Nihilisme betydning

Nihilisme er en filosofisk og kulturel position, der hævder, at tilværelsen, værdier eller erkendelse mangler iboende mening, sandhed eller værdi

I almindelig sprogbrug betegner det også en gennemført skeptisk eller afvisende holdning, hvor etablerede normer, autoriteter og formål anses som tomme eller uden gyldighed.


Betydning

Ordet dækker flere nært beslægtede betydninger, alt efter sammenhæng:

  • Filosofisk grundposition: Benægter eller tvivler på objektive sandheder, værdier eller formål i verden.
  • Etisk/moralsk nihilisme: Påstanden om, at der ikke findes objektivt sande moralske sandheder eller forpligtelser.
  • Eksistentiel nihilisme: Synspunktet at menneskelivet i sig selv er uden iboende mening eller formål.
  • Epistemologisk nihilisme: Skepsis over for muligheden for sikker viden; radikal tvivl.
  • Metafysisk nihilisme: Forestillingen om, at der kunne være “intet” (f.eks. at der muligvis ikke eksisterer konkrete genstande), eller at verden mangler iboende struktur.
  • Dagligsproglig brug: En holdning præget af gennemført pessimisme, apati eller afvisning af normer og autoriteter.

Selvom disse betydninger overlapper, er de ikke identiske; “nihilisme” kan pege på enten en strengt filosofisk tese eller en sociokulturel attitude.


Etymologi og udtale

Etymologi: Af latin nihil (“intet”) + suffikset -isme. Som filosofisk term cirkulerer ordet i europæiske sprog fra 1700-tallet (bl.a. hos F. H. Jacobi), og blev udbredt i 1800-tallets Rusland som betegnelse for unge, antiautoritære intellektuelle (populariseret af Turgenevs roman Fædre og sønner, 1862).

Udtale (dansk): [nihiˈlisme]. Afledninger: nihilist [nihiˈlist], nihilistisk [nihiliˈstisk].


Varianter og relaterede begreber

Variant Kerneidé Typiske påstande/argumenter
Eksistentiel nihilisme Livet mangler iboende mening Ingen kosmisk plan; mening er ikke givet, men evt. skabt subjektivt
Moralsk (etisk) nihilisme Ingen objektive moralske fakta Moralske udsagn er ikke sandheds-egnede eller er vilkårlige
Epistemologisk nihilisme Radikal videntvivl Ingen sikre begrundelser; alle “sandheder” er ustøttede
Metafysisk nihilisme Fravær af iboende væren/struktur Muligt, at intet eksisterer; eller at “objekter” er konstruktioner
Politisk/social nihilisme Afvisning af institutioner og autoriteter Autoritet ses som ubegrundet; radikal omvæltning ønskes
Nietzsches passive/aktive Passive: resignation; aktive: værdinedrivning for at skabe nyt Aktiv nihilisme som overgang til omvurdering af værdier

Historisk udvikling

  • 1700-tallet: Jacobi kritiserer visse former for rationalisme for at ende i “nihilisme”.
  • 1800-tallet (Rusland): “Nihilister” som antiautoritære unge; Turgenev populariserer betegnelsen. Debat om videnskab, religion og sociale normer.
  • Nietzsche: Diagnostiserer Europas “nihilisme” efter “Guds død”; skelner mellem passiv og aktiv nihilisme og vil omvurdere alle værdier.
  • 1900-tallet: Eksistentialister (Camus, Sartre m.fl.) diskuterer mening, frihed og absurditet, ofte i dialog med nihilismens udfordringer (ikke selv nødvendigvis nihilister).
  • Senmodernitet/postmodernitet: Skepsis over for “store fortællinger” (Lyotard) tolkes af nogle som en form for kulturel nihilisme.
  • Nutid: Begrebet bruges i debat om klimafortvivlelse, “doomer”-kultur, politisk apati og online-ironi.

Brug i sprog og eksempler

Eksempler på brug i dansk sammenhæng:

  • “Hans verdenssyn nærmer sig eksistentiel nihilisme.”
  • “Debatten faldt hurtigt i en slags moralsk nihilisme, hvor alt blev relativt.”
  • “Hun afviser ikke værdier, men kritiserer dogmatisk moral som skjult nihilisme.”
  • “Filmen udforsker kosmisk nihilisme og menneskets ubetydelighed.”
  • “Han beskyldte modstanderne for politisk nihilisme.”
  • “Når alt reduceres til strategi og spin, lurer cynisk nihilisme.”
  • “Hun kæmper mod en følelse af meningsløshed, men afviser nihilisme.”
  • “Teksterne har et udpræget nihilistisk præg.”
  • “At benægte sandhedens mulighed er en form for epistemologisk nihilisme.”
  • “Efter sammenbruddet gled bevægelsen mod passiv nihilisme.”
  • “Nietzsche ser aktiv nihilisme som en renselse før nye værdier.”
  • “Kritik er ikke det samme som nihilisme.”

Hyppige forbindelser og kollokationer:

  • radikal/total/ren nihilisme
  • eksistentiel/moralsk/epistemologisk/metafysisk nihilisme
  • kosmisk/estetisk/politisk nihilisme
  • at omfavne/bekæmpe/falde i/diagnosticere nihilisme

Synonymer og beslægtede ord

Nærstående eller kontekstuelt overlappende:

  • meningsløshed (hverdagsnært, ikke et fuldt filosofisk synonym)
  • pessimisme (oftere følelsesmæssig end filosofisk tese)
  • cynisme (mistillid til motiver; ikke nødvendigvis benægtelse af mening)
  • relativisme (svagere end nihilisme; værdier/sandheder er relative, ikke fraværende)
  • skepticisme (tvivl; behøver ikke være nihilistisk)

Afledninger: nihilist, nihilistisk, antinihilisme, værdi-nihilisme.


Antonymer og kontrasterende begreber

  • Værdirealisme/moralsk realisme: Objektive moralske fakta findes.
  • Teisme/teleologi: Verden/livet har formål givet af Gud eller naturens orden.
  • Humanisme: Mennesket kan skabe og begrunde mening og værdier.
  • Meliorisme: Verden kan forbedres gennem menneskelig indsats.
  • Objektivisme (metaetisk): Moralske sandheder er uafhængige af holdninger.
  • Absurd-løsninger (eksistentialistiske): Mening skabes trods meningsløshedserfaring.

Ofte forvekslet med

  • Cynisme: Mistænksomhed over for motiver; kan være moralsk normativ, ikke nødvendigvis nihilistisk.
  • Relativisme: Benægter ikke mening, men gør den afhængig af kontekst/kultur.
  • Apati: Følelsesmæssig ligegyldighed; ikke en filosofi.
  • Anarkisme: Politisk filosofi om ikke-hierarkiske ordener; behøver ikke være nihilistisk.
  • Solipsisme: Metafysisk tese om, at kun jeget er sikkert givet; andet end nihilisme.
  • Buddhisme/śūnyatā: Tomhed som afhængig-tilblivelse; ofte fejltolket som nihilisme, men adskiller sig tydeligt.

I kultur og litteratur

  • Rusland (1800-tallet): Turgenevs Fædre og sønner skildrer “nihilister” som antitraditionelle, videnskabsorienterede unge.
  • Dostojevskij: Undersøger morale og meningskrise i værker, ofte i dialog med nihilistiske tendenser.
  • Nietzsche: Gør “nihilisme” til en diagnose af Europas værdikrise og søger en “omvurdering af alle værdier”.
  • Eksistentialismen: Camus og Sartre tematiserer meningskrise og ansvar, ikke som tilslutning til nihilisme, men som respons på den.
  • Popkultur: “Kosmisk nihilisme” i horror (f.eks. referencer til Lovecraft-traditionen), tv-serier og musik subkulturer.

Kritik og modargumenter

  • Selvundergravelse: Hvis “ingen sandhed findes” er sandt, modsiger udsagnet sig selv.
  • Pragmatisk modstand: Menneskelig praksis forudsætter normer og sandhedskrav; nihilisme er uforenelig med hverdagsliv og videnskab.
  • Værdirealistiske argumenter: Moralsk uenighed betyder ikke fravær af moralske fakta.
  • Eksistentialistisk respons: Mening skabes gennem handling, kreativitet og ansvar - fravær af iboende mening er ikke endeligt.
  • Religiøse/teologiske svar: Mening forankres i Gud, skabelse eller åbenbaring.

Grammatik og brug

  • Ordklasse: Substantiv, fælleskøn. Oftest utælleligt: “nihilisme”, bestemt form: “nihilismen”. Flertal forekommer sjældent (“nihilismer” i faglig kontekst).
  • Afledte former: nihilist (sb.), nihilistisk (adj.).
  • Stil: Højstil/fagsprog, men udbredt i offentlig debat, kulturkritik og journalistik.

Se også

  • Eksistentialisme
  • Absurdismen
  • Relativisme
  • Skepticisme
  • Værdirealisme
  • Teleologi

Videre læsning

  • Stanford Encyclopedia of Philosophy: “Nihilism” (indføring i begrebets varianter).
  • Internet Encyclopedia of Philosophy: artikler om moralsk nihilisme og eksistentiel nihilisme.
  • F. Nietzsche: udvalgte værker (om værdikrise og omvurdering af værdier).
  • I. Turgenev: Fædre og sønner (kulturel og historisk kontekst for “nihilister”).
  • A. Camus: Myten om Sisyfos (om absurditet og mening som svar på nihilismens udfordring).