Offside betydning
Offside er et engelsk låneord, der især kendes fra holdsport som fodbold og ishockey, hvor det betegner en regel, der forhindrer en angribende spiller i at opnå en urimelig fordel ved at befinde sig for langt fremme i banen i forhold til modstandernes spillere og bolden/pucken. Ordet anvendes også i overført betydning om personer eller handlinger, der befinder sig »uden for grænsen« for det tilladte eller anstændige.
Betydning i sportsregler
Selv om grundprincippet er det samme – at forhindre »snigløb« – varierer offsidereglen fra sport til sport:
- Fodbold: En spiller er i offside-position, hvis han/hun befinder sig på modstanderens banehalvdel nærmere modstandernes mållinje end både bolden og næstsidste modspiller i det øjeblik, bolden afleveres til ham/hende. Positionen bliver først straffet, hvis spilleren aktivt indgår i spillet.
- Ishockey: En offside opstår, når angribende spillere passerer blå linje (angrebszonen) før pucken.
- Rugby: Her er enhver spiller, der befinder sig foran boldholderen, offside og må ikke blande sig i spillet.
- Amerikansk fodbold: En forsvarsspiller, der krydser line of scrimmage før snap, dømmes offside.
- Håndbold: Ingen offsideregel; her bruges betegnelsen kun i overført forstand.
Generel betydning uden for sport
I daglig tale bruges »at være offside« figurativt om at overtræde skrevne eller uskrevne regler, at være på et forkert spor eller blot at være »ude af trit« med situationen:
- »Hans bemærkning var helt offside til middagen.«
- »Hvis du skylder skat, er du offside med myndighederne.«
Etymologi
Ordet er en sammensætning af off (»væk fra«) og side (»side«/»linje«). Betydningen »uden for linjen« optræder første gang i 1800-tallets cricket. Fra 1860’erne adopteres det i rugby, og i 1863 indføres det i de første skrevne fodboldregler fra The Football Association.
Historisk udvikling af reglen i fodbold
År | Ændring |
---|---|
1863 | Alle angribere skulle have mindst tre modspillere mellem sig og mållinjen. |
1925 | Antallet sænkes til to modspillere for at øge målscoring. |
1990 | »Lineret« fortolkning: Ved samme højde som næstsidste modspiller = ikke offside. |
2005 | Klarere definition af »aktiv deltagelse« (interfere, gain advantage). |
2022 | Semiautomatisk VAR-teknologi introduceres til VM i Qatar. |
Eksempler på brug
Nedenfor ses udvalgte sætninger, der viser ordets mangfoldige anvendelse:
- »Angriberen stod halvanden meter offside, men linjedommeren vinkede ikke.«
- »Kioskejeren satte prisen op uden at skilte med det – det er da helt offside!«
- »Journalisten gik offside, da han afslørede private detaljer.«
- »Forsvarsspilleren trak modstanderen i offside-fælden.«
- »På arbejdspladsen er det offside at tjekke mails under mødet.«
Synonymer og beslægtede udtryk
- Snigløb (fodboldsprog)
- Forechecking-fejl (ishockey, ikke helt identisk men beslægtet)
- Ulovlig position
- Ude af linje, over stregen (figurativt)
Antonymer
- Onside – korrekt position i fodbold og rugby.
- Legal position – generelt modsatte.
Relaterede begreber
- VAR (Video Assistant Referee): Teknologi til at afgøre millimeter-offside.
- Linjedommer/assistentdommer: Person der signalerer offside i fodbold.
- Pasningsskygge: Taktik hvor forsvarslinjen bevæger sig frem for at skabe offside.
- Blueline: Markering i ishockey der udløser offside.
Kulturel påvirkning
Offside har sat sig spor i populærkulturen:
- »Offside« (2006), iransk film af Jafar Panahi om kvinders kamp for adgang til stadion.
- Udtrykket »at forklare offside« bruges humoristisk om noget, der er notorisk svært at beskrive enkelt.
Hyppige misforståelser
- Der dømmes ikke offside på målspark, indkast eller hjørnespark.
- En spiller kan godt stå i offside-position uden at begå forseelse – der skal aktiv involvering til.
- En forsvarsspiller kan begå selvmål, selv om en angriber er offside – spillet stoppes ikke, medmindre angriberen påvirker spillet.
Sammenfatning
»Offside« er både et teknisk sportsbegreb og en metafor i almen sprogbrug. Grundidéen er, at ingen bør skaffe sig en uretmæssig fordel ved at placere sig »uden for linjen«. Fra gamle cricketbaner til moderne VAR-kameraer og fra kontorkøkkenet til litteraturen lever ordet som en central markør for, hvad der er inden for og uden for det acceptable.