Ophavsmand betydning

Ophavsmand er et substantiv for en person, der er oprindelig kilde til noget. Det kan dække flere nært beslægtede betydninger:

• Skaber af et værk: den, der har skabt et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt værk (fx en forfatter, komponist, maler). I ophavsretten er dette den juridiske “ophavsmand”.
• Idémager/initiativtager: den, der har udtænkt eller sat noget i gang (fx “ophavsmand til reformen”).
• Bagperson ved en handling: den, der står bag en begivenhed eller handling, også når handlingen er uønsket eller kriminel (fx “ophavsmand til hærværket”).

Stilistisk er ordet formelt og neutralt, men i kriminalstof forekommer det ofte i en mere negativ ramme. Det bruges hyppigt i udtrykket “ophavsmanden bag …”.

Ophavsmand er en sammensætning af ophav (“oprindelse, udspring”, fra oldnordisk upphaf) og mand (“person, menneske”). Betydningen er således “den person, som noget udspringer af”.

• Køn: fælleskøn (en ophavsmand).
• Bøjning: ental ubestemt en ophavsmand, ental bestemt ophavsmanden; flertal ubestemt ophavsmænd, flertal bestemt ophavsmændene.
• Genitiv: ophavsmandens / ophavsmændenes.
• Afledninger/alternativer: ophavskvinde (sjældnere), ophavsperson (kønsneutralt), ophav (substantiv), ophavsret (relateret juridisk begreb).

• Skaber/forfatter/komponist/kunstner: mere specifikke fagbetegnelser for ophavsmænd til værker.
• Opfinder: ophavsmand til en teknisk løsning eller opfindelse.
• Initiativtager/idémager: den, der sætter noget i gang.
• Arkitekten bag (overført): billedligt om den, der har udtænkt en plan/reform.
• Bagmand/hovedmand: den styrende eller organiserende person, ofte i sager om økonomisk kriminalitet eller organiserede handlinger.
• Gerningsmand: den, der udfører en kriminel handling (kan være sammenfaldende med ophavsmand, men fokuserer på udførelse, ikke ide).
• Ophavsretshaver/rettighedshaver: den, der aktuelt har rettighederne; kan være ophavsmanden selv eller en, der har fået overdraget rettighederne.

I dansk ophavsret er ophavsmanden den fysiske person, der har skabt værket. Centrale punkter:

• Personknytning: Ophavsmand er altid en fysisk person; juridiske personer kan være rettighedshavere efter overdragelse, men er ikke ophavsmænd.
• Ideelle rettigheder: navneret (krav på navngivning) og respektret (værket må ikke krænkes på en måde, der krænker ophavsmandens integritet).
• Økonomiske rettigheder: eneret til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden; kan licenseres/overdrages.
• Varighed: som hovedregel 70 år efter ophavsmandens død.
• Fællesværk: Skabes et værk i fællesskab, er parterne medophavsmænd og deler rettighederne.
• Ansættelse: Selv om en arbejdsgiver kan have udnyttelsesret (fx software), er ophavsmanden stadig den naturlige person, der skabte værket.
• Ide vs. udtryk: Ophavsret beskytter ikke idéer i sig selv, men den konkrete udformning.

Da ophavsmand traditionelt er kønnet, vælger nogle i dag kønsneutrale alternativer som ophavsperson eller fagbetegnelser (fx forfatter, komponist, opfinder). I juridiske og akademiske tekster ses både den traditionelle og den kønsneutrale form.

• Hun er ophavsmand til romanen, der vandt prisen.
• Forskergruppen leder efter ophavsmanden til den banebrydende teori.
• Hvem er ophavsmanden bag den nye designlinje?
• Politiet forsøger at identificere ophavsmanden til hærværket.
• Han blev nævnt som den egentlige ophavsmand til reformen.
• Vi skal kreditere ophavsmanden, når vi bruger fotografiet.
• Teknologien er udviklet i fællesskab; de er medophavsmænd.
• Pressemeddelelsen angiver ophavsmanden som ukendt.
• Hun stod som ophavsmand til projektets grundidé, selv om andre udførte det.
• Efterforskningen peger på to mulige ophavsmænd.

• efterligner / kopist: gengiver andres værker uden at være ophavsmand.
• plagiator: udgiver andres arbejde som sit eget (kontrast til legitim ophavsmand).
• udfører / implementator: realiserer plan, men er ikke nødvendigvis den, der fandt på den.
• modtager / bruger: anvender eller nyder resultatet, men har ikke skabt det.

Ordet har rødder i ældre nordisk sprogbrug gennem ophav og har i moderne dansk fået en tydelig juridisk facet via ophavsretten, samtidig med en bred anvendelse i dagligsprog, kultur- og nyhedssprog. I de seneste år ses øget brug af kønsneutrale alternativer i formelle sammenhænge.

• den (egentlige/sande) ophavsmand
• ophavsmanden bag [værket/ideen/reformen]
• stå som ophavsmand til
• finde frem til ophavsmanden
• ukendt/angivelig/formentlig ophavsmand
• kreditere/angive ophavsmanden
• tvist om ophav (om hvem der er ophavsmand)

• Bagmand vs. ophavsmand: Bagmand antyder styrende/finansierende rolle; ophavsmand fokuserer på oprindelse/skabelse.
• Gerningsmand vs. ophavsmand: Gerningsmand udfører handlingen; ophavsmand kan have planlagt/tilrettelagt eller opfundet ideen bag.
• Rettighedshaver vs. ophavsmand: Rettigheder kan overdrages; ophavsmanden er den oprindelige skaber og forbliver sådan historisk og ideelt.

• Engelsk: originator, author (værker), perpetrator (kriminalitet, afhængigt af kontekst).
• Tysk: Urheber (ophavsret), Täter (kriminalitet).
• Svensk: upphovsman (også upphovsperson), norsk: opphavsmann.

• Ophavsretsloven (principper om ideelle og økonomiske rettigheder, varighed m.m.).
• Den Danske Ordbog og Dansk Sprognævns anbefalinger (sprogbrug, bøjning, alternativer).