Offentlig sektor betydning

Offentlig sektor er en samlebetegnelse for alle offentlige myndigheder og institutioner samt visse offentligt kontrollerede enheder, der løser opgaver for almenheden. I snæver forstand omfatter den den offentlige forvaltning (ministerier, styrelser, kommuner og regioner) og de institutioner, der fremstiller ikke-markedsmæssige ydelser finansieret over skatten. I bredere forstand kan den også omfatte offentligt ejede selskaber og selvejende institutioner, hvor det offentlige udøver afgørende indflydelse.

• Niveauer: Stat (nationalt), regioner (bl.a. sygehuse) og kommuner (bl.a. folkeskole, ældrepleje, dagtilbud).
• Opgaver: Myndighedsudøvelse, serviceproduktion, omfordeling, regulering og samfundsplanlægning.
• Finansiering: Primært skatter og afgifter; derudover tilskud, gebyrer og begrænset brugerbetaling.
• Styring: Lovgivning, budgetter, faglige standarder, tilsyn og demokratiske beslutningsprocesser.

Der findes flere faglige afgrænsninger, som anvendes i økonomi, jura og statistik:

• Snæver (offentlig forvaltning og service, OFFS): Staten, regionerne og kommunerne samt offentlige institutioner, der ikke er markedsproducerende (fx folkeskoler, hospitaler, domstole, politiet). Denne afgrænsning svarer til general government i nationalregnskabet.
• Udvidet (inkl. offentligt ejede selskaber): Omfatter også offentligt ejede/ kontrollerede selskaber, der producerer markedsydelser (fx statslige aktieselskaber, kommunale forsyningsselskaber), når de reelt styres af det offentlige.
• Selvejende offentlige institutioner: Juridisk selvstændige, men offentligt finansierede og under offentligt tilsyn/rammer (fx universiteter, kulturinstitutioner). De regnes ofte som en del af den offentlige sektor, når staten har bestemmende indflydelse.

• Kollektive goder: Forsvar, politi, retsvæsen, beredskab, miljøbeskyttelse.
• Velfærdsydelser: Sundhedsvæsen, uddannelse, ældrepleje, social- og handicapområdet, børn og unge.
• Infrastruktur: Veje, kollektiv trafik, energi- og vandforsyning (ofte i offentligt ejerskab/tilsyn).
• Omfordeling og forsikring: Overførsler, pensioner, dagpenge, SU.
• Regulering og tilsyn: Markedstilsyn, forbruger- og konkurrenceregler, arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed.
• Makroøkonomisk stabilisering: Finanspolitik, konjunkturudjævning.

Den offentlige sektor finansieres primært via indkomst-, selskabs- og momsafgifter samt kommunale skatter. Budgetter fastlægges politisk og underlægges udgiftslofter og regnskabsregler. EU-regler og nationale budgetlove sætter rammer for underskud og gæld.

• Styringsformer: Rammestyring, mål- og resultatstyring, takststyring, aktivitetsbaseret finansiering (fx DRG i sundhed), tillidsbaseret styring, databaseret ledelse.
• Arbejdsgiverrolle: Staten, KL og Danske Regioner er centrale arbejdsgivere; overenskomster aftales med arbejdstagerorganisationer (trepart/dækningsaftaler).
• Indkøb og udbud: Offentlige indkøb følger udbudsregler og EU-direktiver; anvendes ofte ved udlicitering og OPP (offentligt-privat partnerskab).

• Det offentlige: Dagligdags synonym for den offentlige sektor som helhed.
• Offentlig forvaltning: Myndighedernes administrative del (snævrere end “offentlig sektor” i bred forstand).
• Offentlig service: De konkrete ydelser leveret til borgere og virksomheder.
• Statslig, regional, kommunal: Niveaudeling af opgaver og kompetencer.
• General government (ESA/SNA): International statistisk standard for OFFS.

Offentlig er beslægtet med tysk öffentlich og knytter an til betydningen “åben/vedrørende almenheden”. Sektor kommer via fransk/engelsk af latin sector (“afskærer/del”), og bruges om en afgrænset del af økonomien eller samfundet. Udtrykket “offentlig sektor” betyder således bogstaveligt “den samfundsdel, der vedrører almenheden”.

• 1800-tallet: Gradvis udbygning af stat og kommuner; etablering af grundlæggende myndigheds- og infrastrukturfunktioner.
• 1930’erne-1950’erne: Begyndende velfærdsstatsopbygning, socialreformer og udvidede offentlige ydelser.
• 1960’erne-1970’erne: Hurtig ekspansion i velfærdsydelser; kommunalreform (1970) styrker kommunernes rolle.
• 1980’erne-1990’erne: Modernisering, udlicitering, mål- og rammestyring, New Public Management-inspirerede reformer.
• 2000’erne: Strukturreformen (2007) skaber 5 regioner og 98 kommuner; øget digitalisering.
• 2010’erne-2020’erne: Fokus på kvalitet, sammenhæng og effektivitet; tillidsbaseret styring, data- og borgercentrering; demografiske og grønne omstillingsudfordringer.

• “Hun arbejder i den offentlige sektor som sygeplejerske.”
• “Andelen af BNP, der går til den offentlige sektor, ligger i Danmark omkring halvdelen.”
• “Kommunen er en del af den offentlige sektor og finansieres gennem skatter.”
• “Der er igangsat effektiviseringer i den offentlige sektor via digital selvbetjening.”
• “Regeringen ønsker mindre bureaukrati i den offentlige sektor.”
• “Offentlig-privat partnerskab (OPP) bruges til at bygge skoler og veje.”
• “Universiteterne er selvejende, men hører under den offentlige sektor.”
• “Overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor påvirker løn og arbejdsvilkår for mange.”
• “Udbudsreglerne gælder, når den offentlige sektor køber ind.”
• “Debatten om udlicitering handler om, hvad der bør ligge i den offentlige sektor.”
• “Den offentlige sektor varetager myndighedsopgaver som byggesagsbehandling og politi.”
• “Regionerne driver størstedelen af sygehusvæsenet i den offentlige sektor.”
• “Klimamålene kræver investeringer fra den offentlige sektor i energi og infrastruktur.”

• Det offentlige (almindeligt synonym)
• Offentlig forvaltning (snævrere, myndigheds- og administrationsdelen)
• Public sector (engelsk), den offentlige økonomi, statssektor (kun den statslige del)

• Privat sektor (erhvervslivet; private virksomheder og markedsproducerende enheder)
• Civilsamfund/nonprofit (foreninger, fonde, NGO’er; kan samarbejde med det offentlige, men er ikke offentlige myndigheder)

• Stat: Ministerier, styrelser, politiet, domstole, forsvaret, skattemyndigheder, universiteter.
• Regioner: Sygehuse, psykiatri, regional udvikling og planlægning.
• Kommuner: Folkeskole, dagtilbud, ældrepleje, socialområdet, kultur og fritid, lokal infrastruktur, miljø og teknik.

• Udgiftskvote: Offentlige udgifter som andel af BNP; i Danmark typisk omkring halvdelen, med variation over tid.
• Beskæftigelse: En betydelig del af arbejdsstyrken er ansat i den offentlige sektor (særligt i velfærdsområderne).
• Produktivitet og kvalitet: Vurderes via mål for output, resultater og borger-/brugertilfredshed; ikke altid direkte markedsmålbare.

• Digitalisering og datadeling: Selvbetjening, automatisering, AI og bedre sagsbehandling.
• Bureaukrati og regler: Forenkling vs. kontrolkrav; balancen mellem tillid og dokumentation.
• Kapacitet og rekruttering: Mangel på arbejdskraft i sundhed, pædagogik og omsorg.
• Udlicitering og OPP: Hvad egner sig til markedsløsninger, og hvad bør forblive myndighedsopgaver.
• Grøn omstilling: Offentlige investeringer, regulering og indkøb som drivkraft.
• Decentralisering/centralisering: Rollefordeling mellem stat, regioner og kommuner.

• Engelsk: Public sector
• Forkortelser: OFFS (offentlig forvaltning og service), OPP (offentligt-privat partnerskab), NPM (New Public Management)

• Velfærdsstat
• Offentlig forvaltning
• Privat sektor
• Civilsamfund
• Udbud og indkøb
• Budgetlov og finanspolitik