Nominel værdi betydning

Den nominelle værdi er den værdi, der står skrevet: på en obligation, på en aktie, på en mønt eller i en kontrakt. Den bruges som reference for beregninger og rettigheder, men er ikke nødvendigvis lig med det, man kan få i markedet.

• Finans: På obligationer er nominel værdi (pålydende) typisk 100 eller 1.000. Kuponrenten beregnes på denne værdi, og indfrielse sker normalt til den nominelle værdi ved udløb.
• Aktier: En akties nominelle værdi (stykstørrelse/pålydende) er den del af selskabskapitalen, den repræsenterer. Markedsprisen kan være højere eller lavere. Nogle jurisdiktioner tillader aktier uden pålydende værdi.
• Penge og mønter: En 10-kronemønt har nominelt værdien 10 kr., uanset metallets værdi eller samlermarkedets pris.
• Makroøkonomi: Nominel værdi bruges om størrelser, der ikke er inflationsjusterede (fx nominelt BNP eller nominel løn).
• Teknik/standarder: “Nominel” angiver en navngiven/mærket størrelse (fx nominelt spændingstrin 230 V, nominelt rørmål DN50), som fungerer som reference - ikke nødvendigvis den præcise driftsværdi.

Ordet “nominel” går via latin nomen (“navn”) og senlatin nominalis (“vedrørende navn”) og beskriver noget, der er angivet ved navn eller betegnelse frem for observeret værdi. På dansk har “nominel” og “pålydende” længe været brugt i finansiel og teknisk terminologi.

• Obligation: En obligation med nominel værdi 100 og kupon 4% betaler 4 i kupon årligt pr. 100 nominel. Handlede den til kurs 102, er markedsværdien 102 pr. 100 nominelt; ved udløb indfries som udgangspunkt til 100.
• Statslån: Statsobligationer udstedes i serier med fast nominel værdi; kuponrenten og indfrielsen refererer til den nominelle hovedstol.
• Aktier: Et selskab kan have aktiekapital 1.000.000 kr. fordelt på 1.000.000 aktier à 1 kr. i nominel værdi. Aktiens kurs på børsen kan være fx 150 kr. pr. aktie - langt over den nominelle værdi.
• Likvidations-/indeståender: En virksomhed kan tilbagebetale obligationer til den nominelle værdi ved førtidig indfrielse, hvis lånebetingelserne tillader det.
• Løn og priser: “Nominel løn” steg 3%, men hvis inflationen var 4%, faldt reallønnen 1%.
• BNP: “Nominelt BNP” måles i løbende priser; “reelt BNP” er inflationsjusteret.
• Valuta og mønter: En mindemønt kan have pålydende 20 kr., men sælges i praksis for 125 kr. i samlermarkedet.
• Gavekort: Et gavekort har en nominel værdi på 500 kr., uanset om butikken kører kampagner.
• Teknik: Et kabel er mærket til nominelt 1 kV - dets test- og driftsspecifikationer tager udgangspunkt i denne referenceværdi.

• Pålydende værdi / face value: Praktisk synonym i finans for den værdi, der står anført på et værdipapir.
• Par/pari: Når en pris er lig den nominelle værdi (fx kurs 100 = pari).
• Markedsværdi/kursværdi: Den pris, markedet aktuelt sætter - kan være over eller under den nominelle værdi.
• Reel (real) værdi: Inflationsjusteret værdi, ofte beregnet ved at deflatere nominelle størrelser.
• Nutidsværdi (present value): Værdi i dag af fremtidige pengestrømme diskonteret med en rente.
• Bogført værdi: Værdi i regnskabet; kan afvige fra både nominel og markedsværdi.
• Effektiv rente: Rente inklusive gebyrer, renters rente og pris over/under pari - i modsætning til nominel rente, der typisk er den oplyste årlige sats uden disse elementer.

I tidlige værdipapirmarkeder var pålydende værdi central for udstedelse og indfrielse af gæld. Kuponer blev defineret som procent af den nominelle hovedstol. Med fremkomsten af børsmarkeder og varierende renter begyndte markedspriser at afvige fra pålydende (handel over/under pari). I det 20. århundrede, med stigende inflation og udviklingen af prisindeks, blev skellet mellem nominel og real værdi afgørende i økonomisk analyse. I aktiemarkeder har mange jurisdiktioner senere tilladt aktier uden pålydende for at give større fleksibilitet i kapitalstrukturen.

• Renteberegning: Kuponer og simple renter beregnes ofte som procent af den nominelle hovedstol.
• Indfrielse: Ved udløb indfries gæld typisk til dens nominelle værdi, medmindre andet er aftalt (fx call-priser over pari).
• Kapitalstruktur: Selskabers aktiekapital opgøres nominelt; emissioner og split/ombytning refererer til nominelle stykstørrelser.
• Indeksregulering: Overenskomster kan regulere nominelle beløb med et prisindeks for at bevare realværdi.
• Tekniske specifikationer: Projektering tager udgangspunkt i nominelle dimensioner og spændinger, hvorefter tolerancer og driftsområder specificeres.

• Pålydende (værdi)
• Face value (engelsk)
• Par value / pari (især i obligations- og aktieterminologi)

• Reel værdi (inflationsjusteret)
• Markedsværdi/kursværdi
• Effektiv værdi/effektiv rente (med gebyrer, tidseffekter og renters rente)

• At nominelle beløb har samme købekraft over tid - inflation kan udhule værdien.
• At pålydende værdi er “rigtig” værdi - i markedet er det udbud/efterspørgsel, der bestemmer prisen.
• At nominelle tekniske specifikationer er præcise målinger - de er standardiserede referenceværdier med tolerancer.

Nominel værdi er den angivne, formelle referenceværdi. Den er nyttig til beregninger, standarder og juridiske rettigheder, men bør altid sættes i forhold til markedspriser, inflation og kontekst for at forstå den økonomiske eller tekniske realitet.