Obsternasig betydning

Obsternasig beskriver en adfærd, hvor man med vilje går imod krav, normer eller anvisninger. Ordet rummer både trods og en snert af drilsk selvhævdelse og kan være alt fra let humoristisk (”en obsternasig treårig”) til kritisk (”en obsternasig medarbejder”).

• Kernebetydning: trodsig, genstridig, uvillig til at rette ind.
• Konnotation: ofte mildt negativ, men kan bruges med et smil - især om børn.
• Typisk fokus: viljen til at gå imod mere end evnen; det at gøre sig vanskelig eller modsætte sig.

Afledt substantiv: obsternasighed (fx: ”hans obsternasighed tog til hen over eftermiddagen”).

Udtales ofte med hovedtryk på na-stavelsen: ob-ster-NA-sig. Ordet har fire stavelser.

Ordet er et relativt sent lån i dansk (kendt fra 1800-tallet). Det er sandsynligvis beslægtet med - og påvirket af - obstinat (via tysk/nedertysk og eventuelt svensk), som går tilbage til latin obstinatus ’fastlåst, stædig’. Den præcise udviklingsvej til den danske form obsternasig er ikke helt sikker, men slægtskabet med idéen om ”ubøjelig trods” er tydelig.

• 1800-tallet → i dag: Ordet findes i standarddansk og har været stabilt i brug, især i beskrivelser af opdragelse, skoleliv og arbejdssituationer.
• Register: neutralt til let bogligt; kan også lyde lidt gammeldags i formel stil, men er fortsat almindeligt i hverdagssprog.

• Personer: et obsternasigt barn; en obsternasig teenager; en obsternasig kollega.
• Handlinger: blive/virke/forholde sig obsternasig; svare obsternasigt igen; gøre sig obsternasig.
• Forstærkere: ganske, temmelig, udpræget, påfaldende obsternasig.
• Situationer: opdragelse, forhandling, kundeservice, klasseværelset, politisk debat.
• Figurativt: en obsternasig printer/knap (metaforisk om noget, der ’gør modstand’).

• Da sengetiden nærmede sig, blev den ellers rolige treårige pludselig obsternasig og nægtede at børste tænder.
• Læreren måtte tage en samtale med de to elever, der var blevet obsternasige i timen.
• Han svarede obsternasigt igen, hver gang lederen bad ham om at overholde proceduren.
• Forhandlerne blev mere og mere obsternasige, jo tættere deadline kom.
• ”Du behøver ikke blive så obsternasig,” sagde hun, ”jeg beder dig bare om at hjælpe.”
• Hesten var obsternasig ved opsadling og ville ikke stå stille.
• En obsternasig minoritet blokerede afstemningen.
• Min printer er helt obsternasig i dag - den tager kun hvert tredje ark.
• Jo mere pres han følte, desto mere obsternasig blev han.
• Det var ikke ond vilje, bare en smule obsternasighed efter en lang dag.

• Nære synonymer: trodsig, genstridig, uregerlig, vrangvillig, modstræbende.
• Stærkere/skarpe: halsstarrig, stivsindet, ubøjelig, stejl.
• Mere neutrale/kolloquiale: besværlig, på tværs, svær at danse med, tvær.
• Beslægtet: obstinat (mere højstemt/formelt, ofte mere principfast end drilsk).

• medgørlig, føjelig, lydig, samarbejdsvillig, imødekommende, efterkommen.

• Obsternasig vs. obstinat: Begge udtrykker stædighed. Obstinat lyder mere formelt og principfast; obsternasig betoner ofte det trodsige og ”gøre-sig-svær”-agtige.
• Obsternasig vs. trodsig: Trodsig er bredere og neutral i stil; obsternasig kan have et let farvet, måske humoristisk præg - især om børn.
• Obsternasig vs. genstridig: Genstridig peger på modstand mod at lade sig styre; obsternasig fremhæver ofte den bevidste, udfordrende attitude.

• Engelsk: defiant, obstinate, recalcitrant, stroppy (britisk, uformelt).
• Tysk: trotzig, eigensinnig (afhængigt af kontekst).
• Svensk: obstinat/obsternasig (svensk har også ordet i beslægtet form).

• Egner sig godt, når man vil markere både modvilje og en vis bevidst provokation.
• Brug mere/mest obsternasig i gradsbøjning.
• Virker naturligt i dagligdags prosa, journalistik og pædagogiske sammenhænge; i juridisk eller teknisk sprog passer obstinat, ubøjelig eller afvisende ofte bedre.