Ødem betydning

Ødem (neutrum: et ødem) beskriver en forøgelse af væske i det interstitielle rum (mellem cellerne) i et væv. Klinisk viser det sig som blød, ofte eftergivelig hævelse. Man skelner typisk mellem:

• Pitting-ødem: Når man trykker en finger ind i det hævede område, efterlades en forbigående fordybning (indentation). Ses ofte ved hjertesvigt, nefrotisk syndrom og venøs insufficiens.
• Non-pitting-ødem: Efter tryk dannes ingen fordybning. Ses bl.a. ved lymfødem og myksødem (ved svær hypothyreose).

Ødem kan være lokalt (fx efter en forstuvning) eller generaliseret (også kaldet anasarka), hvor store dele af kroppen er hævede.

Ordet stammer fra græsk oidēma (οίδημα) “hævelse”, af oidein “at svulme”. Via latin oedēma blev det i dansk til ødem (hvor ø svarer til latinsk oe). På engelsk ses både oedema (britisk) og edema (amerikansk).

Udtale på dansk: med tryk på anden stavelse, som i “ø-DEM”.

• Effusion: Væske i et kropshulrum (fx pleuraeffusion i brysthulen). Ødem er væske i væv, ikke i hulrum. (Beslægtede tilstande: ascites i bughulen, hydrothorax i pleurahulen.)
• Inflammation: Kan omfatte ødem som del af reaktionen, men indebærer også andre tegn (rødme, varme, smerte, funktionsnedsættelse).
• Lipødem: En særskilt tilstand med unormal fedt- og væskeophobning, især på benene hos kvinder; ikke et klassisk ødem, selv om hævelse kan være fremtrædende.

Ødem opstår, når balancen mellem væske, kar og lymfedrænage forrykkes. Centrale mekanismer (Starling-principper, moderniseret af endotel-glykokalyx-modellen):

• Øget hydrostatisk tryk: presser væske ud i vævet (fx ved hjertesvigt, venøs stase, dyb venetrombose).
• Nedsat kolloidosmotisk tryk (albuminmangel): mindre tilbagetrækning af væske ind i kapillærer (fx leversygdom, nefrotisk syndrom, malnutrition).
• Øget kapillær permeabilitet: lækage ved inflammation, allergi, sepsis, forbrændinger.
• Hæmmet lymfedrænage: lymfødem efter kirurgi/stråleterapi, infektion (fx filariasis), medfødt lymfedysplasi.
• Hormonelle og iatrogene påvirkninger: graviditet, lægemidler (fx calciumkanalblokkere, NSAID, glukokortikoider, thiazolidindioner), overdreven intravenøs væsketilførsel.

• “Patienten havde udtalte pitting-ødemer pretibialt ved ankelregionen.”
• “Efter forstuvningen sås lokalt ødem og misfarvning omkring laterale malleol.”
• “Røntgen var normal, men ultralyd viste væsentlig ødemdannelse i bløddele.”
• “Diuretika medførte afsvulmning og reduktion af ødemet.”
• “Der opstod angioødem efter første dosis ACE-hæmmer.”
• “Ved undersøgelsen bemærkedes ødematøse underben med blank hud.”
• “Højre-sidigt hjertesvigt giver ofte perifere ødemer.”
• “CT bekræftede hjerneødem omkring infarktområdet.”
• “Graviditetsbetinget ødem er hyppigt, men bør vurderes ved ledsagende symptomer.”
• “Kost med ekstremt lavt proteinindhold kan føre til ødem pga. hypoalbuminæmi.”
• “Svær anasarka sås ved avanceret leversygdom.”
• “Der var periorbitalt ødem om morgenen, aftagende i løbet af dagen.”
• “Lymfødem efter axildissektion medførte kronisk hævelse af armen.”

• Synonymer (almene/kliniske): hævelse, væskeophobning, vævsødem, vand i kroppen (almindeligt talesprog).
• Beslægtede fagtermer: anasarka, hydrops, ascites (væske i bughulen), effusion, ødemdannelse, ødematøs (tillægsord).

• Afsvulmet (aftaget hævelse), dehydreret (væskemangel), tør eller indsunken hud/øjne ved væsketab.
• Fysiologisk kontrast: normal vævsturgor, fravær af væskeophobning.

Hippokratisk medicin beskrev hævelser som sygdomstegn allerede i antikken. I slutningen af 1800-tallet formulerede Ernest Starling principperne for væskeudveksling over kapillærvæggen (hydrostatisk og kolloidosmotisk tryk). Moderne forskning har nuanceret modellen med en central rolle for den endoteliale glykokalyx, men grundideen om balancen mellem filtrering, reabsorption og lymfedrænage forklarer fortsat ødemdannelse i klinikken.

• Ordklasse: substantiv (neutrum) - “et ødem”.
• Flertal: “ødemer”.
• Afledninger: “ødematøs” (adj.), “ødemdannelse” (substantiv).

• Veterinærmedicin: Ødem ses hos dyr ved fx hjertesvigt eller allergiske reaktioner.
• Botanik/havebrug: “Plante-ødem” bruges om blæredannende hævelser på blade/stængler ved overvanding og høj luftfugtighed (eng. edema); i dansk fagsprog omtales det ofte som ødem hos planter eller vandblærer.

• Ødem beskriver et tegn (et fysisk fund), ikke en diagnose i sig selv; årsagen skal identificeres i kontekst.
• I medicinsk dokumentation angives ofte lokalisation, grad (let, moderat, svær) og pitting/non-pitting.

Bemærk: Ovenstående er en sproglig og almenfaglig forklaring. Ved bekymrende hævelse eller åndenød bør man søge lægehjælp.