Nyplatonisme betydning

Nyplatonisme (også skrevet neoplatonisme) betegner både:

• Den senantikke platoniske skole (3.-5. årh. e.Kr.), kulminerende hos Proklos.
• Senere strømninger, der genoptager eller omformer disse idéer (fx i middelalder, renæssance og moderne filosofi, teologi, kunst og mystik).

I bred forstand bruges ordet om tænkning, der betoner:

• En ontologisk rangorden fra det højeste princip (Det Ene) til Intellekt (Nous), Sjæl (Psyche) og den sanselige verden.
• Sjælens opstigning og forædling (etisk-asketisk og intellektuel renselse) og mulig forening (henosis) med det guddommelige.
• Apofatisk (negativ) teologi: det højeste princip overskrider alle begreber og kan bedst omtales ved, hvad det ikke er.

Etymologi: Dansk nyplatonisme af ny- + platonisme; internationalt fra lat. Neoplatonismus og gr. neos (ny) + Platon (Πλάτων). Betegnelsen er moderne og bruges retrospektivt om senantikkens platoniske filosofi.

Ordklasse: Substantiv (abstrakt). Bestemt form: nyplatonismen. Afledninger: nyplatonisk (adj.), en nyplatoniker (person), nyplatonikere (flertal).

Nyplatonismen opstod i 200-tallet e.Kr. og blev den dominerende filosofiske ramme i senantikken. Den fik dyb indflydelse på kristen, jødisk og islamisk tænkning, og blev genfortolket i renæssancen og senere perioder.

• Det Ene (to hen): Transcendent og ubegribelig kilde til al væren og godhed.
• Emanation: Kosmos opstår ved en udstrømning fra det højeste til det lavere (Ene → Nous → Sjæl → det sanselige).
• Nous (Intellekt): Sfære for de evige former/ideer; guddommelig tænkning.
• Sjæl: Formidler mellem intelligible og sanselige niveauer; menneskesjælen kan vende tilbage.
• Henosis: Sjælens enheds- eller foreningserfaring med det guddommelige.
• Apofatisk teologi: Det guddommelige beskrives ved negation (hvad det ikke er).
• Etik og askese: Dyd, kontemplation og renselse som vej til erkendelse.
• Teurgi (hos Iamblichos m.fl.): Rituel praksis, der hjælper sjælen mod det guddommelige.
• Æstetik: Skønhed som glimt af det intelligible; kunst kan pege tilbage mod kilden.

Ordet forekommer i filosofi-, teologi-, idéhistorie- og kunsthistorisk sammenhæng samt i bredere kulturkritik. Eksempler:

• “Nyplatonismen hos Plotin betoner sjælens opstigning mod Det Ene.”
• “Renæssancens Florens oplevede en nyplatonisk genfortolkning af kærlighed hos Ficino.”
• “Augustins gudsbegreb er farvet af nyplatonismen, særligt idéen om det højeste gode.”
• “I islamisk filosofi blev nyplatoniske temaer videreført gennem arabiske parafraser af Plotin.”
• “Kunstværket kan, i nyplatonisk forstand, lede beskueren mod det intelligible.”
• “Forfatterens metafysik er udpræget nyplatonisk, med hierarkier og emanationer.”
• “Begrebet ‘platonsk kærlighed’ i renæssancen er præget af nyplatoniske tanker.”
• “Proklos’ system er kulminationen på den græske nyplatonisme.”
• “Nyplatonismen danner baggrund for den apofatiske teologi hos Pseudo-Dionysios.”
• “Afhandlingen undersøger nyplatonismens indflydelse på middelalderens kosmologi.”
• “Der er en nyplatonisk tone i hans forståelse af skønhed som glimt af det evige.”
• “Teurgien hos Iamblichos markerer en religiøs vending i nyplatonismen.”
• “Kritikken hævder, at bogen romantiserer nyplatonismen som en universel mystik.”
• “Museets udstilling sætter fokus på nyplatoniske motiver i renæssancekunsten.”

• Neoplatonisme (variantform på dansk; international stavemåde).
• Senantikkens platonisme (beskrivende, ikke helt synonymt).
• Nyplatonisk filosofi (parafrase).

Bemærk: “Platonisme” er overbegreb; “middelplatonisme” betegner perioden før nyplatonismen.

Der findes ikke strenge antonymer i leksikalsk forstand, men ofte nævnes kontrasterende retninger:

• Materialisme/naturalisme: Prioritering af det fysiske frem for det intelligible.
• Nominalisme: Benægter universaliers selvstændige realitet.
• Empirisme: Videnssyn forankret i sansning frem for metafysisk kontemplation.
• Aristotelisme: Beslægtet, men ofte i spænding med nyplatonisk hierarkisk emanation (dog historisk sammenvævet).
• Atomisme: Mekanisk forklaring af verden uden hierarkisk emanation.

• Platonisme, middelplatonisme
• Det Ene, Nous, Sjæl
• Emanation, henosis, teurgi
• Apofatisk teologi (negativ teologi), katofatisk teologi (positiv teologi)
• Platonsk kærlighed (renæssancefortolkning), ideernes verden

• Substantiv: (ubestemt) nyplatonisme; (bestemt) nyplatonismen.
• Adjektiv: nyplatonisk (fx “nyplatonisk kosmologi”).
• Personbetegnelse: en nyplatoniker; flertal nyplatonikere.
• Sammensætninger: nyplatonisk æstetik, kristen nyplatonisme, florentinsk nyplatonisme, islamisk nyplatonisme.

• Som akademisk term bruges “nyplatonisme” præcist om senantikkens skole; i bredere kulturdebat bruges ordet ofte løsere om enhver “spirituel” platonisme.
• Ikke at forveksle med platonisme generelt eller med ren gnosticisme; nyplatonismen er som regel kosmisk affirmativ (verden er ordnet og meningsfuld, om end sekundær).
• Renaissancehumanisters “platonske kærlighed” er en nyfortolkning i nyplatonisk ånd, ikke en ordret videreførelse af Platons dialoger.

• nyplatonisk metafysik/kosmologi/ontologi
• nyplatonisk æstetik/teologi/mystik
• den nyplatoniske skole/tradition
• kristen/jødisk/islamisk nyplatonisme
• florentinsk nyplatonisme; Ficinos nyplatonisme

• Engelsk: Neoplatonism
• Tysk: Neuplatonismus
• Fransk: Néoplatonisme
• Italiensk: Neoplatonismo
• Spansk: Neoplatonismo
• Græsk (moderne): Νεοπλατωνισμός

Nyplatonisme betegner en indflydelsesrig metafysisk og religiøs-filosofisk tradition, der viderefører og omformer Platons idéarv gennem læren om Det Ene, emanation og sjælens tilbagevenden. Ordet bruges både teknisk om senantikkens skole og mere bredt om senere receptioner i filosofi, teologi, kunst og kulturhistorie.