Øgruppe Krydsord

Velkommen til Homepage.dk’s store guide til krydsordledetråden Øgruppe. Som dedikeret krydsordsekspert har jeg samlet intet mindre end 110 mulige løsningsforslag, så du kan finde netop det ord, der passer til dit gitter. Uanset om du er nybegynder eller rutineret puslespiller, vil du her nemt kunne navigere mellem de forskellige øgruppe-navne og finde præcis dét ord, du står og mangler.

Øgrupper er et klassisk tema i danske krydsord, fordi de kombinerer geografi, kultur og sprog i én og samme ledetråd. Fra de velkendte danske småøer til de fjernere øgrupper i verden – hver eneste løsning rummer en spændende historie og ofte et særligt kendetegn, som gør det sjovt at gætte og lære nyt. Den brede variation af øgruppe-navne betyder, at ledetråden kan bruges i krydsord på alle sværhedsgrader.

For hver af de 110 løsningsforslag har jeg udførligt beskrevet, hvad ordet dækker over, hvor øgruppen ligger, og hvilke særlige træk eller historiske facts der kendetegner den. Det gør det ikke kun lettere at vælge det rigtige svar til krydsordet, men giver dig også mulighed for at udvide dit ordforråd og din geografiske viden – præcis det, krydsord handler om!

Scroll videre i artiklen for at se hele listen af Øgruppe-løsninger, organiseret alfabetisk for ekstra overskuelighed. Hver post er ledsaget af en kort, men fyldestgørende beskrivelse, så du kan dykke ned i fakta og få en mere nuanceret forståelse af alle verdens øgrupper.

God fornøjelse med jagten på det rette øgruppesvar – og husk, at du altid kan vende tilbage til Homepage.dk for flere fif og knæk på dine krydsordseventyr!

Øgruppe Krydsord på 4 bogstaver

Disse 2 ord på 4 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Øgruppe'.

1. Øbue: Geologisk term for kædebue af vulkanske øer langs en subduktionszone, eksempelvis Aleuterne. Bruges også metaforisk om en buet række af adskilte elementer, der hænger årsagsmæssigt sammen.

2. Øhav: Dansk fællesbetegnelse for en sammenhængende samling af mindre øer, holme og sandrevler. Bruges både om Sydfynske Øhav og i overført betydning om mylder af muligheder eller ‘et øhav af papirer’.

Øgruppe Krydsord på 5 bogstaver

Der findes ét passende ord på 5 bogstaver til dit krydsord med 'Øgruppe'.

1. Økæde: Generel dansk samlebetegnelse for en lineær serie af øer, ofte vulkanske. Ses i beskrivelser af både Stillehavets økæder og i politisk retorik som billede på sammenhængende udfordringer eller muligheder.

Øgruppe Krydsord på 6 bogstaver

Vi fandt præcis ét ord med 6 bogstaver, der passer til 'Øgruppe'.

1. Hvaler: Norsk økommune i Oslofjorden med hundreder af skær og klippeøer. Sommerhytter, hummerfiskeri og gamle pilotlodser kendetegner området. Øgruppen fungerer som populær båddestination med lav bølgehøjde og lune klippekroge.

Øgruppe Krydsord på 7 bogstaver

Vi fandt 2 ord med 7 bogstaver, som matcher 'Øgruppe'.

1. Bahamas: Over syv hundrede flade kalkstensøer fra nær Florida til Cuba. Kristallinsk turkis vand, svømmende grise på Exuma og stor krydstogt-infrastruktur. Skattefri finanssektor supplerer fiskeri som økonomisk ben.

2. Lofoten: Norsk arktisk ørække med dramatiske tinder, hvide sandstrande og traditionelle fiskevær. Torskefiskeri under skreien har siden vikingetiden været livsnerve. I dag kombineres rorbuer, nordlys, surf og UNESCO-beskyttede fjorde i et spektakulært turistmål.

Øgruppe Krydsord på 8 bogstaver

Her er 5 gode bud på ord med 8 bogstaver til 'Øgruppe'.

1. Archipel: Låneord fra fransk og græsk, synonym til øgruppe. Bruges i kartografi, geologi og digtning til at beskrive et område bestående af adskillige øer. Kan dække både naturlige og kunstige formationer.

2. Azorerne: Portugisisk øgruppe midt i Atlanten bestående af ni vulkanske øer. Kendt for frodige krater­søer, teplantager, hvalsafarier og et evigt mildt klima. Strategisk beliggenhed gav amerikanske baser, og øerne fungerer som vejrstation for Nordatlanten.

3. Færøerne: Nordatlantisk øgruppe med 18 grønne, klippefyldte øer mellem Island og Skotland. Kendt for stejle fjorde, fåreavl, grindehvalfangst, lunefuldt vejr og stærk nordisk kultur. Har selvstyre, men hører fortsat under det danske rigsfællesskab.

4. Skærgård: Nordisk betegnelse for labyrint af klippeøer skabt af istidens afslibning. Findes især ved Sverige, Norge og Finland. Ordet anvendes figurativt om komplicerede systemer, hvor man må navigere forsigtigt.

5. Svalbard: Norsk arktisk øgruppe tæt på Nordpolen. Isbjørne, kulminer og internationale forskningsstationer deler plads med verdensfrølageret. Longyearbyen har permanent bosætning, mens traktaten åbner for global erhvervsadgang under norsk suverænitet.

Øgruppe Krydsord på 9 bogstaver

Her er 9 gode bud på ord med 9 bogstaver til 'Øgruppe'.

1. Aleuterne: Bueformet, stormomsust økæde der strækker sig 1 900 km ud fra Alaskas kyst. Udbryder talrige aktive vulkaner og udgør en økologisk korridor for migrerende havpattedyr. Øerne husede strategiske baser under Anden Verdenskrig.

2. Comorerne: Fire hovedøer mellem Mosambik og Madagaskar. Islamisk kultur, vanilje- og ylang-ylang-produktion præger samfundet. Aktiv vulkan Karthala på Grande Comore. Politisk ustabilitet og kuppet historie ledsager drømme om økoturisme.

3. Cookøerne: Femten øer i centrale Stillehav med tæt tilknytning til New Zealand. Blå laguner på Aitutaki, sorte perler og polynesisk trommedans tiltrækker besøgende. Selvstyre i fri association med ansvar for egen indre politik.

4. Fijiøerne: 333 tropiske øer i Melanesien med koralrev, sukkerplantager og multietnisk befolkning af fijianere og indere. Kava-ceremonier, Bula-hilsen og militære kup farver landets moderne historie. Turisme dominerer økonomien.

5. Ildlandet: Spansk ‘Tierra del Fuego’, arkipel ved Sydamerikas sydspids. Deler Chile og Argentina. Veksler mellem steppe og gletsjere. Ushuaia markedsføres som verdens sydligste by og udgangspunkt for Antarktisrejser.

6. Kap verde: Tidligere portugisisk øgruppe beliggende i det centrale Atlanterhav. Vulkanske øer som Fogo kontrasterer hvide strande på Sal. Økonomien hviler på diaspora-overførsler, turisme og fremspirende sol- og vindenergi. Morna-musik sætter kulturel klang.

7. Kurilerne: Lang, seismisk aktiv økæde mellem Japan og Rusland. Rygtet for hyppige jordskælv, tåkedækkede vulkaner og stridigheder om sydlig suverænitet. Rig på fisk og mineraler. Danner naturlig grænse mellem Okhotskhavet og Stillehavet.

8. Lineøerne: Atollrække strækkende sig nord-syd over central-Stillehavet. Tilhører Kiribati og USA. Kiritimati er verdens største atol og første sted at fejre nytår. Strategiske landingsbaner og vildt­levende havskildpadder præger øerne.

9. Riauøerne: Indonesisk provins syd for Singapore bestående af mangrove-øer som Batam og Bintan. Fritagelseszoner tiltrækker elektronik­industri, mens feriesteder nyder nærheden til Singapore. Mangfoldig malajisk, kinesisk og bugis-arv.

Øgruppe Krydsord 10 bogstaver

Vi præsenterer her 16 ord med 10 bogstaver, der kan bruges til 'Øgruppe'.

1. Balearerne: Spansk øgruppe i Middelhavet med Mallorca, Menorca, Ibiza og Formentera som hovedøer. Berømt for kombinationen af festliv, kulturarv fra talayoter og romere, maleriske calas, olivenlunde, samt et katalansk-influeret lokalsprog og særegen gastroni.

2. Ertholmene: Danmarks østligste øgruppe lidt nordøst for Bornholm. Består især af Christiansø og Frederiksø, omgivet af små skær. Tidligere søfæstning, i dag idyllisk natur- og fuglereservat, bilfri atmosfære samt få faste beboere og mange sommerudflugter.

3. Hebriderne: Skotsk øgruppe bestående af Indre og Ydre Hebrider. Barske klippeklinter, tørvemoser, gaelisk kultur og whisky-destillerier præger øerne. Berømte navne inkluderer Skye, Islay og Lewis. Fuglerige kyster giver store bestande af lunder og suler.

4. Indonesien: Verdens største øgruppe med mere end 17 000 øer mellem Asien og Australien. Jordskælv, orangutanger, risterrasser, Komodo-varaner og hindu­templer findes side om side. Politiske, etniske og sproglige forskelle forenes under republikken.

5. Kanaløerne: Guernsey, Jersey, Alderney m.fl. ligger nær Frankrig, men er britiske kronbesiddelser. Selvstændige parlamenter, lave skatter og stærk finanssektor. Pensionister, køer med rig fløde og tysk befæstningsarv præger billedet.

6. Kykladerne: Gresk øgruppe i det Ægæiske Hav, hvor hvide kubiske huse med blå kupler præger Santorini, Mykonos og Paros. Har rødder i antik kultur, kykladisk kunst og mytologi. Populær feriedestination med klare bugter og meltemi-vinde til sejlads.

7. Maldiverne: Små koralatoller spredt over 870 km i det Indiske Ocean. Landets højeste naturlige punkt er blot 2,4 m. Overvands-bungalower, dykning med mantarokker og bekymringer om havstigning præger international opmærksomhed.

8. Marianerne: Øbue i det vestlige Stillehav, hvor verdens dybeste havgrav bærer samme navn. Guam og Nordmarianerne er amerikanske territorier. Øerne har tropiske strande, vulkanske tinder og betydelig militær tilstedeværelse.

9. Matsuøerne: Taiwansk kontrolleret øgruppe blot kilometer fra det kinesiske fastland. Bedømt militært følsom, stadig fyldt med tunneller og bunkere. I dag markedsført for granithuse, blå sørøgs-fenomenet og stærk gaoliang-brændevin.

10. Molukkerne: Indonesiske ‘krydderiøer’ der gav verden muskatnød og nelliker. Tidligere koloniseret af portugisere og hollændere, i dag kulturelt mosaik af kristne og muslimske samfund. Vulkaner, kakaoplantager og perlefarme præger landskabet.

11. Palauøerne: Over tre hundrede kalkstensøer sydøst for Filippinerne. Jellyfish Lake, Rock Islands og koralrev i verdensklasse gør Palau til dykkerparadis. Landet erklærede sig som verdens første haj- og rokke­reservat.

12. Pescadores: Også kaldet Penghu-øerne, beliggende i Taiwanstrædet. Kiselbasalt-søjler, fiskerihavne og stejle koralklipper. Kraftig monsunvind gør øerne populære til kitesurfing, mens gamle templer vidner om århundreders kinesisk og japansk påvirkning.

13. Samoaøerne: Øgruppe delt mellem uafhængige Samoa og amerikanske Samoa. Lavasletter, mangrove og stærk fa’a Samoa kultur med landsbystyrede matai-høvdinge. Robert Louis Stevenson boede her, og rugby er folkesporten frem for nogen.

14. Sporaderne: Græsk øgruppe opdelt i Nordlige og Sydlige Sporader. Skiathos, Skopelos og Alonnisos er dækket af pinjeskove, turkis bugter og traditionelle hvide byer. Øgruppen nævnes i antikkens kilder, rummer munkerepublikken Athos og store havreservater.

15. Sundaøerne: Stor indonesisk øbue opdelt i Store og Små Sundaøer. Rummer Java, Sumatra, Bali og Lombok samt mindre perler. Øgruppen ligger langs en aktiv subduktionszone, hvilket giver frugtbar jord, men også hyppige vulkanudbrud.

16. Tongaøerne: Polynesisk kongedømme med omkring 170 øer, hvoraf 36 er beboede. Kulturarv omfatter tapa-barkklæde, lakalaka-dans og konstitutionelt monarki. Økonomien er baseret på landbrug, diaspora-overførsler og voksende krydstogttrafik.

Øgruppe Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 74 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Øgruppe':

1. Andamanerne: Indisk øgruppe i Bengalbugten med tætte regnskove, koralrev og unikke stammefolk som jarawa og sentinelesere. Stor del er erklæret beskyttede reservater, og turisme er begrænset for at bevare økosystemer og kulturer.

2. Chonosøerne: Langstrakt chilensk ø-labyrint mod Patagoniens vestkyst. Tågeregnskov, fjorde og tidevandskanaler danner vanskeligt farvand. Lokalbefolkningen driver få fiskersamfund. Området studeres for klimaforandringers indvirkning på subantarktiske økosystemer.

3. Dahlakøerne: Eritreansk Rødehavs-arkipel med mere end hundrede øer. Historisk perlefiskeri, tyrkiske forter og italienske kolonirester. Lavt befolkningstal, men frodige koralrev tiltrækker dykkeentusiaster og biologer.

4. Elliceøerne: Historisk navn for hvad der siden 1978 er Tuvalu. Ni atoller spredt over Stillehav. Traditionel falekupesi-måttevævning og kirkeliv dominerer sociale strukturer. Landet er blandt verdens lavestliggende og mest klimatrængte.

5. Haida gwaii: Tidligere Queen Charlotte Islands, canadisk archipel hjem for Haida-folket. Tørregnskov, totempæle og rige arkæologiske steder. UNESCO-status for Gwaii Haanas Nationalpark, hvor sortbjørn og søløver trives.

6. Jomfruøerne: Består af amerikanske og britiske dele. Nationalparker dækker to tredjedele af St. John, mens Tortola huser britisk forvaltning. Coral Reefs National Monument beskytter farvestrålende rev, og sejlads er væsentlig turismeindustri.

7. Merguiøerne: Sydlig myanmarsk skærgård med over 800 næsten ubeboede øer. Havsigøjnestammen Moken lever delvist nomadisk her. Dykkeroperatører besøger koralrev, men militære restriktioner har historisk begrænset adgang.

8. Natunaøerne: Indonesisk arkipel på kanten af Sydkinesiske Hav. Gasfelter, fiskeri og strategisk marina­placering. Indonesien har styrket militær tilstedeværelse for at afskrække ulovlig fiskeri og territorialkrænkelser.

9. Nicobarerne: Sydlig søster til Andamanerne, men med mere vådt, tropisk klima og kokosplantager. Tsunamien i 2004 ramte hårdt. Lokale nicobaresere lever traditionelt i stråtækte huse, mens Indien administrerer området som unions­territorie.

10. Ny hebrider: Historisk betegnelse for det fransk-britiske kondominium, der senere blev til Vanuatu. Navnet bruges stadig i geografiske eller kolonihistoriske sammenhænge, når man refererer til øgruppen før 1980.

11. Orkneyøerne: Norsk-prægede øer nord for Skotland med imponerende forhistoriske ringborganlæg som Skara Brae. Vindblæste enge, tusindårige stenringe og katedralen i Kirkwall vidner om både vikingeherredømme og skotsk kirkearv. Stor havenergi-potentiale omkring tidevandsstrømmene.

12. Ryukyuøerne: Lang japansk økæde fra Kyushu til Taiwan. Okinawa er størst og vært for amerikanske baser. Ryukyu-kongeriget havde egen kultur, musik og karatekunst før annektering i 1879, en arv der stadig mærkes.

13. Scillyøerne: Engelsk øgruppe sydvest for Cornwall med mildt mikroklima, tropiske planter og hvide strande. Små befolkede øer bindes sammen af tidevands- turbåde. Økonomien bygger på blomster­dyrkning, turisme og lokale værfter.

14. Tokaraøerne: Mindre japansk del af Satsunan-øerne mellem Kyushu og Amami. Vulkanisk aktivitet, varme kilder og sparsom befolkning. Øerne er kendt for Takara-ko nattekongerfisk og traditionel fugle-fangst med net på klippesider.

15. Tusindøerne: Archipelago i St. Lawrence-floden mellem Canada og USA. Faktisk omkring 1 800 små øer, nogle blot klippeknolde med ét træ. Populær til husbåde, slotlignende sommerboliger og nationalparker, der beskytter skove og vådområder.

16. Yasawaøerne: Lang, smal kæde nordvest for Fijis hovedø. Krystalklart vand, katedral-lignende kalkstenshuler og homestay-turisme under streng lokal kontrol. Øerne var lukket for udenlandske besøgende helt indtil 1980’erne.

17. Ålandsøerne: Demilitariseret, svensktalende finsk øgruppe mellem Sverige og Finland. Består af over seks tusind klippeholme og skær. Selvstyre, egne frimærker og rødgranite klipper gør området unikt. Færgeruter forbinder Stockholm, Turku og Mariehamn.

18. Bermudaøerne: Britisk oversøisk territorium midt i Atlanterhavet. Trekant-myter til trods hviler økonomien på re- forsikring og luksusturisme. Lyserøde koralsand-strande, pastelfarvede huse og subtropiske haver præger øerne, der faktisk er rest af et skjoldvulkan-plateau.

19. Chathamøerne: Newzealandsk øgruppe cirka 800 km øst for Christchurch. Moriori-kultur, vindblæste heder og stor languster-fangst. Øernes tidzone ligger 45 minutter foran New Zealands, hvilket gør dem blandt de første steder til at hilse ny dags sol.

20. Filippinerne: Verdens femtestørste østat med over syv tusind øer fordelt på tre hovedregioner: Luzon, Visayas og Mindanao. Mangfoldig kultur med spansk, amerikansk og malajisk arv. Øgrupper som Palawan og Visayas rummer koralrev i verdensklasse.

21. Frisiske øer: Strækning af sandede barriereøer fra Holland til Danmark. Opretholder vigtige diger mod Vadehavet, som er UNESCO-beskyttet biosfære. Kendt for vadehavsfugle, tidevandsflader, klitter og den særegne frisisk-nordtyske kultur med egen dialekt.

22. Gambierøerne: Lille polynesisk undergruppe sydøst for Tuamotu. Kendt for katolske stenkatedraler bygget af missionærer i 1840’erne, perlefarvning og kombination af vulkansk kerne omringet af lagune. Afsondret, men kulturelt rig.

23. Gilbertøerne: Kiribatis folkerigeste øgruppe med lavtliggende koraløer som Tarawa, hvor hovedstaden ligger. Anden Verdenskrig efterlod rustne vrag, og i dag er ferskvand og kysterosion største udfordringer for befolkningen.

24. Mascarenerne: Indisk-oceanske øer bestående af Mauritius, Réunion og Rodrigues. Frugtbare lavasletter gav sukkerøkonomi og koloni-migration fra Indien, Kina og Afrika. I dag byder revbeskyttede strande, kreolsk fusionkøkken og indlandsvandfald på populær feriekulisse.

25. Paraceløerne: Koralrev mellem Vietnam og Kina, kontrolleret af Kina, men krævet af Vietnam og Taiwan. Ubeboet bortset fra garnisoner. Rige olie- og gasresurser samt fiskeri driver konfliktniveauet.

26. Phoenixøerne: Fjerntliggende Kiribati-atoller, ubeboede siden 1960’erne. I 2008 oprettede landet et af verdens største marinebeskyttelsesområder her. Hvide koralsandstrande, ruiner af gamle kokosplantager og skibsvrag tiltrækker få eventyrdykkere.

27. Salomonøerne: Melanesisk nation nordøst for Australien, spredt over næsten tusind øer. Tykke regnskove, koralrev, og krigsvrag fra Stillehavskrigen præger landskabet. Traditionelle stammehuse findes side om side med nyere minerselskaber og palmplantager.

28. Seychellerne: Afrikansk østat bestående af 115 granit- og koraløer øst for Tanzania. Vallée de Mai rummer sjælden coco-de-mer palme, mens Aldabra-atollen huser kæmpeskildpadder. Landet profilerer sig som miljøvenlig luksusdestination og fiskerination.

29. Societyøerne: Fransk Polynesiens folkerige øgruppe med Tahiti som centrum. Sorte sandstrande, surf ved Teahupo’o og fransk-polynesisk fusionkøkken. James Cook navngav øerne, og de fungerer i dag som politisk, kulturel og økonomisk hub.

30. Socotraøerne: Yemenitisk øgruppe kendt for drageblodstræer og surrealistisk endemisk flora. UNESCO-biosfæreområde med højt biodiversitetskriterium grundet isolation i Det Arabiske Hav. Turisme voksede trods politisk uro.

31. Spratlyøerne: Koralatoller i Sydkinesiske Hav genstand for intens territorial strid mellem seks asiatiske lande. Kunstige ø-opfyldninger, militærbaser og rige fiskebanker gør området geopolitisk brændpunkt.

32. Tuamotuøerne: Verdens største kæde af atoller, 80 i alt, spredt over enormt Stillehavsareal. Perlefarme, hajdykning og kokos­høst er centrale leveveje. Lav højde gør øerne ekstremt sårbare over for havstigning.

33. Vanuatuøerne: Tidligere Ny Hebrider; 83 øer hvor vulkanen Yasur sprutter. Økonomien bygger på landbrug, kokospalmer og offshore-banking. Over hundrede lokale sprog og ritualer som land-dykning vidner om kulturel mangfoldighed.

34. Bismarckøerne: Papua Ny Guinea-archipel opkaldt efter tysk kansler. Vulkanen Tavurvur på Rabaul, rige WWII-vrag og betelnødtyggende lokalbefolkning præger området. Kakaoplantager og tropisk regnskov dominerer økonomien.

35. Carolineøerne: Stor mikronesisk økæde opdelt i staterne Palau og Fødererede Stater Mikronesien. Yap-øernes stenkredse, Truk-lagunens vragdyk og Palau’s Rock Islands er ikoniske. Tidligere tysk og japansk koloni.

36. Dodekaneserne: Tolv større og mange små græske øer tæt på Tyrkiet. Rhodos og Kos dominerer med korsridderborge, varme kilder, middelaldergader og olivenlunde. Øgruppen har gennem historien været under både osmannisk, italiensk og tysk kontrol før græsk genforening.

37. Farallonøerne: Barske granitøer 45 km vest for San Francisco. Ingen offentlig adgang; øerne fungerer som fuglereservat med kæmpe kolonier af havfugle, søløver og hvide hajer. Tidligere guano-mine, nu forskningsposte for marinebiologer.

38. Kermadecøerne: Ubeboet newzealandsk vulkankæde i det sydlige Stillehav. Monteres af Raoul Island, som huser en lille forskningspost. Omgivet af dybe undersøiske kløfter og mangfoldige hvalbestande. Beskyttet som et af verdens største havreservater.

39. Lakshadiverne: Små, maleriske atoller ud for det sydvestlige Indien. Klar lagune, hvide strande og kokosplantager. Strenge adgangs­restriktioner begrænser turisme og bevarer muslimsk-malabari kultur. Fiskeri efter tun og tangplanter er centrale erhverv.

40. Mamanucaøerne: Fijiansk postkort-arkipel tæt ved Nadi. Surfspots som Cloudbreak, resorts hvor film som ‘Cast Away’ blev optaget, og farverige koralhaver lokker turister. Øgruppen er lav og udsat for cykloner.

41. Marshalløerne: Ringformede atoller hvor USA testede atomvåben på Bikini. I dag selvstændig stat i fri association, men stadig afhængig af amerikansk støtte. Klimatilpasning er centralt tema, da højeste punkt er få meter.

42. Novaja zemlja: Russisk arktisk dobbeltø med forrevne gletsjere mod Barentshavet. Området var koldkrigstidens teststed for Tsar-bomben, verdens kraftigste atomprøvesprængning. I dag er der små militære garnisoner og videnskabelige vejrposter.

43. Ny kaledonien: Fransk særlig kollektivitet øst for Australien. Verdens største lukkede koral­lagune, nikkelminer og kanak-kultur. Flere folkeafstemninger om uafhængighed til trods fortsætter fransk tilknytning, hvilket afspejles i kosmopolitisk Nouméa.

44. Pitcairnøerne: Kun én beboet ø med under hundrede efterkommere af Bounty-mytteristerne. Stor isolation, levering med forsyningsskib fire gange årligt. Britisk territorium midt i Stillehavet, kendt for frimærker og oversøisk historie.

45. Pribiloføerne: Fire små øer i Beringshavet kendt for enorm pels­sælkoloni. Tidligere russisk- amerikansk konflikt om sælfangst. I dag driver aleut-afstamning samfundene St. Paul og St. George med krabbefiskeri og økoturisme.

46. Zanzibarøerne: Tanzanisk øgruppe bestående af Unguja og Pemba. Krydderihistorie, Stone Towns manglede gader, og coral-sand strande tiltrækker turister. Dhow-byggeri og taarab-musik repræsenterer øernes blanding af arabisk, persisk og afrikansk arv.

47. Button islands: Afsondret klynge i det nordlige Labradorhav, Canada. Ingen faste bosættelser, men vigtige ynglepladser for havfugle og isbjørne. Navigation vanskelig på grund af drivis og uopmålt farvand.

48. Falklandsøerne: Britisk territorium i Sydatlanten, men også hævdet af Argentina som Islas Malvinas. Rigt dyreliv med pingviner og havløver. Krigen i 1982 satte øerne på verdenskortet, nu dominerer fiskeindustri og voksende turisme med antarktis-krydstogter.

49. Galápagosøerne: Ecuadors vulkanske øgruppe, der inspirerede Darwin til evolutionsteorien. Frygtløse blåfodede suler, marineleguaner og kæmpeskildpadder lever på øer, hvor turismen styres strengt for at beskytte det unikke, endemiske økosystem.

50. Kerguelenøerne: Øde fransk subantarktisk øgruppe kaldet Desolation Islands. Barsk, vindpisket klima, pingvinkolonier og forskningsstation. Ingen fastboende, kun rotation af forskere og teknikere. Øerne er et geologisk hotspot på Kerguelen-plateauet midt i det sydlige ocean.

51. Louisiadeøerne: Smuk, men afsides økæde sydøst for Papua. Kystlaguner, sejlbåds-bygning af traditionelle lakatoi-kanoer og sæsonfiskeri. Økoturisme spirer, men infrastrukturen er begrænset til små landingsbaner og landsbystier.

52. Marquesasøerne: Afsondret, bjergtagende franskpolynesisk archipel uden koralrev, men med stejle basaltklipper. Paul Gauguin og forfatteren Herman Melville fandt inspiration her. Lokale tiki-statuer og tattoo-kunst vidner om en stolt polynesisk kultur.

53. Ogasawaraøerne: Japansk Stillehavsarkipel også kaldet Bonin Islands. Unik endemisk flora grundet isolation. UNESCO-naturarv. Små lokalsamfund driver hval- og delfinsafari, mens tidligere militærbaser forfaldt efter Anden Verdenskrig.

54. San juan-øerne: Amerikansk øgruppe mellem Washington og Vancouver Island. Hvalsafari efter spækhuggere, lavende-marker og kunsthåndværks­kollektiver. Tidligere britisk-amerikansk svinerikonflikt markerer øernes rolle i grænsehistorien.

55. Shetlandsøerne: Det nordligste Skotland. Hjemsted for shetlandsponyer, vikingefestivalen Up-Helly-Aa, strikmønstre og olieindustri. Over 100 øer, kun 16 beboede, hvor fjorde skærer landskabet. Kombinationen af nordisk arv og skotsk identitet præger dialekt og samfund.

56. Sydfynske øhav: Lavvandet dansk øhav med over hundrede småøer og holme syd for Fyn. Sejlparadis med øer som Ærø, Drejø og Skarø. Rich på kystkultur, bindingsværksbyer, havkajakruter, naturreservater og de karakteristiske ‘det blå bånd’ færgeruter.

57. De små antiller: Serpentinformet kæde fra Jomfruøerne til Trinidad. Består af både nordlige Leeward- og sydlige Windward-øer. Vulkanisk frodighed kombineres med hvide strande, romdestillerier og cricket. Øerne udgør et mosaik af uafhængige stater og britiske territorier.

58. De små sundaøer: Delmængde af Sundaøerne fra Bali til Timor. Kendt for Komodo-drager, Pink Beach, dykkerspots rundt om Flores og traditionelt vævede ikat-tekstiler. Isolerede landsbyer holder animistiske ritualer i hævd trods indonesisk modernisering.

59. De kanariske øer: Spansk øgruppe ud for det nordvestlige Afrika med syv hovedøer som Tenerife og Gran Canaria. Vulkanlandskaber, subtropisk klima, strande og turisme præger økonomien. Har status som autonom region med særskatteordninger og egne parlamenter.

60. Houtman abrolhos: Australsk koral-archipel ud for Vest­australiens kyst. Berømt for skibsvraget Batavia (1629), næsehornfugl-kolonier og kommercielt hummerfiskeri. Øerne ligger på grænsen mellem tropiske og tempererede havstrømme.

61. Nye sibirske øer: Permafrossen russisk arkipel nord for Sibirien. Kendt for mammut-elfenbensfund, tundra og drivis. Næppe permanente bosættelser, men lejlighedsvis vejrstationer og mineralefterforskning i barske polare omgivelser.

62. Santa cruz-øerne: Fjern, lavt befolket gren af Salomonøerne. Vulkanen Tinakula er aktiv. Øerne blev ramt af tsunami i 2013. Lokal kultur udmærker sig ved utsas-udskårne kanoror og komplekse totem-udvekslings­ritualer.

63. Severnaja zemlja: Senest opdagede større øgruppe på Jorden, kortlagt først i 1930’erne. Ligger mellem Karahavet og Laptevhavet. Forskere studerer hastigt svindende gletsjere, mens russisk flåde opererer miltære faciliteter.

64. Admiralitetsøerne: Også kendt som Manus-øerne, del af Papua Ny Guinea. Tæt troperegnskog, WWII luftbaser og unik fuglefauna. Manusprovinsen rummer omstridt australsk asylfacilitet, hvilket har bragt øgruppen i nutidens nyhedsoverskrifter.

65. Chesterfieldøerne: Ubeboet fransk koral-atol­lkompleks nordvest for Ny Kaledonien. Sejlere bruger lagunen som ly, og området er foreslået som udvidet naturreservat på grund af store havfugle­kolonier og truede skildpadder.

66. De store antiller: Vestindisk hovedgruppe med Cuba, Hispaniola, Jamaica og Puerto Rico. Kolonihistorie, sukkerrørsplantager, kreolske dialekter, salsa og reggae smelter sammen. Øerne ligger på en tektonisk rand, hvorfor jordskælv og orkaner hyppigt forekommer.

67. Franz joseph land: Rundt 190 isdækkede øer i Russlands højarktis. Uvejsomt, men rigt på hvalrosser, isbjørne og polarforskning. Tilgængelig primært via isbrydere om sommeren. Øgruppen er navngivet efter Østrigs kejser Franz Josef.

68. Kuria-muria-øerne: Fem små øer i Arabiske Hav ejet af Oman. Utilgængelige klippeøer, men rige på sæson­ynglende havskildpadder. Historisk britisk gave til sultanen i 1854 som symbol på venskab.

69. Smålandsfarvandet: Øhav mellem Sjælland, Lolland og Falster med utallige lave øer og sandrevler. Populært til lystfiskeri, kitesurfing og fugleobservation. Navnet skyldes de mange små landstykker der syner som et broget småland midt i farvandet.

70. Bohusläns skærgård: Svensk vestkyst-labyrint af glatslebne granitøer fra Göteborg til norske grænse. Lyse røde fiskerhuse, makrelsæson og sælsafari er klassiske attraktioner. Regionens blåmuslinger og østers danner basis for kulinarisk turisme.

71. De store sundasøer: Omfatter Sumatra, Java, Borneo og Sulawesi. Tætbefolkede vulkanske sletter, regnskov med orangutanger, samt olie-, kul- og palmeolieindustri. Øgruppen udgør hjertet af Indonesiens økonomi og kultur, men også brændpunkt for natur- og klimaudfordringer.

72. Stockholms skærgård: Sveriges største skærgård med omtrent tredive tusind øer og holme. Sommerhuse, røde træskure, sejlads og skærgårdsbåde skaber idyllisk scene blot en time fra hovedstadens centrum. Vinteren bringer isfiskeri og isolerede lokalsamfund.

73. Turks- og caicosøerne: Lavtliggende kalkøer sydøst for Bahamas. Kendt for Grace Bay, Conch-skaller og migrerende pukkelhvaler. Britisk territorium med amerikanske turister som vigtigste indtægtskilde. Saltudvinding prægede historisk økonomien, nu dominerer ferieresorts og offshore-banking.

74. Sankt peter og paulus-klipperne: Mikroskopisk brasiliansk øgruppe midt i det Equatoriale Atlanterhav. Ingen ferskvand, men vigtig for oceanografiske forskningsstationer samt sportsdykning. Klipperne bryder kun få meter over havet.

Tak fordi du fulgte med helt til vejs ende på vores store liste med 110 løsningsforslag til ledetråden Øgruppe. Vi håber, at du har fundet netop det ord, som passer til dit krydsord, og at du nu kan fortsætte din gådeløsning med fornyet energi.

Skulle du mod forventning stadig mangle inspiration eller støde på en anden tricky ledetråd, så fortvivl ikke. Vores krydsordsekspertteam er altid på jagt efter nye fif, forklaringer og løsningsmuligheder, som kan gøre din næste krydsordstime både morsommere og mere udfordrende.

Du kan finde endnu flere hjælpsomme ordlister, tips og løsningsforslag på Homepage.dk. Klik dig videre til vores krydsordssektion, hvor vi løbende opdaterer med nye samlinger og tema-løsninger. God fornøjelse med puslerierne!