Onkologi betydning

Onkologi betegner både den videnskabelige disciplin og den kliniske praksis, der beskæftiger sig med neoplastiske sygdomme (tumorer), primært maligne (ondartede) tumorer, altså kræft. Ordet bruges i flere kontekster:

• Som fagområde: “Onkologi” som den samlede disciplin og viden om kræft.
• Som klinisk speciale: Medicinsk praksis på onkologiske afdelinger, hvor patienter udredes og behandles.
• Som akademisk felt: Forskning i tumorbiologi, genetik, epidemiologi og behandlingseffekt.

Begrebet dækker hele patientforløbet fra risikovurdering og screening over diagnose, stadieinddeling og behandling (kirurgi, stråleterapi, kemoterapi, målrettet terapi og immunterapi) til rehabilitering og palliativ indsats.

Etymologi: Fra græsk ónkos (ὄγκος) = “masse”, “svulst” + logía (λογία) = “læren om”. Direkte oversat: “læren om svulster/tumorer”.

Udtale (dansk): cirka [ɔŋkoloˈgi] med tryk på sidste stavelse. I daglig tale udtales det ofte “on-ko-lo-GI”.

Ordklasse og bøjning: Substantiv, fælleskøn. Ofte brugt som ikke-tælleligt fagord:

onkologi (ubestemt ental), onkologien (bestemt ental). Pluralis anvendes normalt ikke. Afledninger: onkologisk (adjektiv), onkolog (læge med speciale i onkologi).

• Udredning og diagnose: Anamnese, objektiv undersøgelse, billeddiagnostik (CT, MR, PET-CT, UL), biopsi, histologi, immunhistokemi, molekylær profilering, flydende biopsier.
• Stadieinddeling: TNM-system, grad (grading), performance-status; afgør prognose og behandlingsvalg.
• Behandling:

  • Kirurgi (kurativ eller palliativ)
  • Stråleterapi (radikal, adjuverende, palliativ)
  • Kemoterapi (mono- eller kombinationsregimer)
  • Målrettet terapi (f.eks. tyrosinkinasehæmmere)
  • Immunterapi (checkpoint-hæmmere, CAR-T i udvalgte indikationer)
  • Hormonel behandling (f.eks. ved bryst- eller prostatakræft)
  • Adjuverende/neoadjuverende strategier og palliativ behandling

• Opfølgning og senfølger: Kontroller, rehabilitering, håndtering af toksicitet og livskvalitet.

• “Hun er under udredning i onkologien for en suspekt knude i brystet.”
• “Artiklen blev publiceret i et førende tidsskrift for molekylær onkologi.”
• “Hospitalet har udvidet den onkologiske afdeling med et nyt stråleterapicenter.”
• “Han specialiserer sig i pædiatrisk onkologi.”
• “Den onkologiske behandling inkluderer kemoterapi og immunterapi.”
• “Som onkolog arbejder hun tæt sammen med kirurger og radiologer.”
• “Forskningsprojektet undersøger biomarkører i onkologi for at forudsige behandlingsrespons.”
• “Klinisk onkologi og medicinsk onkologi bruges ofte overlappende i daglig tale.”

• Synonymer (nær-synonymer): “kræftlæren”, “cancerlæren”, “kræftmedicin” (uformelt). Det internationale lånord oncology ses i engelske sammenhænge.
• Beslægtede ord: onkolog (speciallæge i onkologi), onkologisk (vedr. onkologi), neoplasi (nydannelse af væv), tumorbiologi, carcinom, sarkom, metastase.

Der findes ikke et egentligt antonym til “onkologi”, da det betegner et specifikt fagområde. Relevante kontrastbegreber kan være:

• Benigne tilstande (ikke-kræft) kontra maligne (kræft).
• Andre medicinske specialer uden onkologisk fokus (f.eks. kardiologi, endokrinologi).
• Forebyggelse/sundhedsfremme i bred forstand er ikke et antonym, men et tilgrænsende felt, der arbejder opstrøms i forhold til kræftbehandling.

• Antikken: Hippokrates og Galen beskrev svulster, men uden moderne forståelse.
• 1800-tallet: Patologiens fremkomst (bl.a. Virchow) gav mikroskopisk indsigt i tumorer.
• Tidligt 1900-tal: Radium og røntgen førte til stråleterapiens udvikling.
• Midt-1900-tal: De første kemoterapier og randomiserede kliniske forsøg.
• Senere 1900-tal: Epidemiologiske gennembrud (rygning og lungekræft), adjuverende behandlinger.
• 2000’erne: Genomiske teknologier og molekylær onkologi; målrettede terapier.
• 2010’erne-nu: Immunterapi (f.eks. PD-1/PD-L1-hæmmere), præcisionsonkologi, real-world data og patientcentreret pleje.

Onkologi praktiseres i tværfaglige teams med onkologer, kirurger, stråleterapeuter, patologer, radiologer, hæmatologer, sygeplejersker, farmaceuter, psykologer, fysioterapeuter og palliative specialister. Behandlingsbeslutninger træffes ofte ved multidisciplinære teamkonferencer (MDT).

• Forkortelser: Onk., onkolog., (eng.) Onc.
• Oversættelser:

  • Engelsk: oncology
  • Tysk: Onkologie
  • Fransk: oncologie
  • Spansk: oncología
  • Italiensk: oncologia
  • Svensk/Norsk: onkologi
  • Finsk: onkologia
  • Polsk: onkologia
  • Nederlandsk: oncologie

• Genus: fælleskøn (oftest utælleligt i praksis).
• Bøjning: onkologi (ubestemt), onkologien (bestemt); normalt ingen flertalsform.
• Afledninger: onkolog (person), onkologisk (adjektiv), onkologien (disciplinen).
• Sammensætninger: onkologisk afdeling, stråleonkologi, pædiatrisk onkologi, molekylær onkologi.
• Stavning: “onkologi” (ikke “onkolgi” eller “onkology”).

• I klinisk praksis skelnes der ofte mellem kræftsygdomme og benigne tumorer; onkologi fokuserer primært på kræft, men tumorbiologi som fagområde kan omfatte begge.
• Udtrykket “onkologien” kan i institutionel kontekst henvise til specialeområdet på et hospital eller i en region.
• Feltet udvikler sig hurtigt, særligt inden for biomarkører, præcisionsmedicin og immunterapi.

• Screening og overdiagnostik: Balancer mellem tidlig opdagelse og risiko for unødvendig behandling.
• Adgang til behandling: Lighed i sundhed, omkostninger ved avancerede terapier, prioritering.
• Informeret samtykke og livskvalitet: Patientinddragelse, bivirkninger og palliativt fokus.