Notorisk betydning

“Notorisk” er et adjektiv, der overordnet betyder “vidt bekendt” eller “almindeligt kendt”. Brugen deler sig typisk i to hovedspor:

• Negativ/konnotativ brug i hverdagssprog: Betegner, at nogen eller noget er berygtet for en uheldig egenskab eller adfærd, fx “en notorisk løgner”.
• Neutral/teknisk brug i jura og formelt sprog: Angiver en kendsgerning, der er alment anerkendt og ikke kræver dokumentation, fx “en notorisk kendsgerning”.

Konnotationen afhænger altså af konteksten. I almindelig tale er ordet som regel negativt ladet; i juridisk sammenhæng er det neutralt og handler om bevismæssig status.

Ordet kommer af latin notorius “velkendt, offentligt kendt”, afledt af notus “kendt” (af noscere “at lære at kende”). Det er indlånt til dansk via fransk (notoire) og/eller tysk (notorisch). Grundbetydningen “kendt/offentligt kendt” ligger stadig i kernen, men i hverdagssprog er den typisk blevet farvet negativt.

• Udtale: [noˈtoːʁisk] (trykket på anden stavelse: no-TO-risk).
• Ordklasse: Adjektiv. Kan bruges attributivt (“en notorisk løgner”) og prædikativt (“han er notorisk utroværdig”).
• Bøjning:

  • Fælleskøn/neutrum: notorisk (fx “en notorisk vane”, “et notorisk problem”).
  • Flertal og bestemt form: notoriske (fx “de notoriske problemer”, “den notoriske løgner”).
  • Adjektiver på -sk tager som hovedregel ikke -t i neutrum.

• Gradsbøjning: Normalt ikke via -ere/-est; om nødvendigt med “mere/mest”: “mere notorisk”, “mest notorisk” (forholdsvis sjældent og stilistisk tungt).

Hverdagssprog (negativ ladning)

“Notorisk” bruges ofte om personer eller forhold, der vedvarende og alment er kendt for noget uønsket:

• en notorisk løgner
• en notorisk forsinket kollega
• en notorisk regelbryder
• en notorisk skattesnyder
• et notorisk problem i branchen

Juridisk/teknisk (neutral ladning)

Her handler “notorisk” om almindeligt kendte kendsgerninger, der ikke behøver dokumentation i en bevisførelse:

• Det er en notorisk kendsgerning, at vand koger ved 100 °C ved normalt tryk.
• Domstolen kan lægge notoriske forhold til grund uden bevisoptagelse.
• Myndigheden henviste til den notoriske udvikling i priserne.

I forvaltningssprog kan “notoritet” også henvise til gennemsigtighed/dokumentation, fx “for at sikre notoritet om aftalen er den skriftligt bekræftet”.

• Han er notorisk kendt for at springe møder over uden afbud.
• Selskabet har et notorisk rekrutteringsproblem i yderområderne.
• Det er notorisk, at projektet overskred budgettet allerede i første fase.
• Hun er en notorisk perfektionist, hvilket både hjælper og hæmmer teamet.
• Der findes notoriske flaskehalse i sagsbehandlingen.
• At solen står op i øst er en notorisk kendsgerning.
• Filmen blev instrueret af en notorisk kontroversiel kunstner.
• Han er notorisk dårlig til at svare på e-mails.
• Myndigheden henviste til notoriske økonomiske tendenser.
• Virksomheden har et notorisk ry for høj medarbejderomsætning.
• Det er notorisk vanskeligt at sammenligne tallene på tværs af lande.
• Hun er notorisk kompromisløs i sine forhandlinger.

Nedenfor er et udvalg af synonymer og nær-synonymer med typiske nuancer:

Bemærk: “berygtet” er ofte et stærkere negativt ord end “notorisk”. “Velkendt” og “almindeligt kendt” mangler den negative klang og passer bedre i neutral omtale.

• ukendt
• ubekendt
• anonym
• obskur
• ikke alment kendt

I juridiske sammenhænge kan antonymet mere funktionelt være “beviskrævende” (dvs. ikke notorisk, så der kræves dokumentation).

Udgangspunktet i latin er neutralt: “offentligt kendt”. I dansk (som i mange andre sprog) har dagligsproget trukket ordet i retning af det negativt kendte, mens fag- og myndighedssprog i vid udstrækning har bibeholdt den neutrale betydning. Denne todeling forklarer, hvorfor udtrykket kan opleves hårdt i almindelige beskrivelser, men helt nøgternt i juridisk kontekst.

• notorisk løgner/forbryder/regelbryder
• notorisk kendsgerning
• notorisk problem/flaskehals
• notorisk sen/dårlig/dyr/svag
• notorisk ry for X
• det er notorisk, at ...

• Negativ undertone i hverdagssprog: Vær opmærksom på den ofte nedladende klang. At kalde nogen “notorisk X” kan opleves hårdt.
• Juridisk vs. almen betydning: I jura betyder “notorisk” ikke “berygtet”, men “alment kendt” og dermed ikke beviskrævende.
• Forveksling med engelsk:

  • Engelsk “notorious” ≈ dansk “notorisk/berygtet” (negativt).
  • Engelsk “notoriety” betyder “berygtethed”, men dansk “notoritet” bruges især om offentlig kendthed/dokumenteret forhold i juridisk/administrativ forstand. De er ikke direkte ækvivalente.

• Gradsbøjning: Undgå tunge konstruktioner som “mest notorisk”, medmindre stilen er formel eller ironisk.
• Adverbial brug: “Notorisk” fungerer primært som adjektiv. Formuleringer som “han lyver notorisk” forekommer, men virker ofte stive; “han er notorisk løgner” eller “han lyver notorisk ofte” (med forstærker) kan være klarere, men overvej om “konstant/vedvarende” er bedre.

• Formelt/teknisk: Juridiske tekster, forvaltningssprog, akademisk skrivning (“notoriske forhold”).
• Almindelig stil: Avissprog, debat, omtale af personer/vaner (“notorisk sjusket”).
• Ironi: Kan bruges ironisk om positive træk (“en notorisk hjælpsom kollega”), men virkningen afhænger af konteksten.

• notoritet (især juridisk/administrativt): status af at være dokumenteret/offentligt kendt (“sikre notoritet om aftalen”).
• berygtethed: tilstanden af at være kendt for noget dårligt (nær semantisk pendant til engelsk “notoriety”).
• notar/notarial-: beslægtet etymologisk via latin nota “tegn”, men andre betydninger (notarial = vedrørende notar). Bør ikke forveksles med “notorisk”.

• Vælg “notorisk” når du vil markere, at noget er udbredt kendt - typisk med negativt skær - eller når du i juridisk/formel sammenhæng henviser til en alment kendt kendsgerning.
• Brug “berygtet” for en mere værdiladet, stærk negativ vurdering.
• Vælg “velkendt/almindeligt kendt” når du vil være neutral uden den negative undertone.
• I jura: “notorisk kendsgerning” = kræver normalt ikke bevis.