Normer betydning

Ordet normer (flertal af norm) dækker over de retningsgivende standarder, der styrer adfærd og vurderinger. Normer kan være:

• Deskriptive (beskrivende): hvad folk typisk gør - “sådan gør man som regel”.
• Injunktive (forskrivende): hvad folk mener, man bør gøre - “sådan bør man gøre”.

Normer kan være formelle (nedskrevne, fx i håndbøger eller standarder) eller uformelle (kutymer og uskrevne regler). De adskiller sig fra love ved ikke nødvendigvis at være juridisk bindende, men de er ofte socialt forpligtende, fordi brud kan føre til sanktioner (fx kritik, udelukkelse eller tab af omdømme).

Vigtigt: norm er ikke det samme som normal. “Normal” angiver det almindelige eller mest udbredte; en norm kan også være et ideal, som ikke alle faktisk følger.

Etymologi: Dansk norm går via tysk Norm og/eller fransk norme tilbage til latin norma, der oprindeligt betød en tømrer-vinkel (måleredskab) og derfra “rettesnor/regulativ”. Betydningen som “regel, standard, målestok” bredte sig i moderne europæiske sprog fra 1700-1800-tallet.

Bøjning: en norm - normen - normer - normerne. Afledninger: normativ (forskrivende), normal (det almindelige), normalisering, normsætning, normbrud, normkritik, samt normering (fx bemandingsniveau i daginstitutioner).

• Sociale normer: Uskrevne forventninger i hverdagslivet (hilsener, høflighed, køkultur).
• Kulturelle normer: Påklædning, omgangsformer, højtidsritualer; varierer på tværs af kulturer.
• Moralske/etiske normer: Forestillinger om rigtigt/forkert (ærlighed, fairness).
• Religiøse normer: Forskrifter for adfærd og ritualer i trossamfund.
• Juridisk-relaterede normer: Retlige principper og praksisser, der influerer lovanvendelse, men ikke i sig selv er love.
• Tekniske/standardiseringsnormer: Fastlagte krav og specifikationer (fx ISO-standarder, Eurocodes; i DK ofte via Dansk Standard).
• Sproglige normer: Retskrivning, grammatik, stil og sprogbrug.
• Professions- og faglige normer: God praksis, etik og kvalitetskrav i et fag.
• Æstetiske normer: Smags- og designidealer i kunst og kultur.
• Statistiske/medicinske normer: Referenceværdier og normalområder (fx laboratorietal) brugt som sammenligningsgrundlag.

Normbegrebet har rødder i håndværkets “rettesnor”, men fik moralfilosofisk og sociologisk tyngde i moderniteten. I sociologien blev normer centrale hos klassiske teoretikere (fx Durkheim) og senere i funktionalisme og symbolsk interaktionisme, hvor de forklarer social orden, konformitet og afvigelse. I 1900-tallets standardisering blev tekniske normer udbredt i industri, byggeri og handel. I nyere tid diskuteres normer i relation til globalisering, digitale fællesskaber, diversitet, ligestilling og normkritiske perspektiver.

• Socialisering: Man lærer normer via familie, skole, medier og omgangskreds.
• Institutioner og ledelse: Organisationer indfører politikker, som bliver normdannende.
• Lovgivning og politik: Nye love kan flytte normer (eller følge efter ændrede normer).
• Teknologi og platforme: Design af systemer (default-indstillinger, feedback) former adfærd.
• Normiværksættere: Aktivister, kendte, fagfolk og fællesskaber kan drive normskifte.
• Diffusion og tipping points: Når en praksis passerer en kritisk masse, kan den blive ny norm.

• Regler, retningslinjer, forskrifter
• Standarder, praksisser, procedurer
• Kutymer, skik og brug, konventioner
• Ideal(er), målestok, rettesnor

Bemærk: Synonymerne overlapper, men er ikke altid udskiftelige i alle sammenhænge.

• Afvigelse, devians, anomali
• Normbrud, nonkonformitet
• Ekscentricitet, originalitet (kontekstafhængigt)
• Lovløshed eller vilkårlighed (i ekstrem forstand)

• I Danmark er det en social norm at komme til tiden til aftaler.
• Det anses som god norm at kreditere kilder i akademiske tekster.
• Virksomheden følger ISO-normer for kvalitetsstyring.
• Der er forskellige normer for påklædning på arbejdspladser.
• Klassen udarbejdede fælles normer for gruppearbejde.
• Rygning indendørs var tidligere normalt, men dagens normer forbyder det de fleste steder.
• Projektet lever ikke op til branchens normer for datasikkerhed.
• Der er en uformel norm om at svare på e-mails inden for 24 timer.
• Teamet justerede deres mødenormer for at reducere afbrydelser.
• Undersøgelsen måler deskriptive kontra injunktive normer om energiforbrug.
• Fodboldklubben har klare adfærdsnormer for forældre på sidelinjen.
• Det var et modigt normbrud i kunsten, som ændrede hele genren.
• Laboratoriet sammenlignede blodprøver med reference-normer for aldersgruppen.
• Sprogpolitikken fremmer sproglige normer for inklusiv kommunikation.

Sociologi og socialpsykologi: Forklarer konformitet, social kontrol, gruppetilhør og status. Skelner ofte mellem deskriptive og injunktive normer, samt formelle og uformelle sanktioner.

Filosofi/etik: Undersøger normers begrundelse og legitimitet (normativ etik, metaetik).

Jura: Ser på forholdet mellem lov og sociale normer; normer kan påvirke retshåndhævelse og retfærdighedsopfattelser.

Teknik/standardisering: Udvikler og vedligeholder tekniske normer for sikkerhed, kvalitet og interoperabilitet.

Medicin og psykologi: Arbejder med normtal/referenceintervaller og diagnostiske cut-offs; diskuterer også normalitet versus variation.

Uddannelse og pædagogik: Klassens normer, inklusionsnormer, forventninger til deltagelse og samarbejde.

• Spørgeskemaer om, hvad folk gør (deskriptive) og mener, man bør gøre (injunktive).
• Vignette- og felt-eksperimenter, der tester reaktioner på normbrud.
• Etnografiske observationer af uformelle praksisser.
• Netværks- og adfærdsdata til at spore diffusionsmønstre.
• Audit- og compliance-målinger i organisationer og tekniske miljøer.

Brud på normer kan være utilsigtede eller bevidste. Reaktioner spænder fra milde påtaler til hårde sanktioner og udelukkelse. Nogle normbrud er positive i den forstand, at de udfordrer uretfærdige eller forældede normer og kan bane vej for social forandring (fx ligestillings- og menneskerettighedsbevægelser).

• Uformelle sanktioner: Blik, latterliggørelse, ros/ris, social distance.
• Formelle sanktioner: Advarsler, de-platforming, tab af certificering, bøder (hvis koblet til regler/love).

Normkritik undersøger, hvilke normer der favoriserer bestemte grupper og marginaliserer andre, samt hvordan sproglige, kulturelle og institutionelle normer kan reproduceres uden at blive stillet til ansvar. Målet er ikke normløshed, men gennemsigtighed og retfærdighed i normdannelse.