Nihilisme betydning

Ordet dækker flere nært beslægtede betydninger, alt efter sammenhæng:

• Filosofisk grundposition: Benægter eller tvivler på objektive sandheder, værdier eller formål i verden.
• Etisk/moralsk nihilisme: Påstanden om, at der ikke findes objektivt sande moralske sandheder eller forpligtelser.
• Eksistentiel nihilisme: Synspunktet at menneskelivet i sig selv er uden iboende mening eller formål.
• Epistemologisk nihilisme: Skepsis over for muligheden for sikker viden; radikal tvivl.
• Metafysisk nihilisme: Forestillingen om, at der kunne være “intet” (f.eks. at der muligvis ikke eksisterer konkrete genstande), eller at verden mangler iboende struktur.
• Dagligsproglig brug: En holdning præget af gennemført pessimisme, apati eller afvisning af normer og autoriteter.

Selvom disse betydninger overlapper, er de ikke identiske; “nihilisme” kan pege på enten en strengt filosofisk tese eller en sociokulturel attitude.

Etymologi: Af latin nihil (“intet”) + suffikset -isme. Som filosofisk term cirkulerer ordet i europæiske sprog fra 1700-tallet (bl.a. hos F. H. Jacobi), og blev udbredt i 1800-tallets Rusland som betegnelse for unge, antiautoritære intellektuelle (populariseret af Turgenevs roman Fædre og sønner, 1862).

Udtale (dansk): [nihiˈlisme]. Afledninger: nihilist [nihiˈlist], nihilistisk [nihiliˈstisk].

• 1700-tallet: Jacobi kritiserer visse former for rationalisme for at ende i “nihilisme”.
• 1800-tallet (Rusland): “Nihilister” som antiautoritære unge; Turgenev populariserer betegnelsen. Debat om videnskab, religion og sociale normer.
• Nietzsche: Diagnostiserer Europas “nihilisme” efter “Guds død”; skelner mellem passiv og aktiv nihilisme og vil omvurdere alle værdier.
• 1900-tallet: Eksistentialister (Camus, Sartre m.fl.) diskuterer mening, frihed og absurditet, ofte i dialog med nihilismens udfordringer (ikke selv nødvendigvis nihilister).
• Senmodernitet/postmodernitet: Skepsis over for “store fortællinger” (Lyotard) tolkes af nogle som en form for kulturel nihilisme.
• Nutid: Begrebet bruges i debat om klimafortvivlelse, “doomer”-kultur, politisk apati og online-ironi.

Eksempler på brug i dansk sammenhæng:

• “Hans verdenssyn nærmer sig eksistentiel nihilisme.”
• “Debatten faldt hurtigt i en slags moralsk nihilisme, hvor alt blev relativt.”
• “Hun afviser ikke værdier, men kritiserer dogmatisk moral som skjult nihilisme.”
• “Filmen udforsker kosmisk nihilisme og menneskets ubetydelighed.”
• “Han beskyldte modstanderne for politisk nihilisme.”
• “Når alt reduceres til strategi og spin, lurer cynisk nihilisme.”
• “Hun kæmper mod en følelse af meningsløshed, men afviser nihilisme.”
• “Teksterne har et udpræget nihilistisk præg.”
• “At benægte sandhedens mulighed er en form for epistemologisk nihilisme.”
• “Efter sammenbruddet gled bevægelsen mod passiv nihilisme.”
• “Nietzsche ser aktiv nihilisme som en renselse før nye værdier.”
• “Kritik er ikke det samme som nihilisme.”

Hyppige forbindelser og kollokationer:

• radikal/total/ren nihilisme
• eksistentiel/moralsk/epistemologisk/metafysisk nihilisme
• kosmisk/estetisk/politisk nihilisme
• at omfavne/bekæmpe/falde i/diagnosticere nihilisme

Nærstående eller kontekstuelt overlappende:

• meningsløshed (hverdagsnært, ikke et fuldt filosofisk synonym)
• pessimisme (oftere følelsesmæssig end filosofisk tese)
• cynisme (mistillid til motiver; ikke nødvendigvis benægtelse af mening)
• relativisme (svagere end nihilisme; værdier/sandheder er relative, ikke fraværende)
• skepticisme (tvivl; behøver ikke være nihilistisk)

Afledninger: nihilist, nihilistisk, antinihilisme, værdi-nihilisme.

• Værdirealisme/moralsk realisme: Objektive moralske fakta findes.
• Teisme/teleologi: Verden/livet har formål givet af Gud eller naturens orden.
• Humanisme: Mennesket kan skabe og begrunde mening og værdier.
• Meliorisme: Verden kan forbedres gennem menneskelig indsats.
• Objektivisme (metaetisk): Moralske sandheder er uafhængige af holdninger.
• Absurd-løsninger (eksistentialistiske): Mening skabes trods meningsløshedserfaring.

• Cynisme: Mistænksomhed over for motiver; kan være moralsk normativ, ikke nødvendigvis nihilistisk.
• Relativisme: Benægter ikke mening, men gør den afhængig af kontekst/kultur.
• Apati: Følelsesmæssig ligegyldighed; ikke en filosofi.
• Anarkisme: Politisk filosofi om ikke-hierarkiske ordener; behøver ikke være nihilistisk.
• Solipsisme: Metafysisk tese om, at kun jeget er sikkert givet; andet end nihilisme.
• Buddhisme/śūnyatā: Tomhed som afhængig-tilblivelse; ofte fejltolket som nihilisme, men adskiller sig tydeligt.

• Rusland (1800-tallet): Turgenevs Fædre og sønner skildrer “nihilister” som antitraditionelle, videnskabsorienterede unge.
• Dostojevskij: Undersøger morale og meningskrise i værker, ofte i dialog med nihilistiske tendenser.
• Nietzsche: Gør “nihilisme” til en diagnose af Europas værdikrise og søger en “omvurdering af alle værdier”.
• Eksistentialismen: Camus og Sartre tematiserer meningskrise og ansvar, ikke som tilslutning til nihilisme, men som respons på den.
• Popkultur: “Kosmisk nihilisme” i horror (f.eks. referencer til Lovecraft-traditionen), tv-serier og musik subkulturer.

• Selvundergravelse: Hvis “ingen sandhed findes” er sandt, modsiger udsagnet sig selv.
• Pragmatisk modstand: Menneskelig praksis forudsætter normer og sandhedskrav; nihilisme er uforenelig med hverdagsliv og videnskab.
• Værdirealistiske argumenter: Moralsk uenighed betyder ikke fravær af moralske fakta.
• Eksistentialistisk respons: Mening skabes gennem handling, kreativitet og ansvar - fravær af iboende mening er ikke endeligt.
• Religiøse/teologiske svar: Mening forankres i Gud, skabelse eller åbenbaring.

• Ordklasse: Substantiv, fælleskøn. Oftest utælleligt: “nihilisme”, bestemt form: “nihilismen”. Flertal forekommer sjældent (“nihilismer” i faglig kontekst).
• Afledte former: nihilist (sb.), nihilistisk (adj.).
• Stil: Højstil/fagsprog, men udbredt i offentlig debat, kulturkritik og journalistik.

• Eksistentialisme
• Absurdismen
• Relativisme
• Skepticisme
• Værdirealisme
• Teleologi

• Stanford Encyclopedia of Philosophy: “Nihilism” (indføring i begrebets varianter).
• Internet Encyclopedia of Philosophy: artikler om moralsk nihilisme og eksistentiel nihilisme.
• F. Nietzsche: udvalgte værker (om værdikrise og omvurdering af værdier).
• I. Turgenev: Fædre og sønner (kulturel og historisk kontekst for “nihilister”).
• A. Camus: Myten om Sisyfos (om absurditet og mening som svar på nihilismens udfordring).