Onkel betydning

Onkel betyder i sin kerne en mand, der er bror til ens mor eller far, eller en mand, der er gift med ens tante. Ordet bruges også om nære familievenner, som børn tiltaler “onkel”, samt i enkelte faste vendinger i overført betydning.

Betydning

• Primær betydning: En mandlig slægtning, som er bror til ens mor (morbror) eller bror til ens far (farbror).
• Ved indgift: En mand, der er gift med ens tante (uden at være biologisk beslægtet).
• Udvidet, social: En nær familieven eller ældre mand, som børn tiltaler “onkel” af høflighed eller fortrolighed, uden formel slægtsrelation.
• Overført/idiomatisk: I ældre sprogbrug en eufemisme for pantelåner (jf. udtrykket “gå til onkel” = at pantsætte noget).

Ordklasse: Substantiv (fælleskøn). Semantik: Slægtskabsterm med både præcis (biologisk/indgift) og udvidet, kulturelt betinget brug.

Grammatik og udtale

• Udtale (IPA): [ˈɔŋkəl]
• Bøjning: en onkel – onklen – onkler – onklerne; genitiv: onkels, onklens, onklers, onklernes (afhængigt af konstruktion).
• Kollokationer: min onkel, onkel og tante, en nær onkel, min mors/fars bror, onklens råd, onkler og tanter.
• Sammensætninger/afledninger: onkel-rolle, onkel-humor, onkelagtig, onkelbarn (sjældent/ikke-standard i moderne dansk), grandonkel.

Synonymer og nærstående termer

• Farbror – faderens bror (mere præciserende end “onkel”).
• Morbror – moderens bror (mere præciserende end “onkel”).
• Tante – kvindeligt modstykke (faderens eller moderens søster, eller en onkels ægtefælle).
• Grandonkel / gammelonkel – en forælders onkel (en “stor-onkel”).
• Niece – ens søskendes datter (relationel modpart).
• Nevø – ens søskendes søn (relationel modpart).

Antonymer

Strengt taget har “onkel” ikke et egentligt antonym, da det betegner en slægtsrolle snarere end en skala-egenskab. Ofte angives i stedet:

• Tante som kønnet modstykke.
• Niece og nevø som relationelle “modsætninger” (de står i reciprok relation til onklen).

Etymologi

Dansk “onkel” er et låneord via nedertysk/tysk (Onkel) og fransk (oncle) fra latin avunculus (“morbror”, diminutiv af avus = bedstefar). I ældre nordisk fandtes de præcise hjemlige betegnelser farbror og morbror, som stadig eksisterer i dansk, men “onkel” blev udbredt gennem stærk nedertysk/tysk påvirkning fra middelalderen og frem.

Historisk udvikling og brug

• Middelalder/renæssance: Låneordet “onkel” vinder indpas ved siden af de nordiske termer.
• 1800–1900-tallet: “Onkel” bliver almindelig i dagligsproget som overordnet betegnelse, mens “morbror/farbror” bruges, når man vil præcisere linjen.
• Idiomer: Udtrykket “gå til onkel” opstår som eufemisme for at pantsætte; i dag mest historisk/fossiliseret.
• Moderne brug: “Onkel” anvendes både om biologiske onkler og om indgiftede. Desuden bruges det som venlig tiltale til familievenner (“Onkel Peter”), især i børns sprog.

Eksempler på brug

• Min onkel henter mig i lufthavnen i morgen.
• Hun besøgte sin morbror i Aalborg (dvs. hendes mors bror).
• Jeg skal til fødselsdag hos min farbror på lørdag.
• Onklen gav børnene en rundvisning på museet.
• Vi kalder vores nære familieven for “Onkel Jens”, selv om han ikke er i familie.
• Min onkel og tante har været gift i 30 år.
• Efter studenterfesten måtte kameraet desværre “til onkel” (= blev pantsat). [historisk/idiomatisk]
• Hun har en grandonkel i Canada, som hun aldrig har mødt.
• Onkel-humor kan være pinligt, men også ret charmerende.
• Onklen trådte ind i en vigtig omsorgsrolle, da forældrene var bortrejst.
• Min onkels råd hjalp mig med karrierevalget.
• Er det din fars bror eller din mors bror? – Det er min morbror.

Afledninger, sammensætninger og fagtermer

• Onkelagtig – som har træk, man forbinder med en venlig, beskyttende onkel.
• Onkel-humor – jovial, ofte tør eller flad pjat, associeret med ældre mandlige slægtninge.
• Onkel-rolle – den sociale/familiære funktion, en onkel udfylder.
• Grandonkel/gammelonkel – en generation længere op end onkel.
• Avunkulat (fagsprog) – antropologisk betegnelse for systemer, hvor morbroren har særlig autoritet/ansvar for søsterens børn.

Genealogisk oversigt (udpluk)

Betegnelse	Slægtskab	Eksempel
Onkel	Forælders bror eller tantes ægtefælle	Min onkel (mors eller fars bror)
Morbror	Moderens bror	Min morbror bor i Odense
Farbror	Faderens bror	Min farbror er læge
Grandonkel	En forælders onkel	Min grandonkel var sømand

Brug på tværs af sprog (kort)

• Engelsk: uncle (generel).
• Tysk: Onkel (generel).
• Svensk: farbror/morbror (to adskilte termer er standard).
• Norsk (bokmål): onkel (generel; specifikation ved “mors/fars bror”).
• Fransk: oncle (generel).

Brugsbemærkninger og stil

• I neutralt, moderne dansk dækker “onkel” både biologiske og indgiftede relationer; præcisering fås ved “morbror/farbror”.
• Som tiltale til ikke-slægtninge er “onkel” uformelt og typisk i børnesammenhæng.
• Idiomet “gå til onkel” forstås, men virker forældet og bruges oftest med historisk eller humoristisk tone.

Se også

• Tante, Morbror, Farbror, Grandonkel, Niece, Nevø