Op betydning

Ordklasse: Op er primært et adverbium og en verbalpartikel (partikel i sammensatte verber). Det fungerer ikke som præposition i sig selv, men indgår ofte sammen med præpositioner i flerordsforbindelser (fx op ad, op til, op imod).

• Adverbium (retning/placering): “Han kiggede op.”, “Bogen ligger oppe på hylden.”
• Verbalpartikel: “Spis op.”, “Ryd op.”, “Slå op i ordbogen.”, “Stå op.”
• Som del af flerordspræpositioner: “op ad trappen”, “op til 10 personer”, “op imod 100 deltagere”.

Placering og tryk: Som partikel står op typisk efter det bøjede verbum i hovedsætninger (“Jeg rydder op”) og efter infinitiven i sammensatte former (“at rydde op”, “har ryddet op”). Partiklen bærer ofte hovedtryk i talesprog: “rydde OP”, “spise OP”. I afledte sammensætninger kan op skrives sammen med verbet (fx opbygge) og danner da ofte substantiver/afledninger (opbygning).

Op stammer fra oldnordisk upp, af urgermansk *upp. Det er beslægtet med engelsk up, nederlandsk op, svensk upp, norsk opp og tysk auf. Rødderne kan føres tilbage til det indoeuropæiske *upo, der i de germanske sprog har udviklet en betydning knyttet til bevægelse “nedefra og op”.

• Rumlig retning: “Han kiggede op mod himlen.”, “Træk gardinet op.”, “Kravl op i træet.”
• Dagligdags handlinger: “Stå op kl. 7.”, “Ryd op på værelset.”, “Vask op efter middagen.”
• Fuldendelse: “Spis grøntsagerne op.”, “Drik kaffen op.”, “Brændte pengene op på ferie.”
• Forøgelse: “Skru op for varmen.”, “Sæt tempoet op.”, “Byg lageret op.”
• Åbning: “Lås cyklen op.”, “Pak gaven op.”, “Zip filen op.”
• Samling/opsamling: “Samle papirerne op.”, “Tage et emne op i mødet.”
• Forberedelse: “Varme motoren op.”, “Sangeren sang sig op.”, “Øve op til koncerten.”
• Konfrontation: “Kom op at skændes.”, “Stå op for dine værdier.”, “Råbe op i pressen.”
• Slå op (polysemi): “Slå op i ordbogen.”, “De slog op i går.”, “Annoncen blev slået op.”
• Tal og mængder: “Op til 10 gæster.”, “Op imod 100 tilskuere.”, “Op mod nord.”

• Gå op i noget: At være meget optaget af noget (“Hun går op i detaljer”).
• Komme op at slås/skændes: Ender i slagsmål/skænderi.
• Se op til nogen: At beundre.
• Op med humøret! Opmuntrende tiltale.
• Helt oppe at ringe: Meget begejstret (uformelt).
• Op på dupperne/mærkerne: Være skarp/vågen.
• Spille op: Provokere; også: begynde at spille (musik/dans).
• Stille op: Melde sig som kandidat; også: arrangere udstyr.
• Rette op på: Forbedre/udbedre.
• Op ad bakke: Noget er besværligt/svært.

• Retning: opad, oppefter (poetisk), ovenpå (lokativt), oppe.
• Forøgelse: hæve, øge, skrue (op), intensivere.
• Fuldførelse: færdiggøre, tømme (“drikke op” → tømme glasset).
• Åbning: åbne, låse (op), pakke ud (“pakke op”).
• Forberedelse: opvarme, træne, øve.

• Basal retning: ned, nedad, nedefra, nedenunder.
• Parvise modsætninger i partikelverber:

  • skru op ↔ skru ned
  • bygge op ↔ rive ned
  • varme op ↔ køle ned
  • puste op ↔ tømme ud/aflade
  • samle op ↔ sprede ud
  • rette op (på) ↔ forværre/forfalde

Op kan optræde som fritstående partikel eller som forled i sammensætninger:

• Verber med partikel: bygge op, dele op, sætte op, skrive op, rydde op, slide op, koge op, bryde op, tænde op, varme op, låse op, pakke op.
• Sammensatte verber (ofte mere “formelle/abstrakte”): opbygge, opdele, opsætte (også: “udsætte” i anden betydning), opskrive, opruste, opvarme, oplåse, oprette, opdrage, opføre.
• Afledte substantiver/adjektiver: opbygning, opdeling, opsætning, opvarmning, oplåsning, oprettelse, opdragelse, opførsel, opstilling, opkald.

Bemærk, at den sammensatte form (fx opbygge) ofte danner udgangspunkt for afledning (opbygning), mens den frie partikel oftest bruges i mere konkrete dagligdags handlinger (“bygge huset op”).

Dansk har længe haft rige muligheder for partikelverber med op. I nyere tid er visse konstruktioner blevet hyppigere, delvist under indflydelse fra engelsk. Et ofte diskuteret eksempel er “åbne op (for)”. Mange vælger kortformen åbne i betydningen “gøre åben”, men åbne op er i dag udbredt og kan opleves som mere procesorienteret eller idiomatisk (“åbne op for debatten”). Valget er ofte stilistisk.

• Op til: maksimumgrænse (“Op til 50 gæster”).
• Op imod / op mod: tæt på (ofte omtrentligt tal) (“Op imod 100 deltagere”).
• Op ad: langs en flade i opadgående retning (“Gå op ad bakken”, ikke “op af bakken”).
• Op imod (modstand): i opposition (“Han er op imod forslaget”).

• Udtale: Standarddansk ca. [ɔb]~[ʌb̥]; slut-p udtales ofte som en utonet b-lukning.
• Tryk: Som partikel bærer op typisk hovedtryk i verbalkonstruktioner: “spise OP”.
• Stavning i forbindelser: “op ad” (rigtigt) vs. “op af” (ofte anset som fejl i betydningen ‘langs’).

• Oppe: statisk position højere oppe (“Vi er oppe på loftet”).
• Opad: bevægelse i retning op (“Grenene vokser opad”).
• Ovenpå: på overfladen eller på et højere plan/etage (“Vi bor ovenpå”).
• Nedad/nede: modsatte retninger/positioner.

Mange op-forbindelser er flertydige og afkodes via konteksten:

• “Slå op” = slå op i en bog; gøre forhold forbi; offentliggøre; rejse noget (fx et telt); forstørre (i optik).
• “Stille op” = opstille noget fysisk; melde sig som kandidat; medvirke (“Kan du stille op i weekenden?”).
• “Spille op” = begynde at spille; provokere (“Han spiller op til ballade”).

• Brug op ad ved bevægelse langs en flade (“op ad væggen”), ikke “op af”.
• Overvej om åbne kan dække, hvor åbne op lyder overflødigt; dog er “åbne op for” almindeligt i moderne sprog.
• Vær opmærksom på kontekst ved polyseme verber som slå op, stille op, bryde op.

I netkultur betyder OP ofte original poster (den, der startede en tråd). Dette er en forkortelse og ikke det samme som ordet op i grammatisk forstand.