Nihilist betydning

Ordet dækker over flere nært beslægtede betydninger, afhængigt af kontekst:

• Filosofisk: En person der hævder, at der ikke findes objektive værdier, sandheder eller mening (fx moralsk nihilisme, epistemisk nihilisme, eksistentiel nihilisme).
• Politisk-historisk: Medlem af eller sympatisør med den russiske nihilistbevægelse i 1800-tallet, der afviste traditionelle autoriteter, hierarkier og normer.
• Almensprog: En der opfører sig eller taler, som om alt er ligegyldigt, eller som konsekvent underminerer påstande om mening, værdi eller formål.

Bemærk, at en nihilist ikke nødvendigvis er pessimist eller destruktiv. Mange nihilister kan fastholde personlige præferencer og praksisser, selv om de benægter objektive, universelle begrundelser for dem.

Etymologi: Fra latin nihil (“intet”) + suffikset -ist. Via tysk Nihilist og fransk nihiliste, og stærkt udbredt gennem russisk нигилист i 1800-tallet.

Historisk formidling: Ordet blev populariseret i europæiske sprog i forbindelse med 1800-tallets russiske debat og litteratur (bl.a. Turgenevs “Fædre og sønner”, 1862), og blev senere et centralt tema i filosofiske analyser af moderniteten (fx hos Nietzsche).

Udtale (dansk, vejledende): [ni-hi-list] med tryk på sidste stavelse.

• 1700-1800-tallet (begrebsdannelse): “Nihilisme” bruges polemisk i europæisk filosofi til at kritisere modstanderes idéer som indholdsløse.
• Midt-1800-tallet (russisk nihilisme): Ungdoms- og intellektuel bevægelse i Rusland afviser tradition, autoritet, superstition og samfundets stivnede hierarkier; betoner videnskab, rationalitet og reform.
• Slut-1800-tallet (Nietzsche): Diagnosen “europæisk nihilisme” som konsekvens af kristendommens og metafysikkens sammenbrud; analyser af værdiernes omvurdering.
• 1900-2000-tallet: Diskussionen fortsætter i eksistentialisme, strukturalisme/poststrukturalisme og kulturkritik; i populærkultur bruges “nihilist” ofte som betegnelse for kynisk eller meningsbenægtende figurer.
• Nutid: På nettet og i ungdomskultur forbindes ordet også med “doomer”-æstetik og ironi om meningsløshed, ofte mere som stil end som stringent filosofi.

• Selvbeskrivelse vs. etiket: Nogle kalder sig selv nihilister filosofisk; andre får etiketten påklistret som kritik (ofte pejorativt).
• Ikke det samme som destruktiv: At afvise objektive værdier er ikke ensbetydende med at ønske kaos. Man kan leve meningsfuldt ud fra subjektive eller intersubjektive mål.
• Afgrænsning: En nihilist er ikke nødvendigvis en cyniker (der tvivler på andres motiver) eller en anarkist (politisk position om statens legitimitet), om end der kan være overlap.
• Faglig præcision: Brug fx “moralsk nihilist” hvis det specifikt handler om fravær af objektiv moral, frem for en generel, uklar brug.

• “Han beskriver sig selv som nihilist, fordi han ikke mener, at der findes objektive moralske sandheder.”
• “Kritikerne kaldte bevægelsens medlemmer for nihilister, da de afviste tradition og autoritet.”
• “Romanens fortæller er en desillusioneret nihilist, der ikke ser nogen højere mening.”
• “Det er en nihilistisk pointe: at normerne kun er menneskelige konstruktioner.”
• “Som moralsk nihilist afviser hun idéen om objektiv rigtigt og forkert.”
• “Han er ingen nihilist - han tror blot, at mening skabes, ikke findes.”
• “I debatten blev hun stemplet som politisk nihilist for at ville rive institutionerne ned.”
• “Filmen skildrer en verden domineret af nihilisme efter civilisationens sammenbrud.”
• “Du lyder som en nihilist, når du siger, at intet betyder noget.”
• “Nietzsche analyserer, hvordan en kultur kan blive gennemsyret af nihilisme.”
• “De russiske nihilister i 1860’erne gjorde op med aristokratiets værdier.”
• “Et nihilistisk argument: Hvis sandhed er perspektivisk, er der ingen privilegeret standpunkt.”
• “Han er mere skeptiker end nihilist; han tvivler, men benægter ikke nødvendigvis mening.”
• “At kalde alle kritikere for nihilister er en stråmand.”
• “Tekstens humor er mørk og næsten nihilistisk.”

• Nihilisme: Læren/positionen; “nihilist” er personen.
• Moralsk nihilisme vs. relativisme: Nihilisme benægter objektiv moral; relativisme accepterer moral som sand i forhold til en gruppe/kultur.
• Skepticisme: Suspension af dom; nihilisme kan være en stærkere negation.
• Anarkisme: Politisk filosofi om statens legitimitet; nihilisme er bredere og kan være apolitisk.
• Absurdismen: Meningens fravær i mødet mellem menneskelig trang til mening og verdens tavshed; ikke nødvendigvis en benægtelse af værdi.

• Ivan Turgenev: “Fædre og sønner” (1862) - Bazarov-figuren gav international udbredelse til betegnelsen “nihilist”.
• Filosofihistorie - Nietzsche analyserer “nihilismen” som kulturel diagnose.
• Film og tv - “Nihilisten” optræder ofte som figur, der “tror på ingenting”, fx i mørke komedier og krimier.

• Vær præcis: Skriv “moralsk/eksistentiel/epistemisk nihilist”, hvis muligt.
• Undgå stråmænd: At kritisere en norm er ikke automatisk nihilisme.
• Husk konnotation: Ordet kan være stærkt ladet og opfattes som nedsættende i debat.

• Nihilisme
• Nihilistisk
• Eksistentialisme
• Skepticisme
• Relativisme
• Absurdismen