Nomenklatur betydning

Ordet nomenklatur betegner et system af navne eller begreber, der bruges til at klassificere, identificere og beskrive elementer inden for et bestemt fagområde. Det kan være alt fra planter og dyr i biologien til kemiske forbindelser, stjernebilleder, anatomiske strukturer eller begrebsapparater i politiske systemer. Kort sagt er en nomenklatur et organiseret navngivningssystem, der skaber orden, entydighed og genkendelighed.

Betydning og anvendelse

En nomenklatur er mere end en simpel liste af navne; den er et regelsæt for, hvorledes navne skal dannes, anvendes og fortolkes. I praksis tjener den til:

• at eliminere tvetydighed (fx bestemmes ét officiel navn pr. art i biologien);
• at gøre det lettere at kommunikere på tværs af sprog og kulturer;
• at sikre sammenhæng mellem nye og historiske betegnelser;
• at kunne indeksere og genfinde oplysninger i databaser, kataloger og arkiver.

Begrebet bruges især inden for naturvidenskab, medicin, jura, informationsteknologi og politiske studier, men kan i princippet optræde i ethvert felt, hvor systematisk navngivning er nødvendig.

Etymologi

Nomenklatur stammer fra latin nōmen (navn) + calāre (kalde, bekendtgøre). Via det latinske nōmenclātūra betegner ordet oprindeligt en “liste over navne”. På dansk har det været i brug siden midten af 1800-tallet, i starten især i naturhistoriske værker, men ordet blev hurtigt adopteret i andre discipliner.

Eksempler på brug

Relaterede termer

• Synonymer: klassifikationssystem, navngivningssystem, taksonomi (overlapper, men taksonomi handler mere om hierarkisk inddeling).
• Antonymer: kaos, vilkårlig benævnelse, ad hoc-navngivning.
• Beslægtede termer: terminologi (ordforråd for et felt), ontologi (formel begrebsmodel), kodificering, standardisering.

Historisk udvikling

De første formelle nomenklaturer kan spores til antikkens botanikere og læger, men det var den svenske naturforsker Carl von Linné (1707-1778), der med Species Plantarum (1753) introducerede det binominale system, der stadig er grundlaget i moderne biologisk nomenklatur. Siden er internationale organisationer – fx IUPAC (kemi), IAU (astronomi) og WHO (medicin) – blevet oprettet for at forvalte og revidere nomenklaturer.

Udviklingen går i retning af:

• flere digitale registranter og databaser (GenBank, CAS-registry);
• open access til nomenklaturdata;
• automatiseret validering af navne i software;
• kontinuerlig revision for at afspejle nye forskningsresultater.

Moderne relevans

I en globaliseret og data-drevet verden er en konsekvent nomenklatur afgørende for interoperabilitet på tværs af discipliner og teknologier. Forkerte eller ustandardiserede navne kan føre til alt fra medicineringsfejl til tabte forskningsdata. Derfor har standardiseringsorganer og videnskabelige samfund fortsat fokus på at vedligeholde og opdatere deres nomenklaturer.

Opsummering

Nomenklatur er et nøglebegreb for systematisk navngivning. Det sikrer, at vi taler samme “sprog”, når vi identificerer og klassificerer alt fra kemiske forbindelser til stjerner og politiske embeder. Etymologisk betyder det blot “liste over navne”, men i praksis fungerer det som den strukturelle rygrad i videnskab, teknologi og forvaltning.