der ser fare i selv de mest banale situationer.”

Fejlagtige forestillinger

Det er en udbredt misforståelse, at “neurotisk” svarer til “gal” eller “psykotisk”. Neurotiske personer er generelt fuldt bevidste om virkeligheden, men plages af overdrevne indre spændinger. Ordet har også fået et negativt skær i populærsproget, selv om mange neurotiske træk findes i mild form hos størstedelen af befolkningen.

Neurotisk i populærkulturen

Film og litteratur anvender ofte neurotiske karakterer som komisk eller dramatisk virkemiddel. Klassiske eksempler er:

• Woody Allen – hans filmiske alter egoer er ikoniske for den ængstelige, intellektuelle neurotiker.
• Monica Geller fra tv-serien “Venner” – perfektionistisk og rengørings­fixeret.
• Adrian Monk fra serien “Monk” – detektiv med udtalte tvangssymptomer.

Sammenfatning

“Neurotisk” er et alsidigt ord, der spænder fra det kliniske til det hverdagslige. Det beskriver en tilstand af indre uro og angst, ofte ledsaget af tvangsprægede eller overdrevne adfærdsmønstre, men uden realitetstab. Ordet har rødder i 1700-tallets medicin, men lever videre både som fagterm og farverig karakterbeskrivelse i populærkulturen. Kender man begrebets nuancer, undgår man at stigmatisere og kan tale mere præcist om psykisk trivsel og ubalancer.